Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 7 2012

Nyhedsbrev nr. 7 2012

Dis-Sydfyn arrangementer resten af 2012

08.01.13

Mandag den 12. november kl. 19-21

Medlemsaften i Multirummet på Vestre Skole

Vi kigger på nogle af de nyttige links for slægtsforskere, vi har lagt ind på hjemmesiden.

De er gode arbejdsredskaber, mød op og lad os dele viden og erfaring.

Det er en god idé at medbringe en bærbar computer.

Er du kørt fast i din slægtsforskning, så tag et problem med til en medlemsaften. Det kunne være, at et andet medlem har gode idéer til at få dig videre.

Vi låner en gammel film på biblioteket til at afslutte aftenen.

 

Mandag den 19. november kl. 19-21,30 Multirummet, Vestre Skole

Foredrag: Flytninger i Danmark. Hvor blev de af, dem vi ikke kan finde?

Ved seniorforsker og slægtsforsker Erik Kann, Virum

I foredraget får du en oversigt over de væsentligste kilder, der kan benyttes til at følge anernes flytninger fra ca. 1700 og frem til ca. 1930. Du lærer, hvordan du benytter disse kilder, og du får at vide, hvor du kan finde de gamle protokoller. Der gives ingen garanti for, at du efter foredraget kan finde alle anerne, men du ved i hvert fald, hvilke kilder, du kan forsøge at benytte.

Husk tilmelding.

 

Mandag den 3. december kl. 19-21 i Multirummet, Vestre Skole

Hvordan bruger man Dis-Danmarks hjemmeside.www.slaegtogdata.dk

Rubrikken: Forum med ane-efterlysning og hjælp til tydning af gotisk.

Arne Christiansen, medlem af Dis-Danmarks bestyrelse kommer og giver en rundvisning på hjemmesiden og svarer på alle spørgsmål om Dis-Danmark og hjemmesiden.

Forum er et tilbud til alle slægtsforskere og kræver ikke medlemskab af Dis-Danmark.

Mange frivillige slægtsforskere over hele landet tilbyder deres hjælp over nettet.

 

Ikke flere medlemsarrangementer i 2012.

Bestyrelsen håber, at du har haft glæde af dit medlemskab og har lyst til at forny det i 2013.

 

Kontingentet for 2013 nedsættes til 50 kr. Dette blev besluttet på generalforsamlingen i 2012.

Bestyrelsen håber hermed, at endnu flere vil melde sig ind i foreningen.

Vi ønsker ikke at opbygge en foreningsformue, forretningen skal bare kunne køre rundt.

 

Dis-Sydfyn vil fremover samarbejde med Dis-Danmark om kontingentopkrævning.

Det betyder, at det er Dis-Danmark, der via PBS udsender breve ang. kontingent for 2013.

Er du kun medlem i Dis-Sydfyn bliver opkrævningen på 50 kr. pr. person.

Er du også medlem i Dis-Danmark får du en fælles opkrævning, hvoraf det fremgår, at du betaler 50 kr. til Dis-Sydfyn og 200 kr. til Dis-Danmark. (ægtepar 100+300)

 

Hjemmesiden

Dis-Sydfyn har gennem nogen tid kørt med 2 hjemmesider.

Den gamle side: www.dis-sydfyn.dk er ikke blevet redigeret i lang tid og udgår.

Den nye hjemmeside ligger hos Dis-Danmark som en lokalforening.

www.slaegtogdata.dk/lokalforeninger/sydfyn

Man kan også gå direkte ind på siden ved at skrive i Google: Dis-Sydfyn – din aktive lokalforening

så er man på forsiden af hjemmesiden.

Alle arrangementer og generelle oplysninger kan læses uden login.

Ønsker du at læse referat af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger skal du logge dig ind med medlemsnummer og brugernavn. Kender/husker du ikke dette, så kontakt formand eller kasserer, som kan oplyse dig om dit medlemsnummer og login.

Er du medlem i Dis-Danmark bruges det samme medlemsnummer og login begge steder.

Disse emner kan uddybes og spørgsmål besvares på mødet den 3. december.

Husk det er Arkivernes dag lørdag den 10. november kl. 13-16.

Det er hyggeligt at besøge nogle lokalarkiver denne dag, de venter os med kaffe og rundvisning.

 Med venlig hilsen Nani Krejsing, formand

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag