Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 4 - 2013

Nyhedsbrev nr. 4 - 2013

Dis-Sydfyn - din aktive lokalforening

 DIS-SYDFYN EFTERÅR 2013

Mødested: Multirummet, Vestre Skole, Gyldenbjergsvej 31, Svendborg.
Kør ad Gyldenbjergsvej forbi skolegården, følg vejen rundt om skolen, indgang midt på bygning, p-plads i vejens højre side. Multirummet ligger få trin op til venstre for indgangen. Kør venligst ikke ind i skolegården, der er et trappetrin.

Dis-Sydfyn tilbyder foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet

Mandag den 9. september kl. 19-21,30
Foredrag: Kampen mod Koleraen
Sygdom og hygiejne i 1800 tallet ved Gerda Bonderup
I 1800-tallet mente man, at epidemiernes tid var forbi: Pesten havde ikke vist sig i Europa i de seneste 100 år, og kopperne havde man stort set fået bugt med ved vaccination. Da slog en helt ukendt epidemi til, koleraen. Den første koleraepidemi grasserede i Europa i 1830’erne, sociale uroligheder fulgte i dens kølvand, men epidemien gik uden om Danmark. Først da den anden epidemi næsten var forbi, ramte den Danmark i 1853. Her stod dog alle ansvarshavende, så som læger, medlemmer af bystyrer, andre fra det bedre borgerskab og mange flere sammen og gjorde en uselvisk indsats for at få befolkningen med til de bekæmpende foranstaltninger. Det lykkedes overordentligt godt!
Husk tilmelding

Mandag den 23. september kl. 19
Medlemsaften: Betty Olsen vil fortælle om Lokalarkiver og
arkivdatabasen Arkibas.
Betty Olsen arbejder som frivillig på Tved Lokalarkiv og vil fortælle om sit arbejde og hvad man kan bruge lokalarkiver til.
Arkivdatabasen Arkibas er forholdsvis ny, vi får en indføring i, hvad vi kan finde der.
Da det er en medlemsaften, kan man også stille spørgsmål til løsning af problemer i egen slægtsforskning. Måske kan nogen give et forslag til en løsning eller fortælle, hvor man kan søge videre.

Mandag den 7. oktober kl. 19-21,30
Foredrag: Fæster, fæstebreve og fæstebønder før 1850
ved Otto Bendixen
Vi er vist alle stødt på gårdfæstere i vore aner. Denne aften bliver vi klogere på fæsteforholdene og får oplysning om, hvor vi skal søge efter oplysninger om disse. Foredragsholder vil komme ind på matriklerne 1660-87 og de lens- og amtsregnskaber og andre arkivalier, som giver mulighed for at føre slægten rigtig langt tilbage.
Husk tilmelding.

Mandag den 21. oktober kl. 19-20,30  -  Kursus på Svendborg Bibliotek.
De trykte kilders historie til din slægtsforskning.
Ved Nina Stentebjerg-Hansen og Kirsten Kaas Spanggaard
Se bibliotekets kilder til din slægtsforskning, som kan bruges til at personliggøre dine oplysninger fra kirkebøger og folketællinger. Vi skal i magasinet og hente kilder. Vi skiftevis viser kilder og arbejder med dem. Der udleveres nogle vejledende opgaver, så du kan lære indholdet i de forskellige kilder. Man kan også medbringe egen slægtsforskning og arbejde med den. Der udleveres litteraturliste.
Husk tilmelding, gerne i god tid, der er begrænset deltagerantal.

Mandag den 4. november kl. 19-21
Medlemsaften,
hvor vi evt. deler os i grupper og hjælper hinanden, viser søgning på internettet og svarer på spørgsmål. Mail gerne ønskede emner på forhånd.

Lørdag den 16. november kl. 13-16
Foredrag: Brothers Keeper ved Chris Gade Oxholm
Dette slægtsprogram er det mest anvendte. Det opdateres jævnligt med forbedringer. Har du endnu ikke valgt slægtsprogram eller vil du gerne vide mere om BK, så kom til en oplysende eftermiddag. Der kan stilles spørgsmål efter foredraget.
Husk tilmelding.

Tilmelding til foredrag af hensyn til stoleopsætning og kaffe.
Formand Nani Krejsing: krejsing@svendborgmail.dk (evt.65316031)
Salg af kaffe og kage kun ved foredrag.

Alle er velkomne til vore foredrag, som er gratis for medlemmer.

Gæster betaler 50 kr. ved indgangen.

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag