Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / LINKS / Faderskabssager og alimentationssager

Faderskabssager og alimentationssager

Kilder til Mette Seidelins foredrag 21.01.2016

Børn født uden for ægteskab er anført i kirkebog som uægte børn (forkortelse af uægteskabelige børn)
En horeunge er et barn, hvis mor er gift men ikke med barnets far.
Eller far er gift men ikke med barnets mor.
Barnet har indtil 1937 ingen arveret efter faderen og hans slægt.

Et slegfredbarn eller frillebarn var et barn af samlevende forældre, er ikke var gift. Hvis forældrene senere giftede sig, skiftede barnet fra uægte til ægte barn, med arveret efter faderen og hans slægt.
Disse kuldlysninger ses i retsbetjentens arkiver indtil 1919.

Forældrene blev straffet for uægteskabelig seksualitet.
At forbryde sig mod det 6. bud: Du må ikke bedrive hor – blev indtil 1767 straffet med offentligt skrifte. At stå frem for menigheden i kirken og skrifte sin synd var en stor skam. Velhavende folk kunne søge fritagelse hos biskoppen for at skrifte, hvis de betalte en bøde til hospitalet, gradueret efter stand og formue.

Simpelt lejermål:
En kirkelig og en verslig straf:
1767 offentligt skriftemål, 1767-1800 otte dage på vand og brød
1812 lejermålsbøder til øvrigheden (6/12 rigsdaler)

Kvalificeret lejermål (ved 3. uægte barn)
Kvinden -1751 pisk, 1751-1866 seks-otte år i tugthus
Manden -1866(A) dødsstraf/allerhøjeste straf eller (B) på formue + fængsel

Hor
DL – 1: yderste formue, 2: yderste formue + landsforvisning, 3: dødsstraf
1824: ingen straf, hvis ægtefællen går i forbøn.

Alimentationssager findes i Amtsarkiverne
som er myndighedernes journalsager vedr. barnefaderens økonomiske bidrag til barnemoderen.

Retsbetjentarkiverne 1825-1919 og efter 1919 politiarkiverne indeholder faderskabssager, disse er myndighedernes journalsag vedr. det fædrene ophav.

Alimentationssager blev afgjort i det amt, hvor barnefaderen boede.

Faderskabssager blev afgjort i den retskreds, hvor barnefaderen boede.

Men ofte findes der også oplysninger i det amt og retskreds, hvor moderen boede.

Sagsgangen i en alimentationssag:
Moderen skriver til amtmanden og anmoder om bidrag
amtmanden videresender til retsbetjenten, der indfører sagen i sin protokol og igen videresender til sognefogeden, der skal undersøge den udlagte barnefaders formåen til at betale bidrag. Herfra går posten den modsatte vej fra sognefoged til retsbetjenten til amtmanden, der fastsætter bidragets størrelse, dette skrives ind i retsbetjentens protokol og meddeles moderen.

Man kan ikke altid finde en alimentationssag:

Hvis barnemor ikke oplyste navnet på barnets far, er der ingen sag.

Hvis barnemor oplyste et forkert navn på barnefar, er der ingen sag.

Hvis barnemor oplyste navn på barnefar og han vedgår barnet og de er enige om beløb til underhold, så er der fra 1892 en alimentationssag i amtet, hvor faren boede.

Hvis barnefar vedgår barn, men der er uenighed om beløb, så er der en alimentationssag i amtet, hvor faren boede.

Hvis barnets far nægter faderskabet, er der en privat retssag, se retsbetjent/politi/domstol, hvor barnefar boede. (alimentationssag i amtet, hvor BF boede)

En faderskabssag kunne anlægges 6 uger før den forventede fødsel og op til 5 år efter fødslen.

Hvis barnefaders navn ikke ses i kirkebogen, så kig i
Retsbetjenten/politiets faderskabsprotokoller
Amtets alimentationsjournal/kopibog
Kommunens fattigvæsen/socialudvalg/børneværnsudvalg
lægdsrullen (når barnet var en dreng) 

Hvis man leder forgæves, kan det skyldes:
1. forældrene blev enige om et beløb, eller måske levede de sammen på polsk eller
2. forældrene blev gift kort efter fødslen eller
3. du ikke har ledt længe nok.

Kig i kirkebøger efter vielse, se i folketællinger, skifteprotokoller m.m.

Hvem inddrog pengene?
Før 1888 barnemorens retsbetjent

1763: BF skulle betale for halvdelen af barnets underhold, indtil barnet var 10 år
Myndighederne kunne assistere moren, hvis BF ikke betalte
1779: alimentationsbidrag kunne indkræves ved udpantning
1790: retsbetjenten kunne indsætte BF, der ikke betalte i forbedringshuset.
1839: BF var bidragspligtig indtil barnet var 14 år
1888: BF var bidragspligtig indtil barnet var 18 år.

1888-1900 Barnemorens kommune
1888: mødre kunne kræve bidrag fra mandens opholdskommune, hvis han ikke betalte.
1908: BF skal betale for 3/5 af udgifterne til barnet + bidrage i.f.m. sygdom, begravelse, dåb, konfirmation, udgifter til barslen osv
1908: Moren skulle oplyse om BF navn for at få økonomisk støtte fra det offentlige.

1900-1933: Barnemorens retsbetjent/1919: politimester

Hvis du er i tvivl, så spørg arkivaren: www.sa.dk

Personfølsomme oplysninger er først fri efter 75 år.

Man kan søge om adgang pr. brev, e-mail eller på rigsarkivets formular på sa.dk