Vonsild, Nr. Tyrstrup, Vejle

Startet af Jakob Hub, 21 Maj 2015 - 10:16

Forrige emne - Næste emne

Jakob Hub

Kære Slægtsforskere.
Er der mon nogen der ved hvor skrædder Andreas Pedersen blev født, og hvem der var hans forældre, han blev gift med Maria Christiansdatter i Vonsild d. 26-10-1771 og døde d.21-3-1795.

Venlig hilsen Jakob Hub

Hans Peter Christiansen

#1
Hej Jacob.

I.flg. http://www.dis-danmark.dk/kipkort/kort/vejl1787.gif

"Der blev ikke foretaget folketælling i 1787 i Nørre Tyrstrup Herred"

Så har du en ca. alder fra vielsen eller hans død?
Mvh HP

Inger Buchard

Fadderne ved hans børns fødsel kunne give et fingerpeg om, hvor han kom fra

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Else Skovbo Jensen

Kender du den meget udførlige hjemmeside om Vonsilds indbyggere?

http://www.vonsilds-slaegter.dk/


med venlig hilsen
Else

Peter Michaelsen

Hej Jacob,
Jeg har ikke ledt efter Andreas Pedersens forældre, men hans kone Maria Christiansdatters far, Christian Hansen Tinglev fandt jeg i kirkebogen for Vonsild som død 5.februar 1786 og begravet 12.februar 1786.
Her nævnes også hans fire efterlevende børn, to ugifte: Christian og Niels, samt to gifte: Jens, gift med Sindet Nielsdatter, samt Maria, gift med Anders Pedersen.

Har du fundet oplysninger om sønnen Jacob Andersen Tinglev, født 24.marts 1788? Ifølge en anetavle, som min tante har lånt mig, skulle han være identisk med en udlagt barnefader til Carl Vondsel, født 7.marts 1810 på Billeskov, Kerte sogn, hvis mor hed Anna Maria Andersdatter. Han blev brændevinsbrænder i København, hvor jeg har fundet ham i FT-1834 og 1840, og skal være død i København 26.maj 1843 ifølge anetavlen. Jacob skal have været tjener på Billeskov 1810.
Man bør nok være lidt skeptisk, da den nævnte anetavle for Richard Olsen og hustru, "Gottesgabe" på Lolland, fra 1945, er udarbejdet af Personalhistorisk Institut, som blev ledet af Sixten Otto Brenner, en professionel slægtsforsker med et lidt blakket ry.
Men derfor kan oplysningen jo godt være rigtig.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen