Fourageforvalter (betydning) - Frans Møller, Fredrikstad, Norge, 1758

Startet af Lars Skovvang Larsen, 23 Maj 2015 - 07:58

Forrige emne - Næste emne

Lars Skovvang Larsen

Hvad lavede en fourageforvalter?

I oktober 1758 døbtes i Fredrikstad i Norge "ForageForvalter" Frans Møllers søn Johannes Petter, der fra i hvertfald 1787 var i Danmark. Han blev senere premierleutnant og gift ind i min slægt.
Ved dåben ses to militærfolk som faddere.

I min forståelse er fourage foder - halm, hø, m.m. - til dyr.
Omfatter det også mad til mennesker - soldater?
Stod Frans Møller for indkøb m.m. af foder til militærets heste og/eller mad til soldaterne?

Sønnen Johannes Peter er behandlet i tråden https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=96378.new;topicseen#new

Eventuelle oplysninger om Frans Møller og familie modtages selvfølgelig også med tak.

Venlig hilsen
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Knud Erik Balle

Hej Lars

I Ordbog over det danske sprog står under fourage (foder), at det i militær sprogbrug specielt er hestefoder.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Fourage&query=fourageforvalter

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Lise Gorgone

Man har også brugt det med personer i gamle dage. Hvor jeg køber ind, så fouragerede min mormor.

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Lars Skovvang Larsen

Knud

Jeg havde også kikket i Ordbog over det danske sprog - dit link; men jeg kan ikke se, at der står noget om at  det i militær sprogbrug specielt skulle være hestefoder ?

Lise

Jeg kender også begrebet at fouragere om at hente eller købe mad.

mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Inge Hedal

Hej
1) foderstoffer; foder (I.1.1); spec. ⚔: hestefoder (halm, havre, hø).

De krydsede sabler symboliserer militæret.
Mvh. Inge

Lise Gorgone

Min mormor var ærkekøbenhavner, og hun var f.1876. Havde ingen forbindelse til landbrug.
Med venlig hilsen
Lise

Knud Erik Balle

Hej Lars

Symbolet krydsede sværdklinger foran ordet betyder militær sprogbrug/udtryk.

Desuden står der, at fouragere menneskeføde er ment spøgefuldt.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Lars Skovvang Larsen

Tak

Så blev jeg det klogere med de krydsede klinger = militært sprogbrug.
Ingen tvivl om at Frans Møller havde ansvaret for fremskaffelse af foder til hestene - et meget vigtigt led i logistikken.

For 35 år siden arbejdede jeg på godset Gjedesdal ved Greve. Derfra blev der solgt halm og frøhalm til fouragehandler Larsen - med videresalg til bl.a. Zoologisk Have for øje.

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk