Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Næstved / Galleri / Besøg på Herlufholm 2015

Besøg på Herlufholm 2015

7. maj

En fantastisk fortæller med en enorm paratviden om Herlufsholm er, hvad de 35 deltagere mødte ved sæsonens sidste arrangement. Tidligere præst ved Herlufsholm Kirke, Eilif Kristensen var i et fantastisk fortællehumør. Vi fik - blandt meget andet - hele historien om skovklosterets opståen og hvorledes det endte med at blive til Herlufsholm. Næstved-egnen kan i dag glæde sig over en dengang "enevældig" konges beslutning om at mageskifte Skovklosteret (som var på 17000 ha.) med Birgitte Gøye og Herluf Trolles ejendom ved Hillerød. Som en del af sidstnævnte ejendom indgik en holm i Hillerød Sø, så kongen mente, at sådan én skulle de nye ejere af Skovklostret også eje - og derved skiftede ejendommen navn til Herlufsholm.

Vi fik en rundvisning i kirken, kapitelsalen, klostergården, festsalen, spisesalen, Helen-Hallen og i Museumsbygningen. Efter 2½ times modtagelse af fortællinger og viden om Herlufsholm sluttede aftenen, og vi kunne nyde den dejlige atmosfære, som denne fantastiske institution udgør, på vejen tilbage til bilerne.

Video og alle fotos: Uffe Juul