Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 1 - 2016

Nyhedsbrev nr. 1 - 2016

Dis-Sydfyn - din aktive lokalforening

Et nyt kalenderår betyder også fornyelse af medlemsskabet i Dis-Sydfyn.
Man får for kun 60 kr. 7 foredrag og 6-7 medlemsmøder om året, så vi håber, at alle fornyer deres medlemsskab i Dis-Sydfyn.

Kontingentopkrævning administreres af Dis-Danmark og udsendes medio januar. Husk at tilmelde til betalingsservice, så går det helt af sig selv fremover. Der skal betales senest ved udgangen af januar måned 2016.
Ved ændring af mailadresse, så log ind på vores hjemmeside og klik på mine indstillinger i øverste højre hjørne, der kan du rette på alle de oplysninger, vi har registreret.

 Dis-Sydfyn tilbyder gotisk læsetræning og hjælp til oversættelse af tekster, der volder besvær. Karen Margrethe Schmidt er tovholder for et hold, der er på Vestre Skole hver anden onsdag kl. 19-21.
Første gang i 2016 er 20. januar. Lokale: klasseværelse ud til skoletorvet.
Nye skal tilmelde sig hos: schmidtkarenmargrethe@gmail.com

 Første foredrag i 2016 handler om uægteskabelige børn, som vist alle slægtsforskere støder på. Det kan somme tider være vanskeligt at finde den udlagte barnefader, som er nævnt i kirkebogen ofte uden de data, vi skal bruge i eftersøgningen. Vi har derfor inviteret
Arkivar Mette Seidelin fra Rigsarkivet afd. Odense
21. januar 2016 kl. 19-21,30
Sted: Aktivitetshuset Skallen, Møllergade 99, Svendborg, lokale store sal i stuen.
Emne: Kilder til faderskabssager og alimentationssager (underholdsbidrag).
Kom og få viden om de søgemuligheder, der er i disse sager. Tilmelding.

 11. februar 2016 kl. 19-21,30
Medlemsmøde i Aktivitetshuset Skallen, Møllergade 99, Svendborg, store sal i stueetagen.
Emne: 2 timers aktivt kursus i lægsruller, tag din bærbare PC med. Der udleveres opgaver.

Ved selv at prøve søgningen og gøre notater undervejs, bliver du i stand til hjemme at søge efter egne aner. Flemming Knudsen vil med vanlig dygtighed guide os igennem, hvordan man finder rundt i disse arkivalier, der indeholder mange nyttige oplysninger.
Tilmelding a.h.t. antal opgaver.

 Årets første medlemsaften havde skøde- og panteprotokoller som emne. Hvis du var forhindret den 7. januar og gerne ville have lært noget om dette emne, så er der mulighed for at stifte lidt bekendtskab med disse arkivalier, hvis du går ind på Dis-Odense´ hjemmeside. På forsiden: klik på slægtsforskning og en masse muligheder fremkommer bl.a. ejendomsoplysninger. Man kan følge Mettes søgning på aners ejendom i Odense. Følg vejledningen og bliv klogere. Når du ruller videre ned kommer løsningen frem.

Lær gotisk på mobiltelefonen eller Ipad
Det norske Arkivverket har lavet en app, hvor man kan lære gotisk.
Gotisk håndskrift er navnet på en app til både Android og iPhone. Den norske pendant til Statens Arkiver har udviklet den. Du kan vælge mellem Alfabet, Les ord og Skriv setninger.
App'en er ganske vist norsk, men gammel norsk er jo dansk, idet Norge var en del af Danmark fra 1380 til 1814. www.arkivverket.no/.../Ny-app-for-gotisk-handskrift

Har du prøvet at kigge på luftfoto af Danmark set fra luften i 1954?
Der er sket store ændringer i de forløbne år.
Brug Google Chrome og skriv i søgefeltet: map.krak.dk (ikke noget www) Tast ønsket adresse i søgefelt i øverste venstre hjørne. Man får så et nutidigt kort over området.Gå til øverste højre hjørne og klik Hybrid og vælg luftfoto 1954.Man får et gardin, der kan rulles fra side til side, så man kan sammenligne før og nu.Det er let at bruge og interessant at se forandringerne, hvor marker forvandles til parcelhusområde.

Danmark på film er også fornøjeligt, der er filmklip fra hele landet.
Brug igen Google Chrome og tast: danmark på filmRøde nåle på danmarkskortet viser, hvor der er film, emnet og filmens varighed ses i højre side. Det er ganske korte filmklip de fleste af dem.

Dis-Odense er i samarbejde med Statens Arkiver i fuld gang med at indtaste dødsattester. Du kan på attesten læse om dødsårsag, bopæl, eventuel ægtefælles navn, og i nogle tilfælde detaljerede beskrivelser ved særlige dødsfald som ulykker og selvmord. Se hvordan det går på www.dodsattester.dk 
Man skal have navn, årstal og dødsdato for at kunne søge.
Tak til Dis-Odense´ frivillige for arbejdsindsatsen.

 Dis-Odense har 11. februar 2016 et Foredrag med Lonni Lorentzen og Bent Andersen
Emne: Barnemordet på Falster. Se mere på Dis-Odense´ hjemmeside.
Det er desværre samme aften, som Dis-Sydfyn har lægdsruller på en medlemsaften.

 




Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag