Thomas Christian Knudsen, f. 12.okt 1819 i Hvidberg s., Morsø Sdr. h., Thisted a

Startet af Jørn Frost-Knudsen, 23 Feb 2015 - 13:24

Forrige emne - Næste emne

Jørn Frost-Knudsen

Thomas Christian Knudsen, f. 12. oktober 1819 i Hvidberg s., Morsø Sdr. h., Thisted a. og hjemmedøbt s.d. som søn af husfæster Knud Thomasen og hustru Else Marie Jensdatter.  (AO-1819F-#7)
Thomas konfirmeres 26. april 1835 i Karby kirke. (AO-1835K-#90).
Straffet for tyveri først med ris og dernæst tugthusarbejde i Viborg Tugt- og Forbedringshus af 3 omgange; første gang i 1835 i 8 måneder, næste gang 1836 i 3 år og igen i 1840 i 5 år. (LAV retsbetjent)
Soldat 1846 ved 9. infanteribatallion og senere i krigstjeneste. Fulgt i lægdsrullerne i lægd 88 Redsted s., Thisted a. fra 1821 til og med 1850 og derefter i 1854 lægd 32 Aalborg a., straffet for uberigtiget flytning og for udeblivelse og endeligt afskediget af rullen 1858. (Thisted a.-hrll-1833-#629; hrll-1836-#640; hrll-1839-#655; hrll-1842-#313; hrll-1844-#387; hrll-1847-#416; hrll-1850-#378; Aalborg a.-hrll-1854-#396)
Viet 27. juli 1852 i Budolfi kirke, Fleskum h., Aalborg a. til pigen Maren Pedersdatter, 31 Aar. Begge er da i Kjærs Mølle; han som dugmager. Som forlovere står klædefabrikanterne Dinesen og Rodskjær i Kjærs Mølle. (AO-1852V-#96). Der er en forbindelse herfra tilbage til Viborg, hvor Tugt- og Forbedringshuset fabrikerede tekstiler.
1 datter, Marie Amalia Knudsen, fødes 5. oktober 1854 i Tornhøjhusene, Nørre Tranders s., Fleskum h., Aalborg a. Hjemmedøbt 15. oktober s.å. af faderen og død 2 dage senere. (AO-1854F-#104, D-#37).
Hustruen Maren Pedersdatter er født 1. februar 1821 i Mygdal s., Vennebjerg h., Hjørring a. Døbt i Mygdal kirke 25. maj s.å. (AO-1821F-#57+58) Konfirmeret 26. april 1835 i Sindal kirke, Vennehjerg h., Hjørring a. (AO-1835K-#120). Føder uægteskabelig søn 25. maj 1851 i Aalborg, døbt 23. maj 1852 i Nørre Tranders kirke, Fleskum h., Aalborg a. Udlagt barnefader, bagersvend Lars Christian Slejet af Korsør, ved undfangelsen ansat hos bager Eisted i Hjørring. Drengen, Carl Marinus Pedersen, er ved dåben sat i pleje i Øster Sundby hos arbejdsmand Peder Christian Sørensen (AO-1852F-#15). Han konfirmeres 23. april 1865 i Astrup kirke, Sindal s., Vennebjerg h., Hjørring a. og opholder sig da hos sin bedstemoder på Wagtenborg (AO-1865K-#68). Carl Marinus bliver skomager og vies 7. juli 1871 i Frederikshavn s., Horns h., Hjørring a. til pigen Petra Oline Petersen, 21 år af Frederikshavn (AO-1871V-#168). Han får en række børn, bliver efter sigende metodist og emigrerer til USA, hvor han vist ender sine dage.
Thomas er senest fundet i FT1855 i Nørre Tranders sammen med hustruen (AO-1855-#35). Ved FT1860 nævnes det, at Marens mand, dugmager, er "forreist"; altså rejst et eller andet sted hen. Hun har da sønnen hjemme i Nørre Tranders (AO-1860-#4). Ingen af dem er at finde i Nørre Tranders ved FT1870.
Hvor bliver Thomas og Maren af? Optræder ikke i udvandrerarkivet eller i Aurelia Clemons' lister over mormoner og er ikke at finde i afgangslisten for Nørre Tranders.






Mette R Francke

Hei

Jeg fant ett familietre på nettet.
http://www.skovbo-fam.dk/phpGedView_3_3_2/ancestry.php?rootid=I2820

Ingen opplysninger om han.

Vet du om han er fadder til nieser/nevøer
Faren dør , ifølge familietreet i 1879 , jeg vet ikke om det er mulig å finne ett skifte etter han.

Mvh
Mette
Mette R Francke

Jørn Frost-Knudsen

Tak Mette.
Skovbo-fam kender jeg udmærket. Den har hjulpet mig et stykke ad vejen med denne familie. Desværre opdateres den ikke længere. Og nej, Thomas står ikke fadder for nevøer/niecer og har allerede kostet familien en del i advokatudgifter i forbindelse med dommene, så et skifte efter faderen synes ej at eksistere. Jeg har i hvert fald intet fundet på LAV. Moderen er død allerede 1843, så det hjælper mig heller ikke. De er som sunket i jorden...

Jørn Frost-Knudsen

En venlig medforsker har gjort mig opmærksom på, at Thomas' hustru, Maren, bliver viet anden gang i Aalborg, Budolfi sogn den 9. oktober 1866 (Budolfi 1865V1891 opsl.#17). Den nye ægtemand er ungkarl Niels Poulsen, født i Nørre Klitten i 1825. Maren optræder som enke efter arbejdsmand Thomas Chr. Knudsen og boende på Vestergade i Aalborg. Der nævnes et skiftebevis af 2. oktober 1866, så Thomas må jo være død inden da. Den ellers gængse anvendelse af betegnelsen "enke" efter en skilsmisse, kan der vel næppe være tale om, men hvor og hvornår mon Thomas dør. Selve skiftebeviset må vel ligge i Viborg. Maren selv dør i en alder af 72 år den 22. september 1893 i Aalborg, Budolfi sogn og begraves 26. september på Aalborg Almen kirkegård (Budolfi 1892D1898 opsl.#223).