Jens Pedersen Gunst og Elisabeth Schiødt, gift ca. 1785, København

[Christian Konstmann Autzen]

Jeg søger oplysninger om parykmagermester Jens Pedersen Gunst, født ca. 1756, og hans hustru Elisabeth Schiødt, født ca. 1762/65, nok gift ca. 1785, deres vielse samt deres forældre.

Der får sønnerne:

* Peder Jensen Gunst, døbt 24. maj 1787 i Vor Frue sogn i København, opslag 48
* Carl Frederik Gunst, døbt 2. september 1789 i Helligånds sogn i Købehavn, opslag 202
* Johan Christian Gunst, døbt 10. august 1798 i Helligånds sogn i København, opslag 112

Samtlige personer i husstanden

København, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Matr. 117, 469, FT-1801, A5034
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Jens Peter Gunst   45   Gift   Husbonde   Parykmager Mester   
Elisabeth Schiødt   36   Gift   hans Kone      
Carl Frederik Gunst   12   Ugift   deres Børn   hos Forældrene   
Johan Christian Gunst   3   Ugift   deres Børn   hos Forældrene

Gunst-slægten ses flere steder i Danmark i 1700-tallet. De kunne oprindelige stamme fra Holland (?), se evt. denne på wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Pieter_van_Gunst

Elisabeth Schiødt ses her i ft for 1840:

Samtlige personer i husstanden

København, København (Staden), Rosenborg Kvarter, Myntergade (Møntergade ?) Huset No 41, Stue-Etagen, 270, FT-1840, C5186 (= Trinitatis sogn ?)
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Elisabeth Gunst født Schiødt   78   Enke      Lysehandel   

På forhånd tak
Christian

[Poul Erik Edsen-Johansen]

hej
han er også her,hvis det hjælper lidt
mvh
poul erik

København, København (Staden), Klædebo Kvarter, Skidenstræde, No. 162 -, 649, FT-1787, B5764
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Jens Pedersen Gunft    30    Gift    Hosbonde    Parykmager    
Elisabeth Gunft    25    Gift    Hans Kone       
Peter Jensen    1    Ugift    Deres Søn       

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Poul Erik

Tak for inputtet - jeg havde faktisk ikke selv fundet ham i 1787 tællingen.

Skidenstræde = Den hedder så efter år 1818 Krystalgade. Se nedenfor.

Hilsen
Christian


Onsdag den 21. oktober 1818 godkendte Frederik VI (1768-1839) med sin underskrift, at det gamle gadenavn Skidenstræde blev erstattet af det mere velklingende navn Krystalgade, som var den gængse betegnelse for den del af deres gade, der strakte sig fra Nørregade til Fiolstræde. Det var mindre end 6 uger efter at 16 af gadens grundejere, svarende til samtlige private grundejere, i et brev til Danske Kancelli havde ansøgt om at få gadens navn ændret. De skrev at Skidenstræde netop var blevet brolagt, og nu fremstod som en smuk og reel gade, der kunne yde den herligste passage mellem hovedstadens to førende kirker Vor Frue og Trinitatis Kirker, og som af den grund upaatvivlelig ville blive benyttet ved kirkelige processioner. Derfor mente de at Skidenstræde var uheldig og burde erstattes, men nok en grund til navneforandringen var hensynet til nogle af beboernes korrespondance med de plattysk- og nederlandsktalende område, hvor forretnings-forbindelserne kunne få indtryk af, at deres danske kontakter boede i en cloak. Påskrifter som Mijn Heer... in de Schietstraat tot Copenhagen var i følge beboerne ei behageligt lydende. Afslutningsvis tilbød de at betale en ommaling af gadeskiltene, der efter tidens skik var malet på hushjørnerne.

Danske Kancelli sendte straks ønsket videre til Københavns Magistrat, der på sin side fik stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) til at ytre sig, før man selv tog stilling. Rawert svarede meget forbeholdent allerede den 29.9., at selvom han kendte den gamle betegnelse Krystalgade for gadens vestlige del, var dette gadenavn uden hjemmel. Han henviste til at man tidligere havde afvist beboerne i Kattesundet, da de på et tidspunkt også havde ønsket deres gadenavn ændret; også Dybensgade skulle efter hans opfattelse også kunne give hollændere eller plattysktalende uheldige associationer. Det samme var også tilfældet men flere andre gadenavne fortsatte Rawert, og det var ikke tilstrækkelig årsag til, at man af den grund ikke skulle ændre gadenavnene i det dansktalende København. Selvom beboerne i Skidenstræde havde tilbudt at bekoste ændringen af gadenavnene, ville myndighederne ved et navneskifte også skulle ændre optegnelser i pante- og brandassuranceprotokoller samt de eksisterende policer, og det fandt stadskonduktøren for vidtløftigt !

Rawert udtrykte altså en total afvisning af beboerønsket der tydeligt viser, at man ikke var vant til at behandle sager om ændring af byens gadenavne. I et svar til Kancelliet den 5. oktober gjorde magistraten Rawerts ytringer til sine. Intet havde derfor været mere naturligt end at Danske Kancelli herefter afviste beboernes henvendelse. Men det blev ikke tilfældet: Embedsmændene fandt ikke Magistratens eller Rawerts indvendinger tungtvejende nok og man påpegede, at man jo ikke behøvede at rette diverse protokoller, og at de ikke mistede deres juridiske værdi fordi et forældet navn optrådte deri.

Sagen rullede således hurtigt videre for efter 14 dage, var den kongelige forestilling blevet konciperet og forelagt kongen, der som omtalt satte sin approberende underskrift under forslaget den 21. oktober. Historien viser blot at embedsmandsværket fungerede optimalt i enevældens snævre København, og havde man en god sag som her, så var ekspeditionstiden mindre end hvad man kan opleve i det parlamentariske demokrati.

Københavns Kommune overtog selv administrationen af gadenavngivningen som følge af en lovændring i 1857, men så langt frem som til 1926 kunne ejere af private gader selv fastsætte gadenavnet. Kommunen har selv ført en noget konservativ politik på området og selvom der er sket nogle ændringer her og der, kan man glæde sig over at navneskiftet fra Skidenstræde til Krystalgade ikke dannede præcedens. København har derfor bevaret de fleste af sine middelalderlige gadenavne (bl.a. Grønnegade og Klosterstræde). Skidenstræde har man vel godt kunnet undvære (og hvem har savnet det?), men Kattesundet og alle de andre mærkelige navne, der giver middelalderbyen karakter, ville man ikke have været foruden.

[Otto Kjærgaard]

Er I opmærksom på at Schiødt navnet kan skrives på mange forskellige måder.
Skjødt, Schiott, Schytt, Skjødt, Schytte osv.
Den samme person optræder under forskellige stavemåder, når de flytter.
Jeg mener der er ca 60 måder at stave navnet på. Derfor kan de være svære at følge.
Mange af de har været håndværkere, derfor flytter de ofte.

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Otto

Tak for oplysningen - og ja, så er det jo svært at finde rette vedkommende; og måske endog specielt, hvor det er i København med de mange sogne.

Hilsen
Christian

[Rune Sckerl]

Hej Christian Konstmann Autzen, jeg søger Frederik Carl Christian Gunst (han var blikkenslager) født ca. 1828 gift med Josephine Petrine West fra Svendborg.
Det er Frederik Carl Christian Gunsts data og aner jeg søger, er det nogen du kender noget til?

mvh Rune Sckerl