Lokalisering af vielseskirke

Startet af Søren Dahl Andersen, 27 Mar 2015 - 16:42

Forrige emne - Næste emne

Søren Dahl Andersen

Hej
Har brug for hjælp til at finde frem til, i hvilken kirke en vielse fandt sted.

Det drejer sig om Karen Andreasen (f. Vadum sogn den 13. maj 1905), som den 29. december 1929 bliver viet til Hans Dahl Andersen. Vielsesdato har jeg fået fra Borgerservice Køge (for den fyrstelige sum af kr. 52), der har hentet den på de i borgmesterkontorets kælder beroende folkeregisterkort. Jeg har uden held checket for vielsen i KB Vadum og Køge, samt alle landsogne rundt omkring Køge + Varpelev sogn, hvorfra Hans Dahl Andersen stammer.
Har tænkt på, at det kunne være en borgerlig vielse, men da 29/12 1929 er en søndag, så er de sikkert blevet gift i en kirke.
Fam. Andreasen findes i FT Vadum 1901 og 1906, men ikke 1911. Faderen er benævnt som hhv. snedker, tømrer og møllebygger. Måske er familien rejst til Sjælland. Karen havde en del brødre, hvor jeg har forsøgt at spore flytninger via lægsrullerne; faderen er født i 1859 og er derfor desværre ude af lægdsrullen. En broder Sofus forbliver i Vadum og slår sig ned som 'tømmermester' iht. FT1911. En anden broder Andreas flytter 1913 (L) til Næstved (2. Udskrivningskreds, lægd 143), og samme år tilbage til Vadum (5. Udskrivningskreds, lægd 446), og igen i 1916 (O) tilbage til Næstved. Har checket de 3 kirker i Næstved, men ingen vielse den 29/12 1929.
Håber på et godt bud på, hvorledes jeg kommer videre uden at skulle alle sjællandske/danske sogne igennem  :)
Det tragiske er, at Karen dør allerede 24/4 1930 af tuberkuløs meningitis på Køge Sygehus. På dette tidspunkt har hun og Hans Dahl bopæl i Køge. Jeg er ikke fortrolig med folkeregisterkort, men kunne Borgerservice Køge oplyse mig om Karens adresser før Køge-bopælen? Har jo en ide om, at vielsen er sket i det sogn, hvor fam. Andreasen har bopæl i december 1929.
På forhånd tak...   
   
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Ellen Steen-Petersen

Hej Søren
Jeg går ud fra du mener Karen Andreasen, født den 13. maj 1903 i Vadum.
Datter af Lars Christian Frants Andreasen og Else Marie Lund.

/Ellen

Mette R Francke

Hei

Hva heter foreldrene og brødrene ?

Vet du om hun er fadder til nieser/nevøer ?

Har du oppslagsnr til ft ?

Fikk de barn ?

Mvh
Mette

Mette R Francke

Tine Susanne Olsen

ved du on hun fik nogen børn??
der er ikke døbt nogen børn i køge kirke
ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Henning Vandkrog Jacobsen

#4
 Slettet !

venlig hilsen
Henning V Jacobsen
7730 Hanstholm

Ellen Steen-Petersen

Moderen kunne være den Else Marie Andreasen født 16/1 1863 der i FT-1930 bor Bakkelygade 39, Nørresundby.

/Ellen

Søren Dahl Andersen

Korrekt, at det drejer sig om Karen Andreasen født den 13/5 1903 i Vadum sogn; forældrene Lars Chr. Andreasen f. 27/5 1859 og Else Marie Andreasen (f. Lund) f. 16/1 1863.
Karen Andersen og Hans Dahl fik ingen børn; hun var min farbrors 1. kone; han giftede sig først igen i 1945 med 'min' tante' Alice; de fik 3 børn; 1 fætter og 2 kusiner.
Vadum sogn FT1901 opslag 770 (7 hjemmeværende børn), FT1906 har opslag 104 (6 hjemmeværende børn); FT1911 (broderen Sofus) opslag 96 (nederst/tømmermester).

Mvh.  /Søren   
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Tine Susanne Olsen

kan din fætter og kusiner ikke fortælle dig hvor deres far er gift 1gang?
ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Søren Dahl Andersen

Hej Tine
Problemet er, at min(e) fætter/kusiner ikke ved, at deres far, havde været gift før. Så har også et lille dilemma, men det ender nok med, at jeg fortæller dem det. Der gik jo trods alt 16 år, før han giftede sig igen, og der var ingen børn i 1. ægteskab..

/Søren 
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Bente Ougtvig Dyrstad

hej

moderen og en søster


Samtlige personer i husstanden


aalborg, Kær, Nørresundby Købstad, Nørresundby Købstad, 14, 1049, FT-1916, D2882



Else Marie Andreasen 16/1-1863  Enke Husmoder Husbestyrerinde 
Larsine Johanne Andreasen 7/12-1909  Ugift Datter
Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Søren Dahl Andersen

Karen Andreasen og Hans Dahl Andersen blev heller ikke viet i Nørre Sundby kirke.
Om Hans Dahl vides, at han v. FT1921 boede hos forældrene i Varpelev sogn (14 år); samme v. FT1925 (18 år), v. FT1930 (05nov) boede han (enkemand) Sct. Gertrudsstræde 13 i Køge, som også er noteret som Karens bopæl på dødsattesten. Det er temmelig sikkert, at Hans Dahl på et tidspunkt efter 1925 flytter fra Varpelev til Køge. Jeg har fundet Hans Dahl som indført i lægdsrullen i 1925 (18 år gl.), men desværre er han erklæret utjenstdygtig, så dette spor er koldt. Iflg. dødsattest/KB er han    træarbejder; formentlig Collstrop, da Junckers Savværk først oprettedes i 1931.

Så spørgsmålet er fortsat: I hvilken kirke blev Karen Andreasen og Hans Dahl Andersen viet søndag den 29. december 1929?


/Søren

   
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Bente Ougtvig Dyrstad

den 31 maj 1908 dør hendes far i Vadum

så moderen står tilbage med små børn.

kan det være at Karen er kommet i pleje.

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Bente Ougtvig Dyrstad

hej

ved ikke om det har interesse at moderen dør 20 maj 1939 i Nørre Sundby
Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Søren Dahl Andersen

Tak for mange fine input/kommentarer.
Udstår dog stadig, hvor Karen Andreasen opholder sig fra 1908 (5 år gl.), hvor faderen Lars Andreasen dør til den 29. december 1929, hvor hun bliver viet til Hans Dahl Andersen.
Hendes opholdssteder vil muligvis kunne føre frem til, i hvilken kirke de blev viet.

Vielsesdatoen fik jeg fra Køge Borgerservice, der har et folkeregisterkort på Karen, da hun havde fælles bopæl m. sin mand Hans Dahl Andersen i Køge, da hun døde på Køge sygehus 24/4 1930.

Er der nogen, som er godt inde i folkeregistersystemet og som kan oplyse, om der evt. på kortet i Køge skulle stå oplysning om Karens tidl. bopæle; tilsvarende for Hans Dahl Andersen, som Køge kommune givetvis også må have et folkeregisterkort på?


/Søren       
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Tine Susanne Olsen

hvad med lægdsrullen kunne den ikke fører frem til hvor hans har vært omkring tidspunktet hvor de bliver gift??
ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Søren Dahl Andersen

Hej Tine
Desværre blev Hans Dahl erklæret utjenstdygtig på session, så han er kun indført 1 gang i lægd 93/Varpelev sogn uden nogen form for flyttehenvisninger...

/Søren
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Søren Dahl Andersen

Jeg er kommet noget nærmere en løsning:

Fra Borgerservice Køge (der ligger inde m. folkeregisterkort fra 1920'erne) fik jeg oplyst, at Karen Andreasen flyttede fra Kildemarksvej 22, Næstved (hvor hun boede hos sin bror Andreas; opført i FT1925 som 'møllebygger') til Køge den 9/6 1928. Hun boede derefter på forskellige adresser i Køge - senest Sct. Gertrudsstræde 13 sammen med manden Hans Dahl Andersen - til sin død den 24/4 1930 på Køge sygehus. Det er tillige temmelig sikkert, at Hans Dahl flyttede fra fødesognet Varpelev efter FT1925 og fik arbejde på en trævarefabrik; formentlig Collstrup (Junckers savværk åbnede først 1930/31), så Karen og Hans traf givetvis hinanden i Køge i løbet af 1928/29.

Flovt er det, at jeg havde fejllæst den af Borgerservice oplyste vielsesdato. Den var rettelig fredag den 27. december 1929. En fredag tyder på borgerlig vielse på Køge Rådhus, så nu må jeg en tur på Slotsholmen for på læsesalen på Rigsarkivet at kigge i vielsesbogen; har også bestilt Næstveds vielsesbog 'just in case'.

Har tillige fundet Karen i FT1911 Vadum sogn, opslag 102, nederst, hvor hun boede sammen med moderen og en yngre søster.

/Søren     
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup