Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Slagelse-Sorø / Kalender / DIS Slagelse-Sorø har foredrag

DIS Slagelse-Sorø har foredrag

— Arkiveret under

Jytte Skaaning kommer forbi og fortæller om Anne Kathrine Jørgensdatter og hendes vej gennem retssystemet.

Ane Kirstine blev født i 1834 uden for ægteskab i Ejby sogn, Odense amt.

Hun blev indlagt på Odense fattiggårds sygestue i 1853, hvor opholdet havde kostet fattigkassen ca. 2,5 RD. Så begynder det store spil Sorteper, om hvem der skulle betale, og i det spil blev der ikke sparet på ressourcerne. Sagen gik frem og tilbage mellem Odense Fattigkommission og sognene Hårslev, hvor hun voksede op, fødesognet Ejby og N. Sandager, hvor moderen opholdt sig på 10 mdr. dagen samt Odense amt.

Til slut blev sagen sendt til København, som besluttede, at det var moderens opholdssogn på 10 mdr. dagen, som skulle betale, selvom den lov først blev indført 10 år efter Ane Kirstines fødsel.

I ovennævnte spil Sorteper var der noteret en anden sag, der viste, at Ane Kirstine havde en tidligere startet sag kørende parallelt, som omhandlede en lidt for sløset holdning til dit og mit, som myndighederne belønnede med 2 gange 5 dage på vand og brød.

Ane Kirstines påpasselighed med skudsmålsbogen, eller rettere mangel på samme fik også indflydelse på sagen. Hun forklarede flere gange, at den var tabt, men hver gang dukkede den op hos myndighederne, som så beholdt den, hvilket bevirkede, at hun fik svært ved at få en plads.

Starttidspunkt:
20/01 2016 19:00
Sluttidspunkt:
20/01 2016 21:30
Deltagere:
Alle er velkommen
Pris for ikke-medlemmer:
50
Arrangementets adresse:
Stenstuegade 3, 4200 Slagelse
Sted:
DIS Slagelse-Sorø har foredrag
Jytte Skaaning kommer forbi og fortæller om Anne Kathrine Jørgensdatter og hendes vej gennem retssystemet.

20/01 2016 19:00
Kontaktperson:
Peter Kristensen
Kontakt mailadresse:
Region:
Sjælland
Handicapvenlig adgang:
Ja