Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 2 i 2014

Nyhedsbrev nr. 2 i 2014

Dis-Sydfyn - din aktive lokalforening

Mødested både til medlemsaften og foredrag: Vestre Skole, Multirummet, Gyldenbjergsvej 31, 5700 Svendborg

Torsdag den 6. februar kl 15-17
Slægtscafé på Svendborg Bibliotek.
Frivillige fra Dis-Sydfyn giver råd og vejledning til slægtsforskning. Gratis, ingen tilmelding.

Mandag den 10. februar kl. 19-21,30 Foredrag
Brug DAISY bedre ved Ulrich Alster Klug
Daisy er Statens arkivdatabase, hvor man bestiller arkivalier til læsesalen på Landsarkiverne og Rigsarkivet. Efter tyverierne på Rigsarkivet må vi ikke længere selv hente materiale på selvbetjeningshylderne på Landsarkivet. Vi skal fremover bestille ønsket materiale via Daisy.Ulrich vil dels gennemgå, hvordan DAISY virker – og dels give eksempler på, hvordan arkivalier bestilles. Ulrich vil også give nogle tips til, hvordan man går fra henvisning fundet på Arkivalier Online til bestillinger i DAISY. Husk tilmelding

Mandag den 24. februar kl. 19-21
Medlemsaften, hvor vi hjælper hinanden og snakker videre om brugen af Daisy. Her kan mange emner bringes på banen og ting afprøves. Det er helt nødvendigt at kunne bruge Daisy til bestilling før arkivbesøg.

 Torsdag den 6. marts kl 15-17
Slægtscafé på Svendborg Bibliotek.
Frivillige fra Dis-Sydfyn giver råd og vejledning til slægtsforskning. Gratis, ingen tilmelding.

Mandag den 10. marts kl. 19-21,30
Foredrag: Borgerskab og næringsadkomst
Arkivar Peter Brix Bjerre fra Landsarkivet i Odense vil komme og tale om erhvervelse af borgerskab og borgerskabsprotokoller. Hvilke krav skulle opfyldes for at opnå borgerskab og få næringsadkomst? Hvad kan man finde om anerne i en borgerskabsprotokol?
Husk tilmelding.

Torsdag den 20. marts kl 15-17
Slægtscafé på Svendborg Bibliotek.
Frivillige fra Dis-Sydfyn giver råd og vejledning til slægtsforskning. Gratis, ingen tilmelding.

Mandag den 24. marts kl. 18,30 – 19.10
Generalforsamling i Dis-Sydfyn
Dagsorden udsendes.
19,10-19,30 kaffepause før foredraget.
19,30-21,30 Foredrag ved Hans Peter Poulsen, Virum
Udvandrerne – hvem var de, og hvor blev de af?
Fra midten af 1800-tallet til 1914 udvandrede ca. 300.000 danskere hovedsageligt til Nordamerika. Hvorfor rejste de, hvor blev de af og kan vi finde deres efterkommere? I de fleste familier har vi aner, der rejste ud. Kom og hør mere om dette spændende emne.
Husk tilmelding.

Tilmelding til foredrag: dis.sydfyn@live.dk
af hensyn til stoleopsætning
Salg af kaffe og kage kun ved foredrag.

Gratis for medlemmer - Gæster betaler 50 kr. for et foredrag eller melder sig ind i Dis-Sydfyn.

........................................................................................

Dis-Odense tilbyder nogle meget spændende foredrag her i foråret.
Tid: kl. 19-21 - Sted: Se på Dis-Odense hjemmeside, hvor foredraget holdes.
Pris 50 kr. hvis man ikke er medlem af Dis-Odense eller Lokalhistorisk Forening i Odense.

Hvor får du det fra, Margrethe?
Foredrag om kilder 12.02.2014

Hvor du har dine oplysninger om tante Annas dåb fra. Det er fint at indsamle navne og datoer, men det er også vigtigt at dokumentere HVOR oplysningerne stammer fra. Det skal vi snakke om denne aften.
- Hvorfor er det vigtigt at registrere sine kilder?
- Hvordan registrerer jeg kilder (vi viser flere metoder)?
- Hvor og hvornår skal jeg vælge at vise mine kilder for andre?
- Hvordan registrerer jeg de fysiske dåbsattester, skudsmålsbøger, ejendomspapirer, søfartsbøger, skøder m.m. som er samlet i skotøjsæsker bagerst i klædeskabet?

Foredrag - Efter Dybbøl 1864 v/Magne Lund 26.02.2014
Magne Lund, forfatter og forsker, fortæller i dette foredrag om faldne og sårede soldater, tilværelsen efter krigen samt om forsørgelsen af krigsenker og børn. Magne Lund arbejder tæt sammen med Historiecenter Dybbøl, har skrevet adskillige artikler i historiske bøger m.v. og arbejder pt. på bogen ”Fra Altona til Dybbøl” der forventes udgivet i foråret 2014.

Foredrag - Det skulle jo gerne hedde sig v/Helmutt Toftdal 18.03.2014
Helmutt Seifert Toftdal, Aarhus er barn af en ”tyskertøs” og har aldrig kendt sin far, men er opvokset med bevidstheden om en kærlig og intelligent far, formidlet af moderen og faderens tyske enke. En humoristisk beretning om mødet med bureaukratiet i DDR og om et lykkeligt resultat af at opsøge og finde sine rødder.

Foredrag - Polske stemmer, om roe-polakker og jøder v/Søren Kolstrup 26.03.2014
Søren Kolstrup, cand.mag. i historie og samfundsfag ph.d. ansat på SDU er forfatter til bøgerne Polske Stemmer og Polen i 1000 år. Han vil i foredraget sætte fokus på den polske indvandringsbølge til Danmark fra 1892 til 1920/30. Gennem enkeltstående skæbner søges indkredset de drivkræfter, der fik folk – oftest unge kvinder – til at forlade deres landsby i Polen til fordel for et uvist liv i Danmark.

 

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag