Hvor gammel er en slægtsforsker?

Startet af Maja Borg, 22 Apr 2015 - 21:17

Forrige emne - Næste emne

Pernille Amanda Kanto

Jeg startede som 15-årig og er nu 26

Jan Hyllested

Hej.

Jeg var 16 år gammel, da jeg startede på slægtsforskningen i 1970.

Mvh.
Jan Hyllested

Bente Jørgensen

Jeg startede som 35 årig og er i dag 69 år og bliver aldrig færdig  ;D

Jan Lohmann

Stort set alle interesser får en break når der stiftes familie etc. etc, og nogle kommer aldrig gang igen.
Så længe man har børn udbygger familie og har en karriere kan det være vært at dyrke alle sin interesser, så måske ligger slægtsforskningen stille indtil børnene er fløjet fra reden?

Selv startede jeg som 69 årig, med alle odd's imod mig (nu 71). Der var ingen i familien at spørge!

Jeg ved ikke om man kan bedømme alderen på slægtsforskere udfra de personer som sidder i Rigsarkivet, men der syntes jeg, at der overvægt af ældre mand. De yngre generationer syntes klart i undertal.

mvh
Jan

Tina Kühl Meldøgaard

#34
Hej
Jeg vil også gerne tilslutte mig jer andre i, at der skulle være et ekstra spørgsmål med om, hvornår man begyndte at forske i slægten. og skriver her,  hvornår jeg begyndte: jeg begyndte som 16årig. Jeg er 53 år nu.

Finn Holbek

#35
Jeg var vist omkring 4-5 år (i 1962-63) da jeg spurgte min oldemors bror "onkel Schaffa" om hvordan det var at være baron, og husker den gamle mands svar: ja det er jo længe siden... (og en lang historie).

Midt i 60'erne husker jeg også forskellig "slægts-snak" fra min farmor og faster/gudmor, om alle mulige mærkelige og lange navne som bla. Ahlefeldt-Laurvig, Reventlow, Schaffalitzky de Muckadell, Skeel og Bang.

Så jeg har altid været klar over at der var "noget med noget", og det var egentlig meningen at min far skulle have lavet det store stamtræ som pensionist, men han døde desværre få mdr. før pensionen i 1992, og ingen regnede med at tråden nogensinde kunne tages op efter hans bortgang.

I november 2005 fik en bekendt en brændeovn af en Holbek-slægtning, som jeg ikke umiddelbart kunne placere. En pludselig indskydelse fik mig til at lede efter et program til indtastning af de gamle slægtslister, og snart kunne man vha. diverse diagrammer se at vedkommende var min 3x-kusine.

Genialt! og derefter gik det stærkt med at indsamle og systematisere data. Computeralderens muligheder var jo gigantiske i forhold til den lille lukkede "1992-verden", og i marts 2006 åbnede jeg så den første udgave af hjemmesiden, der i skrivende stund (26. apr. 2015) indeholder over 73.500 personer og har været besøgt over en million gange (helt præcist 1.113330 besøg pt.).

Så jeg startede med at være nysgerrig som 5-årig, og tog tråden op som 47-årig ;)
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Anelle Cosedis

Ja, og bliv endelig ved, Finn.

Det er i hvert fald en stor hjælp for mig. Jeg havner jo på din side næsten hver dag.
Så skal jeg "blot" lave opslagene. Lige nu sidder jeg og roder med Brinck Seidelin, og de hedder jo desværre det samme allesammen. TUSIND TAK FOR DIN STORE INDSATS.  ;D ;D ;D

De bedste hilsner
Anelle

Finn Holbek

Selv tak Anelle (og naturligvis alle andre brugere og gæster) :)
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Maja Borg

Kære alle

Det er helt fantastisk at læse alle jeres historier og fortællinger om jeres forskning, og hvordan den startede.

Jeg kan fortælle, at der nu er over 330 besvarelser - det er en stor oplevelse at se, at I er villige til at dele jeres alder, men lige så meget hvornår I startede. Hvis jeg er heldig, kan jeg også analysere på de data.
Vh, Maja Borg

Kim Melchior

Hej,

Jeg havde interessen som 11-12 aarig hvor jeg laeste Politikens Haandbog om Slaegtsforskning. Jeg var bare ikke klar over hvordan jeg skulle baere mig ad med det paa det tidspunkt. Saa det blev ikke til meget dengang. Da jeg saa var ca 20 gik jeg igang igen med meget bedre resultat. Jeg har arbejdet med slaegtsforskning professionelt i ca 35 aar, saa de tabte aar er vel blevet indhentet.

