Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Næstved / Links / Databaser

Databaser

De mest benyttede databaser der anvendes til slægtsforskning.

Emne
Arkivalieronline
Statens Arkiver stiller kirkebøger, folketællinger og andre arkivalier til rådighed online på internettet. Her kan du hjemme fra din egen pc benytte de digitaliserede arkivalier. Servicen er gratis.

Daisy.
Arkivdatabasen Daisy. Se hvad der findes af arkivalier. Læs mange af dem online. Bestil materiale på Rigsarkivet.

"Søg i samlingerne"
Med søgemaskinen ”Søg i samlingerne” kan du søge i data på tværs af en række af Rigsarkivets samlinger.
Dansk Demografisk Database
I Dansk Demografisk Database, også kaldet DDD, kan du søge efter personer i kilder som fx folketællinger og politiets udvandringsprotokoller. Kilderne er indtastet af både frivillige og professionelle og der tilføjes hele tiden flere data.
Politiets Registerblade
Dette website indeholder en digital version af Københavns politis registerblade, som blev ført fra 1890-1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København, og er en forløber for Folkeregistret. Der findes i alt omkring 1,4 millioner registerblade.
Politiets mandtaller.
Politiets mandtaller består af skemaer, hvor Københavns befolkning mellem 1866 og 1923 er registreret. Mandtallerne minder om folketællinger, men blev ført meget oftere end folketællingerne, nemlig 2 gange om året. Dette gør mandtallerne til en god kilde til slægtsforskning.
Mandtallerne kan nu ses på nettet. Du kan bladre i mandtallerne, der er inddelt efter gade, år og måned.

Frihedsmuseets modstandsdatabase

Basen indeholder oplysninger om:
  • Modstandsfolk over hele landet omtalt i den vigtigste trykte litteratur
  • Nulevende modstandsfolk nævnt på undergrundshærens styrkelister, såfremt disse har givet samtykke til offentliggørelse
  • Modstandsfolk nævnt på undergrundshærens styrkelister, såfremt disse er afgået ved døden for mere end 10 år siden

FamilySearch
Mormonernes store slægtsdatabase med blandt andet danske kirkebøger op til ca. 1920. Alle data er indtastet, så der kan søges på navne, fortrinsvis dåb og ægteskab.
En vejledning til FamilySearch udarbejdet af A. M. Krogh-Thomsen kan hentes ved at klikke her. (13MB)

Vejledning til FamilySearch juli 2017, 2 filer: Vejledning I og Vejledning II

Danmarks gravstene
Her samles linkene til alle Danmarks fotograferede kirkegårde. At digitalisere alle disse kirkegårde, vores fælles fortid og fremtid, er et landsdækkende projekt på Dk-gravsten.
Find gravsted
Findgravsted.dk gør det muligt at søge oplysninger om gravsteders numre og placeringer. Data er stillet til rådighed af de enkelte kirkegårde
Afdøde.dk
afdøde.dk leveres i et samarbejde mellem bedemændene, der laver annoncerne, og hoej.dk a/s og er tilmeldt Pressenævnet. Her kan De se nye dødsannoncer og søge i tidligere offentliggjorte annoncer.
Det danske Udvandrerarkiv
394.000 udvandrere for årene 1869 til 1908 kan findes i Den danske Udvandrerdatabase, udarbejdet af Det danske Udvandrerarkiv i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv på grundlag af Københavns Politis Udvandrerprotokoller.
Det betyder at databasen indeholder det store flertal af udvandrere, der har købt en oversøisk billet af en dansk rejseagent, men ikke de der har købt billet i udlandet, eller slet ikke har købt billet (fx. sømænd).
Indeks til dødsboer i Statstidende
Denne side er oprettet som hjælp til slægtsforskere og indeholder en slags indeks over dødsindførelser der er anført i Statstidende fra midten af 1998 og frem.
Historiske aviser
Læs gamle aviser på nettet. Alle årgange, der er mere end 100 år gamle, kan man læse i hjemmefra. Der er foreløbigt lagt ca. 1,4 million sider på nettet. Målet er 32 mio. sider frem mod 2017. Fra starten vil der være adgang til udvalgte årgange fra bl.a. Adresseavisen, Bornholms Tidende, Jyllands-Posten og Aarhus Stiftstidende. Flere avistitler tilføjes løbende. Det er muligt at søge på teksten i aviserne. Efter scanning har et computer-program ved hjælp af såkaldt OCR identificeret de tegn, der står i avisen. Da dette er en automatisk proces udført af en computer, vil man opleve, at ikke alle ord er identificeret korrekt.
Europæiske Arkiv Portal
Den europæiske arkivportal, Archives Portal Europe, giver tilgang til information om arkivmateriale fra mange lande i Europa, samt information om arkivinstitutioner på hele kontinentet.
Ellis Island
Indvandrere til USA blev i en periode registreret på Ellis Island. Søg i deres database.
Familytreenow.com
GRATIS søgedatabase for slægtsforskning i USA