Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / NYHEDSBREV NR. 4 i 2014

NYHEDSBREV NR. 4 i 2014

Dis-Sydfyn - din aktive lokalforening

Alle møder foregår på Vestre Skole, Gyldenbjergsvej 34, 5700 Svendborg. Lokale, Skoletorvet, der har indgang fra skolegården ved glasparti. Man kan stadig parkere bag skolen og gå ind ad den sædvanlige dør og gennem kælderen. Der er hængt skilte op, der viser vej.

Mandag den 20. oktober kl. 19-21,30 Foredrag: Lægdsruller og søruller ved cand.jur. Jørgen Green, København
Statens Arkiver har nu lagt lægdsrullerne for hele landet ud på nettet. Jørgen Green, som bl.a. har skrevet »Slægtsforskerens ABC« og »Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver«, vil fortælle om slægtsforskning i de militære arkiver. Husk tilmelding.

Torsdag den 30. oktober kl. 14,30-16,30
Slægtscafé
på Svendborg Bibliotek

Mandag den 3. november kl. 19-21 Medlemsaften v/Flemming Knudsen
Opfølgning på foredraget om lægdsruller og søruller. Flemming Knudsen vil hjælpe os ved at gentage og tydeliggøre med flere eksempler på, hvad Jørgen Green fortalte om i sit foredrag. Nu skal vi blive i stand til at bruge de militære arkiver, der rummer mange interessante oplysninger og som nu er lagt ud til søgning på nettet.

Torsdag den 13. november kl. 14,30-16,30
Slægtscafé
på Svendborg Bibliotek

Mandag den 17. november kl. 19-21,30
Foredrag: Databasen Dis-Træf ved Jørgen Kristensen, Dis-Danmark
Dis-Træf er en database, hvor man kan udveksle data med andre slægtsforskere i de nordiske lande ved at bidrage med egne data via en gedcom-fil. Man kommer i kontakt med andre, der arbejder med de samme aner. Over 500 slægtsforskere har indsendt deres filer, så nu er der over 4 mill. personer i basen. Vi hører om basens opbygning og system, om koder til at komme ind på den norske hjemmeside og søgning over de nordiske grænser. Lær at danne en gedcom-fil. Alt bliver vist, så det er til at finde ud af.
Husk tilmelding.

Mandag den 24. november Medlemsaften kl. 19-21,30
Nyt tiltag: Bestil en hjælper
Medlemmer kan senest 1 uge før mødet sende en mail til dis.sydfyn@live.dk og bede om hjælp til en bestemt slægtsforskningsopgave. Bestyrelsen vil så finde en hjælper til netop dit emne, som vi forsøger at klare samme aften. Vi forstiller os, at flere sidder ved småborde og taler om eller hjælper praktisk med emnerne. Der kan forekomme lidt ventetid, hvis mange bestiller hjælp.

Torsdag den 27.  november kl. 14,30-16,30
Slægtscafé
på Svendborg Bibliotek

Lørdag den 29. november kl. 13,30-16    
Foredrag ved Jytte Skaaning om Embedslægearkiver og deres indhold.

Her fortælles bl.a. om dødsattester, ligsynsrapporter, vaccinations- og jordemoderprotokoller, medicinalberetninger m.m. Her kan vi også finde oplysninger om vore aner. Husk tilmelding.

Alle foredrag arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet i Svendborg

Tilmelding til foredrag til:
dis.sydfyn@live.dk
a.h.t. stoleopstilling

Man kan melde sig ind i Dis-Sydfyn
ved alle arrangementer eller på vores hjemmeside:
www.slaegtogdata.dk/lokalforeninger/sydfyn

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag