Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Næstved / Galleri / Rundvisning Karrebæksminde 2016

Rundvisning Karrebæksminde 2016

12. maj 2016

Foråret 2016 blev afsluttet med en rundvisning ved Karrebæksminde hvor tidligere leder af Næstveds Lokalhistoriske Arkiv, Rasmus Nielsen, fortalte om de maritime adgangveje fra middelalderen frem til i dag til købstaden Næstved. Adgangen til Karrebæk Fjord skete indtil 1700-tallet gennem en naturlig passage mellem Enø og Sjælland, kaldet Mindegabet. Da denne passage og naturhavn efterhånden sandede til, blev den nuværende kanal gravet gennem halvøen Longshave og taget i brug 1814.
Foto: Kaj Holdesen.

 


Rundvisningen for de ca. 30 tilmeldte begyndte ved parkeringspladsen på Karrebæksminde havn.



Vores glimrende og inspirerende guide, Rasmus Nielsen.



Planche der viser den oprindelige adgangsvej til Karrebæk Fjord og derefter gennem Susåen til Næstved. Ved Mindegabet blev varerne omlastet på pramme, der med tre mand på hver pram blev staget til Næstved. Et meget hårdt og slidsomt arbejde.



Rasmus Nielsen beretter om de forskellige broer, der gennem tiden er blevet anlagt som forbindelse mellem Sjælland og Longshave.



Udsigt over Karrebæk Fjord mod Næstved.



Udsigt mod Karrebæk Kirke. Inden kanalen blev udgravet eksisterede Karrebæksminde ikke.



Planche der viser to bygninger yderst på Longshave. Et hus til tolderen og et hus til kontrolløren. De skulle føre kontrol med de varer som ankom og blev afskibet og opkræve told.



Resten af den oprindelige adgangsvej til Karrebæk Fjord. Den sydlige del er dels sandet til og dels blevet til mose.



Rundturen sluttede med en beretning om den store "kludekoger", der er opstillet ved havnen. Ligner en gigantisk sømine, men er gammelt inventar fra Maglemølle Papirfabrik