Clausen Family History-1876-1987. Egvad i Sdr.jyll/New Zeal. Clausen /Thiele

Startet af Jan Wibrand, 30 Jul 2015 - 16:34

Forrige emne - Næste emne

Jan Wibrand

Mon nogen kender til denne familie?
Ægteparret Anders Christian Clausen og Abilde Christine Thiele udvandrede i 1875 til New Zealand sammen med 4 sønner i alderen 9-19 år. De kom fra landsbyen Egvad i Sønderjylland. Rejsen varede såmænd 120 dage!
Anders Christian Clausen blev født i DK i 1826 og døde i NZ i 1902. Alder på Abilde Christine Thiele kan jeg ikke se præcist, men jf. en gengivet skibsliste var hun 6 år yngre end ægtemanden og født i Egvad. Måske døde hun (jf. en gengivet gravsten (med fejl på?) i 1898).
Et barnebarn af ægteparret giftede sig med et familiemedlem fra min slægt (Ørnberg - dernede Ornberg).
Jeg har liggende en slægtsbog på 44 sider over ægteparrets efterkommere - en slægtsbog, som jeg gerne vil give videre til evt. herboende familiemedlemmer. Bogen har en del familiefotos.
Ud over selve bogen har jeg fra en nu afdød slægtsforsker i NZ en efterslægtstavle.
Bogen har beskeden interesse for mig og jeg er ved at rydde ud i div. bunker efter 25 års slægtsforskning. Men denne bog synes jeg skulle have en chance i dette forum inden ...!
Eller kender nogen til et måske relevant lokalarkiv i det sønderjyske?
Eller har en og anden evt. et bedre forslag?
Mvh - Jan Wibrand

Inge Nissen

#1
Hej.

Lidt mystisk at man ikke kan finde forældrene i folketællinger 1835 1845 1860.

Der er et lokalhistorisk arkiv i Rødekro, som omfatter Rise, Hjordkær, Hellevad, Genner, Egvad og Øster Løgum, mon ikke de vil være interesseret, hvis ikke andre melder sig?

www.roedekro-lokalarkiv.dk/lokalhistorisk-forening.html

Venlig hilsen Inge



Jan Wibrand

Kære Gitte Nissen og Inge Johansen.
Tak for jeres forslag.
Materialet er lidt for fjernt til mine interesseområder - jeg har derfor intet gjort for at dykke ned i lokale danske kilder, men nu fandt Gitte jo en del.
Jeg vælger at sende til arkivet i Rødekro, men vil nok give en melding også til 'Devantier.net-adressen', hvis jeg ellers kan finde en fungerende mail.
Tak for hjælpen og mange hilsener,
Jan Wibrand

Randi Ottosen

Du bør give bogen til Udvandrerarkivet i Ålborg. Jeg har selv denne bog. Mvh Randi

Jan Wibrand

Kære Randi Ottosen.
Jeg har for længst sendt bogen til det lokale arkiv i Rødekro.
Forsøgte i juli at komme i kontakt med Devantier-hjemmesiden, som foreslået af Gitte Johansen. Men der var nogle ret så ulæselige koder at overvinde. Så det opgav jeg. (Dog tænker jeg at det vel næppe er den funktion, koder skal have!)
Hvis Udvandrerarkivet er et godt samlingssted for sligt materiale, kunne du jo kopiere dit eksemplar og sende dertil.
Mvh - Jan Wibrand