Jeg leder efter Wilhelmine/Vilhelmine Michelsen/Mikkelsen/Micheelsen

Startet af Nanna Hansine Brandt, 23 Mar 2015 - 11:50

Forrige emne - Næste emne

Nanna Hansine Brandt

Wilhelmine/Vilhelmine Mikkelsen, Michelsen eller  Micheelsen, født ca. 1827
Jeg leder efter min oldemor Wilhelmine Michelsen, født ca. 1827. Jeg ved ikke, hvor hun kommer fra eller hvem hendes forældre er.
Det jeg ved er:
Vielse i Vor Frelser sogn, København 1849-1867 opslag 128 nr. 34:
Ungkarl og kudsk Peder Christian Olsen, 35 1/4 aar og pigen Vilhelmine Mikkelsen, 35 ½ aar. Vidner er skomager Niels Buch og ... W. A. Bahn. Vielsesdato er den 2.5.1862.
Dødsfald i Holmens Kirke 1861-1890 opslag 99
Wilhelmine Olsen, død 27.2.1868, død af barselsfeber og begravet 1.3.1868.
Det fremgår af begravelsesprotokollen på Københavns Stadsarkiv, at hun bliver begravet på Skibskirkegården, Assistentskirkegården.  Her står der intet om fødselsdato eller forældre.
Manden Peder Christian Olsen bliver også kaldet Torp. Han er født den 15.6.1792 i Flynder sogn, Ringkøbing.
De har børnene:
1. Augusta Olsen Torp, født den 5.12.1862 i Holmens sogn, København  (1858-1869 opslag 168) Familien bor på Højbroplads 21. Hun er datter af Peter Christian Olsen og Wilhelmine, født Michelsen, 35 år. Vidner er .. Sørensen og hustru på .. , jomfru Ane Christiensen, .. Eigaard ...
2. unavngiven søn, født den 2.1.1864 i Holmens sogn, København
3. Oluf Valdemar Olsen Torp, født den 21.10.1865 og døbt den 7.1.1866 i Holmens sogn, København (1857-1868 opslag 276. Søn af Peter Christian Olsen Torp, kudsk og hustru Vilhelmine, født Mikkelsen, gl. 38 aar. Højbroplads 21. Faddere er forpagter Christian Christensen og hustru på Lundegaard, jomfru Wilhelmine Mikkelsen, ... Peter Mikkelsen.
4. Viggo Vilhelm Olsen Torp, født 15.2.1868 og døbt den 17.5.1868 i Holmens sogn, København (1857-1868 opslag 348). Søn af Peter Christian Olsen Torp og Vilhelmine f. Michelsen, 40 år, Højbroplads 21. Faddere er tjener Thomas Kassmann?, Højbroplads 2, matros Carl Eigaard, pige Ane Christiasen, Højbroplads 21, pigen Cathrine K?, Højbroplads 21.

Jørgen Bue Lond

Hej Nanna,

Jeg har kigget lidt efter Vilhelmine uden at finde et sikkert spor.
Der er dog noget i dine oplysninger, der ikke stemmer.
Du skriver at manden er født i 1792.
Men ved vielsen i 1862 er han 35 år, svarende til, at han som bruden er født i 1827.

En lille tilføjelse. Den anden forlover er Værtshuush(older).

Hilsen Jørgen

Nanna Hansine Brandt

Der er en skrivefejl i min efterlysning. Manden, Peder Christian Olesen Torp, er født 15.6.1827, og ikke 1792, som der står. Det er PCOT's far, Ole Nielsen Torp, der er født 15.2.1792.

Jørgen Bue Lond

Hej Nanna,

Har du styr på, hvor manden var i FT 1860 og de tidligere FT?
Han har jo sandsynligvis enten kendt sin tilkomne hjemme, hvor han kommer fra, eller mødt hende, der hvor han var kusk. Uden dog at gøre det til en regel.

Hilsen Jørgen

Nanna Hansine Brandt

Jeg har desværre kun fundet PCOT i følgende FT'er:
1845: Flønder Sogn, Ringkøbing Amt
1870: Højbroplads 21, København
1880: Gothersade 45, København
1890: Gormsgade, København
PCOT og Vilhelmine blev gift 2.5.1862 i Vor Frelser Kirke, København



Nanna Hansine Brandt

Nej, jeg har da også FT 1860, hvor Christian Olsen, 33 år, ugift, født i Lemvig, er Kudsk på adressen Højbroplads 19.

Jørgen Bue Lond

Hej,
I DDD har jeg prøvet at skrive
Amt: København
Navn: christian olsen

Der var ingen på 33 år.
Har du søgt ham direkte i AO?
Hvis ja, har du da et opslagsnummer?
Ved du, hvem han var kusk hos?

Jørgen

Anne Mortensen

FT 1860
København
Øster kvarter
001-0076
opslag 78
nr. 21
hos grosserer Melchior - opslag 77
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Nanna Hansine Brandt

Tak Anne  :) Det var præcist dér, min hjælper fandt ham. Jeg er som nævnt helt ny udi slægtsforskning og har lidt svært ved at finde rundt i DDD, AO osv.

K. Thidemann

#9
Hej Nanna

Jeg har ikke fundet Wilhelmine, men jeg indsætter lige et par stillinger som måske kan hjælpe lidt.
--------------------------------

Vielse i Vor Frelser sogn, København 1849-1867 opslag 128 nr. 34:
1862
Ungkarl og kudsk Peder Christian Olsen, 35 1/4 aar og pigen Vilhelmine Mikkelsen, 35 ½ aar.
Vidner er skomager Niels Buch og Wærtshush. W. A. Bahn. Vielsesdato er den 2.5.1862.

De har børnene:

1. Augusta Olsen Torp, født den 5.12.1862 i Holmens sogn, København  
(1858-1869 opslag 168)
Familien bor på Højbroplads 21.
Hun er datter af Peter Christian Olsen og Wilhelmine, født Michelsen, 35 år.
Vidner er sandgraver Sørensen og hustru på Castelsveien, jomfru Anne Christiensen,
kontorbud Eigaard do. do. (som ovenfor)

2. unavngiven søn, født den 2.1.1864 i Holmens sogn, København

3. Oluf Valdemar Olsen Torp, født den 21.10.1865 og døbt den 7.1.1866 i Holmens sogn, København
(1857-1868 opslag 276.)
Søn af Peter Christian Olsen Torp, kudsk og hustru Vilhelmine, født Mikkelsen, gl. 38 aar. Højbroplads 21.
Faddere er forpagter Christian Christensen og hustru på Lundegaard, jomfru Wilhelmine Mikkelsen,
skrædersvend Peter Mikkelsen.

4. Viggo Vilhelm Olsen Torp, født 15.2.1868 og døbt den 17.5.1868 i Holmens sogn, København
(1857-1868 opslag 348).
Søn af Peter Christian Olsen Torp og Vilhelmine f. Michelsen, 40 år, Højbroplads 21.
Faddere er tjener Thomas Kassmann , portner Carl Eigaard.

=========

Her er den ene forlover

København, København (Staden), Laksegade, Øster Kvarter, 206, 5, FT-1880, D3995
Wilhelm August Bahn 59  Gift  Værtshusholder Reerslev Sogn, Holbæk Amt  
Sophie Antonette Bahn, [f. Andersen] 53  Gift  Hans hustru Søllerød, Kbh. Amt  
Carl Christian Ludvig Bahn 18  Ugift  Deres søn, handelsbetjent Helligånds Sogn, Kbh.  
Wilhelm August Anders Bahn 14  Ugift  Deres søn København  
mvh K.Thidemann 9000

Jørgen Bue Lond

Hej Nanna og Anne,

Jeg har fundet Christian Olsen på AO.
Jeg prøvede på DDD at finde nogle af de andre personer på opslaget. Ingen kom frem.
Det kan være grunden til, at man ikke kan finde Wilhelmine på DDD i 1860.
Jeg tog en søgning i alle amter i 1860, men fandt kun en WM i den alder.

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Helsingør Købstad, Axeltorvet 228, Forhus. 1.sal - Ejes af Bagermester Westphael, 196 - F5, FT-1860, D5383
Frederik Mikkelsen 35 Gift Tømrersvend  Skotterup, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt  
Nicoline Vilhelmine Mikkelsen 32 Gift Hans Kone  Helsingør  

Alder passer, men hun har et fornavn til. Din WM angives som pige under vielsen. Det betyder normalt ugift, men det sker, at enker betegnes som pige. Så skal Frederik jo være død i Helsingør efter 1860.
Ellers tror jeg ikke jeg har andre "gode" ideer.

Hilsen Jørgen

PS. Der var i øvrigt 3 andre Wilhelminer på de angivne opslag. Men de var ikke på samme alder.

Nanna Hansine Brandt

Tusind tak til Jørgen, Anne og K. Thidemann for jeres hjælp. Det ser jo ud til, at det er som at finde en nål i en høstak at finde Vilhelmine Michelsen, selv for jer garvede slægtsforskere ;o) Men hvor er det dog prisværdigt, at I overhovedet forsøger at hjælpe og derved bruger jeres tid på andres projekter!
Taknemmelige hilsener
Nanna

Bodil Hybschmann

Hej
Jeg har fundet de to af Vilhelmine Micheelsens børn i Folketællingen for 1870 i Smedegade hos skræddermester Carl Frederik Micheelsen, 52 år og hans kone Maren Marie Micheelsen, 50 år. Det er Oluf Valdemar Olsen Torp og Viggo Vilhelm Olsen Torp, som er plejebørn og familie.
(AO Folketællingen 1870 1-171 opslag 61).

Carl Frederik Micheelsen er født i Nyborg den 17. februar 1817, som søn af Peter Jørgen Micheelsen, slagter i Nyborg og Ane Margrethe Nielsdatter. De har også en datter Vilhelmine Micheelsen, som er født den 13. august 1826 i Nyborg. Ane Margrethe Micheelsen dør den 14.9.1847 i Nyborg.

Vilhelmine er fadder til to af broderen Carl Frederik Micheelsens børn, som er født i Slagelse i 1848 og 1859. Jeg er ikke klar over, hvor Vilhelmine Micheelsen befinder sig i Folketællingen for 1850, 1855 og 1860. Tilsyneladende er det ikke i Slagelse.

Så det må være bevis nok for, at børnenes moder er Vilhelmine Micheelsen, født i Nyborg og søster til Carl Frederik Micheelsen.

Bodil Hybschmann

Nanna Hansine Brandt

Kære Bodil
Du skal have en stor TAK for hjælpen! Det er simpelthen fantastisk, at det lykkedes at finde Wilhelmine Micheelsen  :)
Kh Nanna