Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aalborg / Foreningen / Danske Slægtsforskere - Aalborg nyheder / Slægtsforskning – nu også i Svenstrup

Slægtsforskning – nu også i Svenstrup

Slægtsforskning – nu også i Svenstrup

Svenstrup Bibliotek havde tirsdag den 7. februar indbudt til workshop om slægtsforskning og det var der små 20 interesserede borgere der var mødt frem til.

Bibliotekar Tove Michelsen fra HistorieAalborg (Stadsarkivet) indledte med at spørge deltagerne om deres interesse for slægtsforskning. Nogle havde tidligere arbejdet med slægtsforskning, var gået i stå men ville gerne genoptage arbejdet, andre var helt nye og ønskede hjælp til at komme i gang. – Hertil lød svaret, at det var det rette sted man var kommet for dagens program var tilrettelagt nybegyndere!

Slægtsforskning Svenstrup_440.jpg

I Aalborg, som mange andre steder i landet, er der et frodigt slægtsforskermiljø med tilhør i HistorieAalborg’s lokaler på Arkivgade 1 i Aalborgs midtby. HistorieAalborg er en del af Aalborg Bibliotekerne og har Danmarks Udvandrearkiv liggende. Lokalerne bruges også til workshop og møder i samarbejde med Slægtshistorisk Forening for Aalborg egnen og Slægt & Data / DIS-Aalborg.

En af tilhørerne var født i juni 1946 i Svenstrup, Aalborg amt, med disse få oplysninger kunne Tove Michelsen via Rigsarkivets database arkivalier online finde oplysninger om fødsel og dåb i kirkebogen fra Svenstrup årgang 1942-1948. Kirkebøgerne blev først i 1800 standardiseret og dermed mere tilgængelige, før den tid havde præsterne frihed til at skrive hvad de syntes væsentligt.

Folketællinger findes på nettet i mange årgange fra 1789 og frem til 1940, langt de fleste er indtastet og dermed søgbare og let tilgængelige. Deltagerne blev opfordret til grundigt at tjekke oplysninger som der findes på diverse hjemmesider, med de faktiske oplysningerne i kirkebogen.

De fleste af vore forfædre var bønder og daglejere, det betyder ikke at vi ikke kan finde dem og ej heller at de er historieløse. Det er søgningerne der gør slægtsforskning så spændende, sagde Tove Michelsen. Endnu mere spændende bliver det når I finder ud af at én eller flere fra familien er emigreret til Amerika eller andre lande. En deltager havde et familiemedlem som var udrejst og ved hjælp af en af mange søgesider stod hans data hurtigt på tavlen, altså mulighederne er mange.

Mediastream og Nordjyskes avisarkiv er en forholdsvis ny vej til at finde detaljer om familien også her blev demonstreret nogle muligheder.

To timer var fløjet afsted og spørgsmålet var så; – er der interesse for at oprette en slægtsforskergruppe i Svenstrup, der blev nikket ja fra flere sider!

To erfarne slægtsforskere, Birthe Hansen og Jane Christiansen, påtog sig opgaven som instruktører og sammen med Rikke Krag besluttede de at afholde det første møde onsdag den 1. marts kl. 10-12 på biblioteket, medbring evt. data om de personer i eftersøger og gerne en bærbar PC. Spørgsmål kan rettes til Rikke Krag på Svenstrup Bibliotek.

Skrevet af Karl Erik Hansen

 

 

 

23.11.2019 kl 13:00 Slægtshistorisk Forening Guldborgsund Hvad døde Maren af? - om dødsattester, jordemoderprotokoller og en masse andre kilder v/Erik Kann
26.11.2019 kl 10:00 Workshop for slægtsforskere. Vi holder et lille oplæg om dagens emne, hjælper hinanden med slægtsforskning generelt, programmer og hjemmesider en slægtsforsker bruger, tydning af kilder oa. Kom med dine udfordringer, og vi forsøger at løse dem i fællesskab. Der vil blive sendt mail til alle medlemmer før hvert møde med angivelse af dagens emne.
26.11.2019 kl 10:00 Frivillige vejledere på læsesalen – Hjælp til slægtsforskning, Rigsarkivet København Vil du på sporet af din slægt? Har du brug for hjælp til at komme i gang med at slægtsforske eller gode råd til at komme videre? OBS: Vejledningen er flyttet til tirsdage!
26.11.2019 kl 19:00 Sokkelund Slægtsforskere- Åbent hus Åbent hus