Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 3 i 2019

Nyhedsbrev nr. 3 i 2019


Nyhedsbrev nr. 3 i 2019 - Danske Slægtsforskere Sydfyn

 

Kære medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn!

 

I marts har vi følgende arrangementer:

 

Torsdag, den 14. marts kl. 18.30-19.00:  Generalforsamling. Indkaldelse er udsendt pr. mail d. 27.2.2019.

Bagefter foredrag om ”Bondens bygninger” v/Gudrun Gormsen, mag.art., tidl. direktør for Hjerl Hedes Frilandsmuseum.

Onsdag, den 20. marts kl. 19-21, Gotisk Læsekreds på Ørkildskolen Syd (tidl. Byskolen), Teatergade, Svendborg. Læsekredsen er gratis for medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn. Tilmelding nødvendig

på mail til schmidtkarenmargrethe@gmail.com

 

Mandag, den 25. marts kl. 14.30-16.30: Bibliotekscafé med gratis hjælp til slægtsforskning på Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg. – Husk computer og oplysninger om slægten.

 

Torsdag, den 28. marts kl. 19-21.30: Foredrag om billedbehandlingsprogrammet Photofiltre v/Aase Beyer Clausen, lærer og forfatter, Aarup. Aase viser, hvordan man downloader og bruger det gratis fotoprogram. De fleste vil gerne lægge billeder ind af anerne, hvordan gør man det?

 

____________

EFTERLYSNING!

Findes der blandt vore medlemmer brugere af Brothers Keeper, der har erfaring med og som kan give vejledning til indlægning af fotos i programmet samt udskrivning i bogform?

Kontakt venligst Poul Erendal, mail: prerendal@os.dk

 

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­_____________

Torsdag, den 21. marts kl. 10-12 er der workshop med intro til Daisy og ”Søg i samlingerne” på Rigsarkivet i Odense. Man får en introduktion til, hvordan man bruger arkivdatabasen Daisy og den nye ”Søg i samlingerne” samt lærer databaserne at kende ved at lave små opgaver. Gratis og uden tilmelding.

 

Rigsarkivet publicerer de første af de mange nye farvebilleder af kirkebøger, som man har modtaget fra den amerikanske virksomhed Ancestry. Du kan nu se de første nyscanninger af kontraministerialbøger fra perioden 1814-1892 på Arkivalieronline. De nye billeder er i farver og med en markant forbedret kvalitet til fordel for brugeroplevelsen.  Se nærmere på Rigsarkivets hjemmeside www.sa.dk

 

Som det vil være bekendt, har alle medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn gratis adgang til arrangementer i Danske Slægtsforskere Odense. Læs nærmere på foreningens hjemmeside www.dsodense.dk

 

Venlig hilsen og på gensyn til vore arrangementer,

Bestyrelsen.


Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag