Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 10 - 2016

Nyhedsbrev nr. 10 - 2016

 

Nyhedsbrev nr. 10 – 2016 Dis-Sydfyn

Året rinder snart ud og det er tiden at ønske hinanden en glædelig Jul og et lyst og lykkeligt nyt år med godt helbred, masser af slægtsforskning og gode foredrag.


Bestyrelsen har planlagt 4 foredrag til foråret 2017. Det sker som sædvanlig i Aktivitetshuset Skallen, Møllergade 99, Svendborg - klokken 19.00-21,30

Torsdag den 12. januar Jørgen Dieckmann, arkivchef i Byhist. Arkiv Esbjerg
Kom godt i gang med slægtsforskning – og kom videre.
Få gode råd til at undgå de værste fælder i din slægtsforskning. Ofte har man i starten så travlt med at finde nye personer, at vigtige oplysninger ikke noteres ned. Dette foredrag er henvendt til især nybegyndere men alle kan have glæde af at høre foredraget og måske starte forfra for at få mere med i slægtshistorien.
Der gives også en introduktion til den gotiske håndskrift, som var fremherskende indtil 1875.

Torsdag den 26. januar Medlemsaften: Slægtsforskere hjælper hinanden.

Torsdag den 9. februar Mette Gundel: Børns vilkår i 1600-1800 tallet.
Foredraget om børns vilkår er spændende. Jeg har kombineret det med et tema om fattigdom generelt i den samme periode, for at perspektivere de samfundsmæssige strukturer, som børnene skulle navigere i, og som forklarer, hvorfor børn havde så dårlige opvækstbetingelser.

Torsdag den 23. februar Medlemsaften
ved Flemming Knudsen
Ejendomshistorie: Skøde- panteprotokoller, realregistre og matrikelkort

Torsdag den 9. marts klokken 18,30 Generalforsamling.
Torsdag den 9. marts klokken 19,20 Ove Madsen, forfatter til flere historiske bøger om bondesamfundets udvikling
: Kvindefrigørelse og tidens mange bevægelser: andelsbevægelse, afholdsbevægelse m.v.
Tiden: 1866-1891 beskrevet i bogen: ”Det vi vil” af Ove Madsen.

Torsdag den 23. marts Medlemsaften ved Flemming Knudsen
Lær at bruge navneregister til fæste- og skifteprotokoller. Slægtsforskning i digitaliserede arkivalier.

Torsdag en 6. april Torben Albret Kristensen, cand.mag. og slægtsforsker
Slægtsforskning uden kirkebog og folketællinger
I mange sogne er kirkebøgerne ikke bevarede før i løbet af 1700-tallet eller i værste fald ikke før 1813/15 og hvad gør man så? Foredraget tager udgangspunkt i kortlægning af egne slægtsskabsforhold på Strynø 1688-1801, hvor KB først er bevaret fra 1776. Vi skal høre om tingbøger, skøde- og pantebøger, jordebøger, fæste- og skifteprotokoller, matrikler m.m. og hvordan vi kan hente relevante oplysninger ud af dem.

I maj 2017 planlægges en tur til Skovsgård Gods på Langeland med rundvisning. Mere om det senere, når vi har datoen fastlagt.

Gotisk læsekreds for medlemmer på Vestre skole onsdag aften kl. 19-21
Der er plads til flere deltagere. Henvendelse til: schmidt.karenmargrethe@gmail.com
Mødedage:11. og 25. jan., 8. og 22. februar, 8. og 22. marts, 5. og 19. april.

Slægtscafé på Bibliotekerne: Gratis hjælp og vejledning gives af erfarne slægtsforskere.
Torsdag 19. januar på Gudme Bibliotek kl. 16-18
Mandag 13. februar på Svendborg Bibliotek kl. 14,30-16,30
Mandag 3. april på  Svendborg Bibliotek kl. 14,30-16,30

Venlig hilsen

Nani
……………………………………………………………………………………………………….

