Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 7 i 2018

Nyhedsbrev nr. 7 i 2018

11.08.18

Håber, alle har nydt den solrige sommer og nu har lyst til igen at slægtsforske og gå til foredrag.

Alle foredrag og medlemsaftener er fortsat i Aktivitetshuset Skallen, Møllergade 99, Svendborg.

Vi har ikke tilmelding til foredrag og medlemsaftener, mød bare op.

 

Vi starter med en udflugt til Frilandsmuseet Den Fynske Landsby lørdag den 1. september.

Dis-Sydfyn betaler for en rundvisning, og medlemmerne betaler selv for entrébillet.

Gruppebillet ved mindst 10 personer koster kun 70,- kr. pr. person.

Vi skal følge en husmandssøn, Jørgen Hansen Ellegård, der blev født i 1805. Vi skal se husene, han arbejdede og boede i, høre om hans ægteskaber, børn og livsvilkår, så vi får en autentisk livshistorie fortalt. Vi har som slægtsforskere arbejdet med aner, som har været i samme livsforløb.

Rundvisningen starter kl. 1300 og varer ca. 75 min. Max 25 deltagere.

Fælleskørsel tilbydes, så vi ikke kører til Odense i hver sin bil, men deles om udgiften.

Mødested SG Hallens P-plads på Ryttervej, på gruspladsen kl. 1200.

Efter rundvisningen kan man købe kaffe eller selv medbringe den samt går undt i landsbyen og se på huse og bygninger og dyr. Hjemkørsel efter aftale med den enkelte chauffør.

Tilmelding til turen til dis.sydfyn@live.dk senest onsdag den 29. august.

Husk at meddele, om du deltager i fælleskørsel, og om du vil stille bil til rådighed.

 


Torsdag den 13. september kl. 1900-21.30.

Family Search - verdens største database for slægtsforskere.

v/Bodil Grove Christensen, lærer i Aulum og frivillig medarbejder ved Familysearch.org

Der vil blive vist eksempler på, hvordan vi kan søge i databasen, herunder de seneste nyheder.

Danske folketællinger 1840-1930 er nu indekserede og lagt ud på Family Search.

Vi vil se på, hvilket arkivalier vi kan finde i databasen, og hvordan man kan finde slægtninge, som er udrejse af Danmark. Der vises, hvordan man kan finde hjælp til slægtsforskning i andre lande, og hvordan man kan få kontakt med de personer, som har lagt slægtsdate ind i databasen.

 

 

Torsdag den 27. september kl. 19-21.30

Medlemsaften ved Flemming Knudsen

Opfølgning på vinterens kursus om lægdsruller.

Husk din computer.

 

 

Torsdag den 11. oktober kl. 19-21.30

Tyske flygtninge i Danmark 1944-49.

Foredrag ved museumsinspektør Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet, Faaborg.

Mange kvinder, børn og gamle, heraf mange udsultede og syge tyskere, kom til Danmark og også til Sydfyn. Hør om denne store flygtningestrøm og om, hvordan man modtog alle disse mennesker.

 

 

Torsdag den 25. oktober klokken 19-21.30

Medlemsaften Slægtsprogrammerne Brothers Keeper og Legacy.

Disse er p.t. de mest anvendte slægtsprogrammer. Nogen har brugt programmet i mange år og kan vise, hvordan man bruger det, og vil forsøge at svare på spørgsmål. Udveksling af viden om brug af disse, ikke undervisning.

 

 

Torsdag den 8. november

Amtmanden, et arkiv med det hele.

Foredrag v/ Erik Kann, kommunikationskonsulent.

Har du aner, der f.eks. har fået navneforandring, aner, der er separeret og siden skilt, eller aner, der har betalt alimentationsbidrag? I så fald er amtsarkiverne noget for dig!

Amtmanden var et barn af de store administrative reformer i 1600, og som kongens højest rangerende repræsentant i lokalsamfundet kom han i berøring med en betydelig del af samfundets administrative sagsbehandling. Hans embedsopgaver var omfattende, og alle slægtsforskere vil med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt få brug for hans arkiver.

Foredraget blænder op for en scene propfyldt af udfordringer og spændende historier, det hele serveret ud fra praktiske eksempler.

 

 

Torsdag den 22. november kl. 19-22.30

Medlemsaften ved Flemming Knudsen

Opfølgning af amtmandens arkiv. Der vil blive vist nogle søgninger, så du lærer at bruge arkivet.

Husk computer.

 

 

Gotisk læsekreds på Ørkildsskolen afd. byen onsdage i ulige uger kl. 19-21.

Den 12.9., 26.9., og 10.10., 24.10. og 7.11., 21.11.

På holdet læses i fællesskab tekster, som den enkelte har brug for at tyde.

Henvendelse til schmidtkarenmargrethe@gmail.com

Gratis og kun for medlemmer af Dis-Sydfyn.

 

 

Dis-Sydfyn og Svendborg Bibliotek tilbyder i samarbejde

Gratis hjælp til slægtsforskning på Svendborg Bibliotek, Svinget 1:

lørdag den 29. september kl. 10-12 på Svendborg Bibliotek.

Mandag den 22. oktober kl. 14.30-16. på Svendborg Bibliotek.

Mandag den 19. november kl. 14.30-16.30 på Stenstrup Bibliotek, Skolevej 2, Stenstrup, i samarbejde med Egebjerg Lokalarkiv.

 

Vel mødt til efterårets mange arrangementer.

 

……………………………………………………………………………………………….

 

Tilbud fra Danske Slægtsforskere:

Køb medlemskab af Danske Slægtsforskere for resten af 2018 inden 30 september for kun 62,50 kr. Du får så Slægtsforskeren leveret ind ad døren, dels juninummeret, dels de næste to numre i henholdsvis september og december.

Derudover får du med velkomstpakken hæftet Sogn-Herred-Amt.

Og så får du selvfølgelig fuld adgang til Danske Slægtsforskeres hjemmeside med alle de gode værktøjer, som ligger der.

Sådan gør du: Indmeldelse med online betaling:  www.dsshop.dk

Indmeldelse med fremsendelse af faktura:  https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/Medlemstilbud2018/

 

Du skal for resten også være opmærksom på, at dit medlemskab giver dig fri adgang til Slekt og Datas hjemmeside i Norge, der indeholder meget god og værdifuld hjælp til slægtsforskning i Norge.

 

 

 

 

 

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag