Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / LINKS / Retsbetjentarkiverne og deres indhold

Retsbetjentarkiverne og deres indhold

Retsbetjentarkiverne strækker sig helt fra slutningen af 1500-tallet og helt frem til 1919, hvor dommerarkiverne afløste retsbetjenten.

Retsbetjentarkiverne hører til blandt de mest benyttede arkivgrupper på landsarkivernes læsesale – ingen slægtsforsker (med respekt for sig selv) kan undgå at benytte denne gruppe. Det kan være i form af skifteprotokoller, auktionsprotokoller, domme, tinglysning og meget mere. Retsbetjenten var absolut en myndighed, som man næsten ikke kunne komme udenom.

Men hvad er en retsbetjent egentlig for en størrelse? Jo, rent fysisk så udgør en retskreds 5-6 sogne eller hvis det er en købstad, så denne. Inden for dette område tager han sig af lokaladministrationen, dvs. han er øvrighedens mand i området.
Retsbetjentarkiverne strækker sig helt fra slutningen af 1500-tallet og helt frem til 1919, hvor dommerarkiverne afløste retsbetjenten. Indtil da havde retsbetjenten haft såvel den dømmende som den udøvende myndighed, og det er jo et princip, vi ikke bryder os om i Danmark – der skal være klart skel mellem den lovgivende, dømmende og den udøvende magt; derfor indførte retsplejerefor-men i 1919 et klart skel mellem disse tre størrelser.

Alle retsbetjentarkiver er delt ind efter den samme skabelon, som følger:

A. Arkivfortegnelser

B. Justits- og politivæsen samt skøde- og pantevæsen

C. Fogedvæsen

D. Notarialvæsen

E. Skifte- og overformynderivæsen

F. Auktionsvæsen

G. Politiforvaltning

H. Næringsvæsen

J. Borgerligt ægteskab og navneforandring

K. Tiendevæsen

L. Regnskabsvæsen

M. Udskrivningsvæsen

N. Alm. korrespondance

O. Diverse

Afd. A: Arkivfortegnelser

Omhandler de arkivfortegnelser, som embedet selv har lavet gennem tiderne – for slægtsforskere har de generelt ikke den store værdi, men man kan af og til her opdage arkivalier, som ikke er blevet afleveret/bortkommet eller andet.

Afd. B: Justits- og politivæsen samt skøde- og pantevæsen

En af de vigtigste og største grupper i retsbetjentarkiv er denne afd. B – heri finder man retsbetjentens vigtigste hver, nemlig at være dommer. I denne rolle havde han to store opgaver, dels

retssager og dels tinglysning. Retssagerne omhandler overtrædelser af loven, lige fra jagtlov, næringslov til straffeloven. Tinglysning hvor der handles ejendomme kan også være med til at give et ganske godt billede af, hvordan vore forfædre levede.

Oprindelig brugte man kun en protokol til at indføre alt, hvad der foregik på tinget – den hed ikke så underligt tingbogen. Men efterhånden som omfanget af retskredsene voksede og dermed antallet af sager, begyndte man at indføre særlige protokoller til tinglysningen – de kom til at hedde skøde- og panteprotokoller. Senere hen udskiltes også politisager til politiprotokollerne og tingbøgerne ændrede navn til justitsprotokoller. På den måde har man så den lette sondring mellem almindelige (ordinære) sager og politisager – førstnævnte er at finde i justitsprotokollerne og sidstnævnte i politiprotokollerne.

Som nævnt var tinglysning en af de større opgaver for retsbetjenten. I tingbogen (senere skøde- og panteprotokollerne) er de indført i kronologisk (dato-rækkefølge) efter tinglæsningsdatoen. Man kan også finde fæstebreve, leje- og aftægtskontrakter samt købekontrakter.

Hvordan finder man et skøde?Indgangen til skøde- og panteprotokollerne er realregistrene. Det er – som regel store og tunge – protokoller, der på hvert opslag indeholder et matrikelnummer og en oversigt over alle de handler, der er sket på matriklen i det tidsrum, som realregistret dækker. Oplysningerne dækker alt fra ejendommens størrelse (i hartkorn), hvilke ejere der har været, servitutter m.m.

For alle oplysninger gælder det, at man får at vide, hvornår de er tinglæst, og i hvilken skøde- og panteprotokol og på hvilken side i denne, de er indført samt hvornår de evt. er slettet igen.

Realregistrene indførtes ved lov i 1845, men de indeholder oplysninger der er ældre, da man indførte oplysninger om de dokumenter, der stadig var gyldige da realregistrene startede. Realregistrene er inden for hver retskreds ført sognevis, og inden for hvert sogn efter ejerlav; og inden for dette efter matrikelnummer.

Afd. C: Fogedvæsen

Retsbetjenten var også dommer, når det gjaldt fogedsager og havde i den forbindelse forskellige opgaver. Tvangsfuldbyrdelse var en af dem, og handlede om at træffe foranstaltninger til gennem-førelsen af f.eks. en dom.

En anden opgave er den, vi automatisk tænker lidt gysende på, når det handler om fogeden, nemlig udpantning. Blandt de mindre muntre opgaver var det også hans opgave at foretage ligsyn ved selvmord og ulykker.

Fogedretten havde ikke nogen fast tingdag, men kunne sættes når som helst og hvor som helst og på hvilket som helst tidspunkt – også om natten, hvis dette krævedes.

Hvordan finder man en fogedsag?

Der findes faktisk ikke nogen indgange til fogedprotokollerne. I enkelte protokoller kan man være heldig og finde et alfabetisk navneregister (de kan være mangelfulde), men det hører nu desværre til undtagelsen.

Udpantning foretages bl.a. ved manglende betaling af skatter og afgifter, bøder, faderskabsbidrag m.m. Oprindeligt hørte det kommunen/byen til, at få inddraget disse midler, men med tiden blev det en af retsbetjentens mere ubehagelige opgaver. I enkelte retskredse kan der være deciderede udpant-

ningsprotokoller, men i langt de fleste retskredse er udpantning ført ind i fogedprotokollen.

Ligsyn er også ført ind i fogedprotokollerne. Ofte vil det være en anmærkning i kirkebogen, der fortæller at NN har begået selvmord/ulykke, der leder én hen til fogedprotokollen.

Hvis der i forbindelse med dødsfaldet er foregået et ligsynsforhør, hvor retsbetjenten forsøger at finde frem til, hvad der rent faktisk er sket; så kan dette være nedskrevet i såvel politiprotokol som i fogedprotokol, så derfor: undersøg begge muligheder. Ved et sådant forhør får man et indtryk af den afdødes liv og færden i perioden op til dødsfaldet.

Afd. D: Notarialvæsen

Retsbetjentens opgaver som notar var at attestere, berigtige. De fleste kender jo Notarius Publicus i København. Han er garanten for, at tingene går rigtigt til – når en lodtrækning er foretaget hos Notarius Publicus, så ved vi at tingene er gået rigtigt til.

Som oftest var det testamenter, som Notarius Publicus skulle attestere; men det kunne også være fæstebreve, skiftebreve m.m.

Alle disse ”forretninger” skulle indføres i notarialprotokollen, men med så meget andet i denne verden, er et teori, noget andet praksis. Det er således ikke sjældent, at notarialforretningerne føres sammen med fogedforretningerne i fogedprotokollen.

Der findes ingen egentlige indgange til notarialprotokollen udover, at man måske kan være heldig, at den enkelte retsbetjent har fundet det formålstjenligt at lave et register – her skal man dog også se sig lidt for, thi den næste retsbetjent i rækken har måske ikke ført registeret videre, således at det kun dækker en del af den periode, som protokollen dækker!

Afd. E: Skifte- og overformynderivæsen

Skifter er som regel det 3. trin en slægtsforsker når til, efter at have ”overstået” kirkebøger og folketællinger. Skiftet fortæller – kort fortalt – om fordelingen af en afdøds efterladenskaber.

Første forudsætning for at kunne finde en afdød i retsbetjentens skifteprotokol er naturligvis, at den afdøde henhørte under retsbetjentens skiftejurisdiktion (område). Det kan jo godt lyde som en selvfølge, men er det nu ikke altid – før 1850 havde f.eks. godsejere også ret til at foretage skifte. Efter 1850 er der dog ingen problemer – dér er det altid retsbetjenten, der har skiftejurisdiktionen.

En hjælp til at finde ud af, hvor dit sogn hører til, er at benytte en postadressebog eller Trap Danmark.

Slægtsforskerens udgangspunkt er ofte, at der må være et skifte efter en afdød person, men sådan forholder det sig nu ikke altid. Et af de allermest oplagte tilfælde, hvor der ikke foretages skifte, er når den efterlevende i ægteskabet anmoder om og får lov til at hensidde i uskiftet bo.

I det tilfælde er der mange retsbetjente, der ikke har noteret i skifteprotokollen, at en sådan anmodning er efterkommet – og derved findes tilsyneladende intet skifte efter den afdøde. Det samme forhold kan gøre sig gældende, når der er tale om fattige personer, der intet har efterladt sig.

Et andet eksempel, hvor man kan være ”uheldig” er, når der er tale om et privat skifte – et sådant optræder, når arvingerne beslutter sig for at dele boet uden skifterettens medvirken. I et sådant tilfælde vil det være noteret i skifteprotokollen, men man kan jo desværre ikke rigtig se, hvad boet bestod af og hvordan det blev fordelt.

Sådan finder man et skifte

Når man via postadressebog, Trap Danmark eller andet har fundet ud af, hvilken retskreds der har foretaget skiftet, så kan man i Landsarkivets selvbetjeningsafsnit benytte registrene til skifteprotokollerne. Heri findes henvisninger til de sider i skifteprotokollen, hvor der er indført noget om det pågældende skifte.

Et skifte foretages som regel kort efter dødsfaldet, dvs. inden for 2-4 uger, så man skal altså ikke lede hverken halve eller hele år frem i tiden for at finde et skifte. Undtagelsen er førnævnte tilfælde, hvor den efterlevende (typisk konen) hensidder i uskiftet bo. Her vil der først blive foretaget skifte, når vedkommende atter gifter sig, eller hvis der er umyndige børn i ægteskabet, og selvfølgelig også når den efterlevende afgår ved døden.

Et andet brugbart hjælpemiddel er dødsanmeldelsesprotokollerne. Disse er ført kronologisk og oplyser udover personers navne og alder også en dødsdato samt om der er arvinger. I øvrigt er der henvisning til skifteprotokollen, hvis et sådant er foretaget.

Man kan også bruge dødsanmeldelsesprotokollen til at lede efter personer, hvis nøjagtigte opholds-sted ikke er kendt ved dødsfaldet. Dødsanmeldelsesprotokollen gælder jo for hele retskredsen (flere sogne lagt sammen), og er derfor hurtigere at arbejde med end hvis man gennemgår en lang række kirkebøger.

Overformynderi

Når umyndige arvede, blev arven hensat i overformynderiet. Denne opgave varetoges også af rets-betjenten. I overformynderiprotokollen får man oplysninger om den umyndiges navn, hvad der henstod af midler i overformynderiet og endvidere hvem formynderen var. Også her skal man huske på, at der før 1850 var en delt jurisdiktion mellem retsbetjenten og godsejerne.

Retsbetjentens opgave som overformynder ophørte definitivt i 1868, hvor der blev truffet beslutning om, at overformynderisager fremover skulle behandles centralt i Overformynderiet i København.

Afd. F: Auktionsvæsen

Der findes to former for auktion: tvangsauktion og frivillig auktion. Sidstnævte deles op i offentlig og privat auktion. Oprindelig blev hvervet som auktionarius varetaget af privatpersoner, der fik bevilling som auktionsholdere, men allerede fra omkring år 1700 overtog retsbetjenten dette hverv.

Der er ikke nogen egentlige indgange til auktionsprotokollerne, dog kan man af og til finde et register i den enkelte protokol. Hvis man i en fogedprotokol læser, at der skal gøres udlæg i en ejendom, så er det et signal om, at der med stor sandsynlighed senere hen er afholdt auktion.

I auktionsprotokollen er der oplysning om, hvor og hvornår auktionen er afholdt, og hvem der har begæret den samt hvor meget auktionen har indbragt.

Afd. G: Politiforvaltning

Retsbetjentens politimæssige og administrative opgaver er henlagt under denne gruppe. Man kan sige, at denne gruppe viser det arbejde, som retsbetjenten havde uden for retten.

Før en retssag eller en domsafsigelse for lovovertrædelser er der et par protokoller, der kan være interessante: anmeldelsesprotokoller, rapportbøger. Når en dom så er afsagt og skal afsones, så er der: arrestprotokol, bødejournaler, alimentationsprotokoller m.m.

Efter dommen kan der være tilsyn med f.eks: tyendeprotokoller, pasprotokoller, vandrejournaler. Endvidere transportjournaler og polititilhold. Der findes sjældent indgange til disse protokoller, så her må man bruge tiden som hjælper (husk vi lukker kl. 16); man kan dog i en del tilfælde bruge politi- og domprotokollerne som en slags indgang (dato).

Afd. H: Næringsvæsen

Det var retsbetjenten, der udstedte næringstilladelser. Disse er ført ind i næringsprotokollen. Husk, når det drejer sig om købstæder, så se også i rådstue-arkiverne.

Indgange til næringsprotokollen er der ikke, men for rådstuernes vedkommende er der navneregistre over de borgere, der opnåede borgerskab.

Som oftest er næringsprotokollen ført kronologisk, men i enkelte retskredse er den ført sognevis og inden for sognet kronologisk. I øvrigt kan én og samme person godt opnå flere borgerskaber, så man skal ikke stoppe op bare fordi man har fundet et næringsbrev på den person, man leder efter.

Afd. J: Borgerligt ægteskab

Fra 1851 blev der givet adgang til at indgå borgerligt ægteskab, såfremt bruden eller brudgommen ikke tilhørte et af de anerkendte trossamfund eller tilhørte hvert sit. Vielsen blev indført i en særlig protokol.

Man finder en vielse på samme måde som var det en almindelig kirkebog. Der er ingen særskilte registre. I nogle retskredse har man autoriseret notarialprotokollen (afd. D) til også at omfatte borgerlige vielser.

Afd. K: Tiendevæsen

Tiende er en ældgammel måde at betale skat/afgift på. Den kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, hvor man udover tiende til præsten også betalte tiende til kongen. Ifald at der er tiendeprotokoller i retsbetjenten, så er de indrettet geografisk efter sogn, og under det enkelte sogn i landsbyer. De oplyser om, hvad der er betalt af tiende til præsten, kongen, herredsfogeden m.m. – ja, også dengang var det ”offentlige” god til at kradse ind….

Afd. L: Regnskabsvæsen

Når nu retsbetjenten har haft så mange gøremål, så kommer det næppe som en overraskelse, at der gik mange penge, små såvel som store igennem hans administration – dem skulle der selvfølgelig holdes styr på. Indtægterne og udgifterne kunne f.eks. bestå af bøder af alle slags, faderskabsbidrag (alimentationsbidrag er det rette navn), sportler (udgifter i forbindelse med retshandlinger), transportudgifter m.m. Er man interesseret i regnskabsvæsenet, så er der ikke specielle indgange – dvs. der er hovedbøger, kassebøger m.m.

Et eksempel på en udgift kunne være, når dommeren skulle rejse ud i retskredsen til en åsteds-forretning. Dommeren modtog herfor 4 rdl for den første dag, 3 rdl for den anden dag og så frem-deles. Spørg ikke hvad der skete på 5. dagen!

I sporteljournalerne findes regnskabet for alle disse gebyrer og det oplyses, hvem der har betalt, hvad gebyret dækker og hvor stort beløbet er. I de almindelige kassebøger finder man alle de indtægter og udgifter, der ikke er sportler. Af andre regnskaber kan man være heldig at finde regnskaber over alimentationsbidrag, typisk for de større retskredse.

Afd. M: Udskrivningsvæsen

Oprindeligt var det godsejerne, der var lægdforstandere, og uden for godserne var det amtsforvalter-ne. Men i 1791 blev amtsforvalterens opgave som lægdforstander overtaget af retsbetjenten. I 1851 bortfaldt også godsejerne ditto, så frem til 1869 hvor der kom en ny lov om udskrivningsvæsen, var det udelukkende retsbetjenten, der var lægdsforstander.

For hvert lægd (svarende til et sogn) blev der udnævnt en lægdsmand, som skulle føre lægdsrullen, og det er lægdsforstanderens opgave at føre tilsyn med lægdsmanden. Over lægdsforstanderen stod så en krigs- og landkommissær (2 på Sjælland, 1 på Fyn og 3 i Jylland). De skulle bl.a. også føre tilsyn med at lægdsrullerne var omhyggeligt ført. Oven over dem stod Generalkrigskommissæren.

I 1851 blev den flotte titel afskaffet og generalkrigskommissærens arbejde overgik til Justitsmini-steriet – de 6 krigs- og landkommissærer blev i stedet til udskrivningschefer – sådan fik vi ødelagt nogle rigtig flotte titler!

Der er ikke specielle indgange til materialet i denne gruppe, men brug de mange vejledninger, der i øvrigt er om lægdsruller.

Afd. N: Korrespondance

Der var en omfattende korrespondance hos retsbetjenten, dels med amtmanden, der var nærmeste overordnede og dels med sognefogeder, sogneråd, foreninger mv.

Korrespondancen kan deles ind i hhv. ind- og udgående post. Den udgående kan man finde i kopibøgerne, mens den indgående kan findes i journalerne. Der er forskellige procedurer for de forskellige retskredse – en retskreds kan vælge at sætte posten kronologisk, mens en anden har valgt at sætte alle breve til amtmanden for sig. Så man må lige se sig for, når man leder. Ydermere har nogle retskredse valgt ikke at indføre rutinebreve i kopibøgerne.

Afd. O: Diverse

Alt det som ikke rigtig hører til andre steder, men det beror jo på et skøn, så man kan finde sager ved sundhedskommissionen, kystmilits mv.

Der er dog en række sager, der hører til denne gruppe. Det er f.eks. vejvæsen, jordemodervæsen, fattigvæsen og enkelte valg.

Marts 2009, Jan Pedersen