Matros på Kanonbåden ved Falster

Startet af Leif Brunbech, 16 Aug 2015 - 14:02

Forrige emne - Næste emne

Leif Brunbech

Hvordan finder jeg min tiptipoldefar, Henrik Andreas Hansen?
I enesteministerielbog Fåborg sogn, Svendborg amt 1800 - 1814, opslag 43, nr 8 er han udlagt som barnefader til den af Fredericke Kaspersdatter fødte uægte søn, som får navnet Hans Christian.
Henrik Andreas's adresse er Kanonbåden ved Falster.
Er der nogen der kan hjælpe mig videre ??
vh. Leif

A-M Jørgensen

Hej, jeg har ingen oplysninger om din ane men du kan måske danne dig et indtryk af hans
daværende situation. Måske såret og lappet sammen på sydfyn:

https://da.wikipedia.org/wiki/Danske_kanonb%C3%A5de

vh. A-M

Leif Brunbech


Hej A-M Jørgensen!
Tak for oplysningen, jeg var ikke opmærksom på, at der findes oplysning om kanonbådene.
Jeg kan jo prøve om jeg kan finde den nærmere placering af kanonbådene ved Falster, og måske finde noget der.
V.H og tak for hjælpen,
Leif

Jakob Ramlau

Kanonbaadene blev bygget efter "Flaadens Ran" i 1807. Der blev  bygget over 100 af dem. De var ikke helt smaa (der var baade Kanonbaade og ´Kanonjoller). Man kan finde de autentiske Byggetegninger paa www.orlogsbasen.dk -- gaa til "Database" og vælg.
Kanonbaadene krævede omkring 60 Mands Besætning med 2 Mand til hver Aare. Man begyndte med at benytte Flaadens egne Matroser. De var udskrevet fra "Søelimiterne": de Egne der grænsede op til Havet. Senere tog man almindelige sunde, stærke Folk: det var nok hvis man kunde tage fat ved Aarerne, holde sin Kæft og gøre som der blev sagt.
Det var aabne Baade og man var afhængig af Støttepunkter paa Kysterne: Fladstrand, Hals, Randers Fjord, Samsø o.s.v. Disse Støttepunkter havde ofte en Skanse med nogle mindre Kanoner til at forhindre Engelsk Landgang.
Nu nærmer vi os Kern des Pudels: hvilke Støttepunkter var der paa Falster? Det eneste jeg kender til var Gaabense, lige syd for Vordingborg, men paa Falstersiden.
Den enlige Moder i Faaborg lader sig finde (altsaa før 1809) i FT-1801 -- men hende kender du nok.
Matrosen er ikke nem: du skal have nok have fat paa Fagfolk hvad det angaar Sørullerne. Og selv da er det svært -- du ved jo ikke hvor han kommer fra.
For de større Skibe fandtes der Lister over Mandskabet for det enkelte Skib  -- men jeg aner ikke hvad der findes for Kanonbaadene.
De var for smaa til at slaas alene. Ideelt opstillede man "Flotiller" paa 12 Baade. Hver anden Baad med en rigtig Søofficer, hver anden med en Maanedslieutenant: en Koffardiofficer der ansattes for en Maaned af Gangen.
Hvis du googler med Kanonbåd og Fladstrand finder du en nettilgængelig Specialeopgave fra Aalborg Universitet. Den har ganske meget alment Stof, desværre er de indscannede Billeder ikke gode.   

Leif Brunbech

Hej Jakob Ramlou!
Mange tak for dit svar på min forespørgsel. Jeg har ikke vidst ret meget om kanonbåde, nu må jeg til at granske i de sømilitære kilder.
Tusind tak for hjælpen,
Vh Leif