Jeg er nu 58 og bliver 60 naeste aar og regner med at fortsaette indtil den dag jeg bliver gravlagt.

mvh,

Kim Melchior (USA)

Ketty Nielsen

Hej

Jeg begyndte for ca. 15 år siden at slægtsforsker for alvor.
For min søn spurgte en dag mig om hvorfor, han havde 2 bedstemødre
men kun en bedstefar, så måtte jeg jo fortælle ham at mine forældre var skilt, og
at jeg igen forbindelse havde til min far. Min far var død på det tidspunkt, men jeg fandt
en halvsøster som hedder det samme som mig. For min far måtte ikke se mig for min mors
familie, de var heller ikke helt til freds med hvad jeg have gang i, men de måtte bide i det sure
æbler dengang. Min søster og mig har mange ting til fælles, hun har så også kunne fortælle mange
ting om vores far.
Men jeg har så været så heldig at vokse op hjemme ved mine bedsteforældre, så når de har været på besøg ved familiemedlemmer og slægtning, var jeg altid med det er til min gode i dag, for det blev altid snakket om slægten. Vi har også snakket meget om familien hjemme i mit barndomshjem. Så mit slægtsforskning har nok begyndt da jeg var ca. 6-7 år og i dag er jeg 48 år.
Og har været så heldig at min ene oldefar har gemt mange slægtsting, som jeg så har fået i dag.

PS: Gik på folkeregistret for at finde min far, fik så at vide han var død.

Mange hilsen
Ketty Nielsen
Haderslev

Johannes og Kirsten Abelskov

kære Maja
Hvad med at undersøge hvorfor man mener maner blevet slægtsforsker.
Jeg har svaret på dit spørgsmål
mvh Kirsten A

Judith Olsen

#42
Kære Maja

Faktisk stiller Kirsten et rigtig godt spørgsmål: Hvorfor bliver man slægtsforsker ?

Min historie er vel "triviel".

Som "uægte" fra midten af 1950-erne, men med en fantastisk senere papfar, meldte trangen sig alligevel på et tidspunkt til at finde mine rødder, så jeg startede med min mors slægt.
Det var til at finde ud af.
Min morfar havde, da jeg var barn, fortalt at han mente, at vi stammede fra kulsvierne i Grib Skov - han mente nok noget med sigøjnere eller lignende. Men det har nu vist sig ikke at holde stik - den mørke lød og de brune øjne til trods  ;D
Men det har været en spændende rejse gennem Danmarks historie om småkårsfolk på Sjælland, om småkårsfolk som klarede sig, og som frembragte en stor efterslægt af "hårdføre" mennesker, som satte og sætter ære i at klare sig selv  ;)

Lidt grebet af det blev min mand, som gennem hele sin barn- og ungdom havde hørt om slægtsgården "Eigtvedgården" syd for Køge i Tessebølle, men aldrig havde fået taget sig sammen til at finde ud af, hvor den lå eller havde ligget, også.
Og det måtte jeg jo så igang med at finde ud af. Og det lykkedes - ikke bare at finde gården, men også at få arrangeret et besøg hos de nuværende ejere, som ikke hører til slægten. Det var stor glæde - ikke bare for os, men også for gårdens ejere - som jeg kunne overlevere en ejerrække tilbage til i hvert fald 1738. En slægt af fæstebønder under Vallø Gods, hvis historie det viste sig, at min mands oldemor havde nedskrevet efter genfortællingerne ned gennem slægten.

Og det greb om sig. Kunne jeg måske finde frem til min biologiske far ?
Ja det lykkedes - bl.a. med stor hjælp fra det vi i DIS kalder en "friendly helper" i Canada - har jeg nu kontakt med ham.

Det kunne være spændende at høre om andres bevæggrunde til at blive slægtsforskere.

Og jo, jeg har også svaret på din undersøgelse.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Maja Borg

Citat fra: Kirsten Abelskov [47822] Dato 29 Apr 2015 - 19:08
kære Maja
Hvad med at undersøge hvorfor man mener maner blevet slægtsforsker.
Jeg har svaret på dit spørgsmål
mvh Kirsten A

Kære Kirsten

Interessant spørgsmål at stille, for det er der naturligvis mange årsager til. Desværre er tiden til en udvidet undersøgelse der ikke lige for tiden, men jeg gemmer dit spørgsmål til "hvis nu".

Vh, Maja Borg

Maja Borg

Kære alle

Igen vil jeg sige mange tak for jeres besvarelser. Det er meget spændende at følge med i.
Jeg kan afsløre, at min hypotese ikke helt holder ift. min målgruppe.

Undersøgelsen lukkes fredag den 1. maj, så hvis du endnu ikke har svaret og har lyst, så brug linket i første indlæg i tråden.
Vh, Maja Borg

Thestrup-Bjørn

Jeg har svaret i dag (lige nu) på spørgeskemaet, der linkes til i allerførste indlæg her i Forum.

Desuden har jeg udfyldt kommentarrubrikken med, at jeg startede seriøst i 1981.


Håber, mit svar er nået at komme med før lukningen af undersøgelsen, Maja.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Maja Borg

Mange tak for svar, det er registreret.

Undersøgelsen lukkes præcist kl. 23.45 i aften, så det er stadig muligt at være med i min undersøgelse.
Vh, Maja Borg

Karin Andersen

Hej på tråden  :)

Fandt lige denne tråd fra det gamle forum - sjov at læse, nu dit spørgsmål er oppe at vende:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?16,569462,page=2

Har for længst svaret på dit link  :D

Venlig hilsen :)

Karin Andersen
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Anton Dorph-Petersen

Hej Maja!

Jeg har altid interesseret mig for slægten helt siden barndommen, hvor især min mor fortalte. Vi havde allerede dengang et par udgaver af slægtsbøger - fra ca. 1920 og fra 1943. Der har altid været flere aktive slægtsforskere i slægten - men de er borte nu, og jeg har taget over for 22 år siden og er nu selv 71 år gammel. - Så jeg har været aktiv disse 22 år, men fortsætter, hvad andre har udført, så der nu er blevet forsket stort set kontinuerligt i min slægt gennem 200 år.

Med venlig hilsen
Anton Dorph-Petersen
Vejle

Anelle Cosedis

Hej Maja og Anton,

først og fremmes held og lykke med projektet, som jo ser ud til at være gået over al forventning. ;)

Og så lidt til Anton,

Har jeg ret i, at Nanna Hielm Dorph-Petersen blev viet til landsretssagfører Jørgen Melbye. Jeg har blot en dato, men desværre intet sted.
Nanna's to søstre ved jeg heller ikke, hvor er døbt, men Nanna i Hillerød.

Og Melbyer har jeg mange af, hvis du mangler noget. Jeg kan selvfølgelig ikke hamle op med dine 200 års slægtsforskning, da jeg selv kun har forsket i (er det?) 4 år.

De bedste hilsner
Anelle


Maja Borg

Hej Anton
Tak for dit besyv - det må da være fantastisk at kunne forskere videre selv efter så mange år.

Hej Anelle
Tak for det. Jeg vender tilbage med resultatet, når jeg har været til eksamen - det er meget spændende, kan jeg afsløre.
Vh, Maja Borg

Winnie Mortensen

Hej Maja,

Jeg har aldrig interesseret mig for slægtsforskning, indtil jeg en dejlig sommerdag i 2012 så en genudsendelse i rækken af programmer om "Ved du hvem du er". Pludselig slog det ned i mig, at jeg som 67-årig stort set intet vidste om min egen familie. Jeg vidste ikke præcis, hvor mine forældre var født, ud over min mormor vidste jeg heller ikke, hvad mine øvrige bedsteforældre egentlig hed, hvor de var født og hvornår.
Fornemmelsen var underlig, og tanken om at have forpasset samtlige chancer for at stille spørgsmål, samle billeder, breve m.m. var ikke rar.
Men sådan lå landet altså.

Det fik mig til at læse om, hvordan man egentlig skulle gribe slægtsforskning an. Jeg læste rigtig meget og vovede mig til sidst ud i at lede efter mine forældre i kirkebøger for de sogne, jeg havde hørt om som barn.
Og jeg fandt dem til sidst, men havde svært ved at komme videre.

Jeg meldte mig så på et kursus i slægtsforskning, og så skal jeg da love, der kom gang i jagten.
Takket være internettet og mange, mange timer søgen i lidt over 2 år, har jeg nu kunnet føre min slægt tilbage til begyndelsen af 1500-tallet og meget længere tilbage kommer jeg nok ikke på grund af usikkert kildemateriale, men der er da heldigvis stadig nogle "huller" der volder vanskeligheder.

Så min slægtsforskning udsprang af en tilfældighed og nogle tv-programmer. Og hvor er jeg glad for det.

Hilsen fra
Winnie Mortensen




Anton Dorph-Petersen

Hej Anelle!

Det er hyggeligt, at vi har fælles dele af slægten.
Nanna Hielm Dorph-Petersen blev viet til landsretssagfører Jørgen Melbye i Godthåbskirken, Frederiksberg d. 24. jan. 1931.
Jeg kender dødsdatoen for Jørgen Melbye men ikke for Nanna.
Nanna Hielm Dorph-Petersen blev født i Hillerød men er døbt i Sct. Lukas Kirke, Frederiksberg.
Nannas storesøster Jone Hielm Dorph-Petersen blev født på Frederiksberg, blev hjemmedøbt og derefter fremstillet i Sct. Lukas Kirke, Frederiksberg.
Nannas lillesøster Ingeborg Hielm Dorph-Petersen blev født på Frederiksberg og døbt i Solbjerg Kirke, Frederiksberg.
Jeg kender til en del flere Melbye'er, der er relevante for min forskning i Dorph-Petersen-slægten. Èn mere er gift med en person fra Dorph-Petersen-slægten, men det kan jeg oplyse dig mere om, så jeg foreslår, at du evt. sender mig en privat mail.

Med venlig hilsen
Anton Dorph-Petersen
Vejle