Dis-Odense oplyser:

www.odensedatabasen.dk har medtaget en ny kilde, nemlig de personer, der er født i Odense og noteret i Politiets Registerblade. Det er rigtig dejligt, og jeg har flere gange fundet vildfarne fynboere her :-). Odensedatabasen leverer oven i købet den service, at de henviser til det registerbladnummer, hvor personen optræder.

Eksempel:

Meta Marie Dorthea Andersen er født den 20. marts 1877 (i Skibhusene), og har personnummer 18770320004 i Odensedatabasen.

Det taster jeg ind i det nederste felt "Personnummer" under "Flere søgemuligheder".

Jeg får så hendes "generalieblad" og kan se, at hun er registreret hos Politiets Registerblade..

Trykker på "Kilde" og ser bladnummeret 2274325. Dette nummer kopierer jeg og fortsætter på www.politietsregisterblade.dk som følger:

På forsiden vælger jeg "Avanceret søgning".

I det hvide felt, hvor der formentlig står "Fornavn" klikker jeg på den lille sorte pil, ruller helt ned til bunden og vælger "Registerbladets id".

I de sidste hvide felt sætter jeg det kopierede nummer ind og trykker på den grønne knap "Søg".

Wuptidotcom: Så er jeg i mål!

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………..

Der kommer hele tiden nye arkivalier på nettet og Rigsarkivet indskrænker derfor sin åbningstid:

Rigsarkivets læsesal i Odense
Fra 1. januar 2017 er der kun åbent onsdag-torsdag kl. 10-15 
Læs mere på www.sa.dk.

Nye arkivalier på Arkivalieronline:

Siden sidste nyhedsbrev er der blevet digitaliseret en mængde nye og forskellige arkivalier, alle nu tilgængelige på Arkivalieronline. De kan naturligvis også søges i Daisy. Her er et udpluk:
•                Sønderjyske lokalarkiver fra 1335 til 1920'erne

•                Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling fra ca.1500 til 1848

•                Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling fra 1312 til 1864

•                Lavsarkiver fra hele landet fra 1460 til 1940'erne

•                Danske Kancelli, Højesteret og landstingene fra 1467 til 1848

•                Ringsted Byfogedarkiv fra 1686 til 1919

•                Diverse jyske skøde- og panteprotokoller

•                Diverse dødsattester, bl.a. København 1940

Slesvig-Holstenske amtsregnskaber

Billeder fra København
Over 40.000 fotos af København på nettet. www.kbhbilleder.dk – er et nyt site hvor du kan søge i historiske fotografier, kort og tegninger fra København. Billederne stammer fra Københavns Museums og Københavns Stadsarkivs samlinger, og mange har aldrig været vist før. Fotografierne giver tilsammen et nuanceret og alsidigt indblik i livet i København fra slutningen af 1800-tallet og frem.

………………………………………………………………………………………………………………………………………………….

Ny slægtsbog

Gitte Christensen har udgivet "Slægtsbog - udfyld den" selv. En tom slægtsbog, velegnet til nye slægtsforskere, god julegaveidé til både børn og voksne.

I hæftet er der plads til at skrive 31 aner ind, dvs. til og med tipoldeforældrene. Hver ane har én side, så der er plads til at skrive det mest nødvendige eller at lime et foto ind. Sidst i hæftet er en klassisk anetavle.

Hæftet henvender sig til for eksempel til begynderen, som gerne vil have et godt sted at begynde, og som ikke ønsker at benytte et edb-program. Hæftet er med de 36 sider overskueligt at finde rundt i, og øverst på siden er det nemt at se, hvem man arbejder med. Du kan bestille ved at sende en mail til bog@slaegtsforskerskolen.dk.

Prisen er 50 kr. pr. stk. + porto.

1 hæfte inkl. porto = 77 kroner

2 hæfter inkl. porto = 135 kroner

3 hæfter inkl. porto = 185 kroner

4 hæfter inkl. porto = 246 kroner

Hvis der er interesse for det, kan Dis-Sydfyn bestille et større antal hæfter hjem mod forudbestilling, så deles fragten ud til flere.

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag