Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sokkelund / Foreningen / Om foreningen

Om foreningen

Historie og aktiviteter

Hvem er vi?

Sokkelund Herreds Genealogiske Forening (SHGF) – nu DIS Sokkelund Herred blev stiftet den 29. marts 2000 og har til huse i nogle dejlige lokaler på Sydholmen 8, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre.

Formål

Det er foreningens formål at samle alle i Sokkelund Herred, der er interesserede i eller arbejder med slægtsforskning til fælles aktiviteter - uanset hvor man har sine rødder i Danmark. At assistere ved indsamling af relevante data og medvirke bl.a. ved transskription og læsning af vanskelige tekster i folketællinger, kirkebøger og andre personalhistoriske arkivalier indgår også i foreningens formål. 

Sokkelund Herred

Sokkelund Herred, som er en nu afskaffet retskreds, omfattede de oprindelige sogne, nu kommunerne Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Kastrup, Tårnby, Store Magleby og Dragør.

Årligt kontingent

Enkeltpersoner 150 kr
Ægtepar/samboende 200 kr
Foreninger/institutioner 500 kr

Indmeldelse kan ske ved at besøge os på vores møder, hvor et medlem af bestyrelsen vil være til stede, eller ved henvendelse til foreningens formand Ena Eiberg ena@eiberg.dk 

Her kan man som hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer få yderligere oplysninger om foreningen. 

Møder

Hver tirsdag aften i sæsonen fra september til april fra kl. 18.30 til kl. 22.00 holder vi åbent hus i foreningens røgfri lokaler på Sydholmen. Her står foreningens "maskinpark" til rådighed for vore medlemmer. Der vil altid være en eller flere fra bestyrelsen til stede. Vores medlemmer kan her anvende de opstillede PC'ere, læseapparater m.m. til egen forskning eller aktivt deltage i indtastning og korrekturlæsning af folketællinger i det landsdækkende KIP-projekt (KIP = Kilde-Indtastnings-Projekt).

Andre emner for tirsdagene vil være foredrag, cirka 1 times læseøvelser i gotisk skrift, hjælpe hinanden med at bruge slægtsforsknings-programmer samt inspiration og hjælp af andre medlemmer. 

Foredrag

DIS Sokkelund Herred arrangerer foredrag om slægts-, personal- og lokalhistoriske emner. 

Hjælpemidler

Foruden PC'ere og læseapparater har vi trådløs internetforbindelse, indbindingsmaskine, skanner, fotokopimaskine, overhead samt projektor.
Desuden råder foreningen over et ret omfattende bibliotek med mange forskellige spændende titler. Det er muligt at låne bøger og tidsskrifter med hjem

Ekskursioner

DIS Sokkelund Herred arrangerer besøg i lokalhistoriske arkiver, kirker, museer, slotte og andre seværdigheder af interesse for slægtsforskere. 

Kommunikation

Der udsendes 4 gange om året et "Nyhedsbrev", som informerer medlemmerne om alt, der har relation til foreningens virke og om nye tiltag. Der er oprettet en adressefortegnelse (Videnbank) med e-mail-adresser, så der kan formidles kontakter ad denne vej.

Bliv medlem

Medlemskab af en aktiv forening for slægtsforskere, der lægger vægt på undervisning, foredrag, ekskursioner og udveksling af erfaringer.

 

Årligt kontingent:

Enkeltpersoner 150 kr.

Ægtepar/samboende 200 kr.

 

Bliv medlem knap