Gift med sin niece - Er det rigtigt?

[Ralph-Brian Vessel Hørberg]

Kunne man blive gift med sin niece?
Jeg har lidt svært ved at tro, at det kunne være lovligt i slutningen af 1600-tallet, at blive gift med sin niece. Ægteskaber mellem fætre og kusiner kan sagtens forekomme, men at blive viet til sin bror eller søsters barn er vel egentlig lidt for tæt på hinanden.
Det skal dog lige siges at der i det fælles forældrepar/bedsteforældrepar kun er faderen/bedstefaderen der er fælles, da han havde været gift to gange.

Mvh
Ralph Hørberg

[Alita Tind]

Om det kunne lade sig gøre i 1600-tallet ved jeg ikke, men min faster blev gift med sin mors halvbror i 1930-erne.

Vh
Alita

[Tine Susanne Olsen]

vi har også et sådan tilfælde i 1910ca

[Eli Lothardt Dahl]

Hej Ralph

min oldefar giftede sig (2. gang) i 1857 med min tipoldefars datter. Oldefar og tipoldefar var brødre.

Derudover var oldefars første kone halvsøster til tipoldefars første kone.

[Arne Feldborg]

Danske Lov 1662, 3-16-9.

9. [3-16-9]
Personer, som for Slegts, eller Svogerskabs, Skyld ikke maa samlis i Egteskab:

1. [3-16-9-1] Forældre og deris Børn, saa og de, som ere i Forældris Stæd, og de, som ere
i Børns Stæd, maa hverken nær, eller fiern, samlis i Egteskab. Forældre ere Fader og
Moder: Børn ere Søn og Daatter: I Forældris Stæd ere alle Oldefædre, og Forældris og
Oldefædris Sødskinde, fra Olding til Olding, i hvor vit de sig opstrekke kunde: I Børns
Stæd ere Børnebørn og deris Børn ned ad, i hvor vit de sig nedstrekke kunde.

2. [3-16-9-2] Brødre og Søstre maa ej komme sammen i Egteskab,
? 0499 ?
enten de ere Fuld- eller Half-Sødskinde; Broder maa ej heller tage til Egte Søsters, eller
Broders, Daatter, ej heller nogen af dem, som af Søsters, eller Broders, Børn avlis, i hvor
vit de sig nedstrekke kunde; Ej heller maa Søster til Egte bekomme sin Broders, eller
Søsters Søn, ej. heller nogen, som avlis af dem, i hvor vit de sig kunde nedstrekke.

3. [3-16-9-3] De, som i andet og tredie Leed ere beslegtede, det er Sødskindebørn og
Næstsødskindebørn; Item om den eene Person er i andet Leed og den anden i fierde
Leed, maa ikke komme sammen i Egteskab; Men de, som ere i fierde Leed, disligeste om
den eene Person er i tredie og den anden i fierde Leed, da maa de have hin anden.

4. [3-16-9-4] Een Mand skal holde sig lige saa vel fra sin Hustruis Slegt, som fra sine egne
Slegtinge; Og een Qvinde skal holde sig lige saa vel fra sin Mands Slegt, som fra sine
egne Slegtinge; Ti ligerviis som een ikke maa have sin egen Søster til Egte, saa maa hand
ikke heller have sin Hustruis Søster til Egte: Og ligesom een Qvinde maa ikke have sin
Broder til Egte, saa maa hun ikke heller have sin Mands Broder til Egte, og saa fremdelis.
Og skal herhos agtis, at Svogerskab, som hindrer Egteskab, ikke agtis videre end iblant
een Mand og alle hans Hustruis Slegtinge, og iblant een Qvinde og alle hendis Mands
Slegtinge, og ikke iblant Mandens og Qvindens Slegtinge indbyrdis;
Hvorfor Mandens og Qvindens Slegtinge ikke forbydis for Svogerskab at komme sammen i
Egteskab: Saa maa da to Brødre have to Søstre, Fader og Søn have Moder og Daatter,
og een Mand maa have sin Stifmoders Moder, eller Daatter, og saa fremdelis.

5. [3-16-9-5] Een Mand maa ikke have sin Hustruis Slegt, eller Hustruen hendis Mands
Slegt i andet, eller tredie, Leed, efter Manden, eller Hustruen, er død fra hin anden, men i
fierde Leed, eller i tredie og fierde Leed, maa det skee. Iligemaade skal og holdis, om
nogen beligger noget Qvindfolk, enddog de ere ikke Egtefolk, dersom nogen af dem siden
ville gifte sig, da maa hverken hand have hendis,
ikke heller hun have hans Slegt, i andet eller tredie Leed.

6. [3-16-9-6] Ingen Mands Person maa tage sin Stiffaders efterlatte Hustrue, eller Qvindis
Person sin Stifmoders efterlatte Mand til Egte, eftersom saadant ikke alleeniste strider
imod den gemeene Ærbarhed, men end og er af stor Forargelse. Iligemaade maa Mands
Person ej tage til Egte sin Stifsøns efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person sin Stifdaatters
efterlatte Husbond.

7. [3-16-9-7] Kommer nogen ellers Uvitterlig med hver andre i disse forbudne Leed, som
Sødskindebørn og andre, i Egteskab sammen, da skulle de derfor hverken ved Dom
adskillis, eller straffis; Men forseer nogen sig vitterlig herimod, da skulle de straffis
paa deris Formue, og rømme den Provincie, som de boe udj.
X-------------------------

Se også:
I sin embedsbog "Liber Daticus" har pastor Leth i Snejbjerg indført "Forordning af 14 dec 1775" vedr. i hvilke tilfælde der kan / skal søges kongelig bevilling til ægteskabs indgåelse mellem to beslægtede personer. Og desuden "Lütkens Tabelle" over alle tænkelige og utænkelige slægtsskaber der enten helt eller delvist forhindrer ægteskab.
http://hammerum-herred.dk/andre_kopier/Regler_Aegteskab.pdf

[Ralph-Brian Vessel Hørberg]

Hmm.
Det virker som om det har været lovligt i nyere tid, men ulovligt i 1600-tallet.
Eller er det bare mig der ikke kan gennemskue det?  ???

[Kim Melchior]

Hej,

Som de siger ingen regel uden undtagelse.

Jeg har set en del eksempler hvor folk som officielt ikke kunne blive gift fik Kongelig tilladelse til aegteskab.

Mvh,

Kim Melchior (USA)

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Ralph

Til eksempel ses der mange kongelige tilladelser til ægteskab i forbundne led fra 16-1700 tallene i Danske Kancellis "(jyske, sjællandske, osv) registre". Kurt Kermit Nielsen lavede en fremragende indgang til de jyske der kan ses her:

http://kkermit.dis-danmark.dk (under "jyske registre" til venstre)

Jeg kunne ikke lige finde nogen onkel/tante gift med niece/nevø i registrene, men der er mange af dem hvor de præcise slægtsforhold ikke nævnes.

mvh
Mikkel

[Ralph-Brian Vessel Hørberg]

Hej alle

Det kunne godt tyde på at det ikke var unormalt.

Gad vide hvad en præst ville sige i dag, til et niece/morbror-ægteskab 

[Søren Agersnap]

Niece-morbror-ægteskab er faktisk lovligt i Danmark, og præster er ikke længere ansat som moralens vogtere.
Vh. Søren

[Anne Marie Holck]

Det var i hvert fald også lovligt i 1926, hvor min mors faster blev gift med sin morbror.