Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 11 i 2018

Nyhedsbrev nr. 11 i 2018

Nyhedsbrev nr. 11 i 2018 – Danske Slægtsforskere Sydfyn

Kære medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn!

 

Sammen med det sidste nyhedsbrev i 2018 har vi fornøjelsen at sende jer programmet for foråret 2019.

 

Ved programmets trykning i november var datoerne for Gotisk Læsekreds på Ørkildskolen Syd (tidl. Byskolen) endnu ikke på plads; de kommer her:

 

Onsdag, den 23. januar 2019 kl. 19-21 (uge 4).

Onsdag, den 20. februar 2019 kl. 19-21 (uge 8).

Onsdag, den 20. marts 2019 kl. 19-21 (uge 12).

Onsdag, den 10. april 2019 kl. 19-21 (uge 15).

Der er plads til lidt flere deltagere, så har I lyst til at deltage, så meld jer til.

Vi arbejder med alt vedr. slægtsforskning – kirkebøger – skifter – skøde- og panteprotokoller og meget andet. Da det er deltagerne, der selv kommer med hver deres problem, er det også meget geografisk spredt.

 

Vi mødes på Ørkildskolen Syd (tidl. Byskolen), der har lånt os et klasseværelse. Her har vi mulighed for at tilslutte en PC til en interaktiv tavle. Herfra kan vi gå på nettet og hente de relevante arkivalier, eller vi kan via et USB-stik (man selv har med) læse dem. På den måde kan alle se og læse med, d.v.s. det er ikke en forudsætning, at man medbringer en bærbar PC.

 

Tilmelding nødvendig på mail schmidtkarenmargrethe@gmail.com, ligesom afbud er velkomment, hvis man er tilmeldt og IKKE kan deltage en aften.

 

Julegave fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie:

Hver dag i december indtil juleaften kommer der en ny vejledningsvideo for slægtsforskere og personal-historikere på hjemmesiden www.genealogi.dk -  Her kan man se, hvordan man arbejder med gamle kort, realregistre, skøde- og panteprotokoller, svenske arkivalier og meget meget mere ….  I får også nogle gode fif til at undersøge, om I er efterkommere efter Gorm den Gamle!

Videoerne kan fra den 1. december findes her: https://genealogi.dk/index.php/julekalender.html

 

Rigsarkivet (www.sa.dk) oplyser bl.a.:

Filserveren, hvor billederne til Arkivalieronline er placeret, skal udskiftes. Det medfører, at man i perioden 19.12.2018-30.1.2019 ikke kan lægge nye billeder på Arkivalieronline. Scanningerne og affotograferingerne fortsætter selvfølgelig upåvirket af denne pause i upload – og I kan glæde jer til at se de mange nye billeder, der lægges på Arkivalieronline efter 30.1.

 

På Rigsarkivets læsesale har man nu gratis adgang til den internationale slægtshistoriske database Ancestry. Der er adgang fra læsesalene både i Viborg, Aabenraa, Odense og København. Læsesalene er lukket 23.12.2018-2.1.2019, begge dage inklusive.

 

Vi ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår!

Venlig hilsen,

Bestyrelsen.

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag