Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / NYHEDSBREV NR. 8 - 2016

NYHEDSBREV NR. 8 - 2016

Aktivitetshuset Skallen, Møllergade 99, Svendborg

Torsdag den 13. oktober kl. 19.00-21,30 Foredrag
Historier, du aldrig glemmer ved museumsinspektør Sarah Smed, Forsorgsmuseet i Svendborg
Sarah Smed fortæller i foredraget både om Fattiggårdens skæbner og om den brogede institutionshistorie. Hør bl.a. historierne om den første Fattiginspektør Kaptajn Hallas, om 'Fattiggårdens Skræk' Peter Jørgensen, om 'Flugtkongen fra Schleswig', og om hvorfor Marie blev afleveret af politiet, da hun var blot 11 år. I foredraget vises unikke fotografier, som sætter ansigter på Fattiggårdens tankevækkende skæbnegalleri. Husk tilmelding: dis.sydfyn@live.dk

Torsdag den 27. oktober kl. 19.00-21,30
Medlemsaften ved Flemming Knudsen
Opfølgning på Sarah Smeds foredrag. Vi taler om politiprotokoller og sogneprotokoller m.v.

Slægtscafé på Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg
Mandag den 10. oktober kl. 14.30-16.30
Dis-Sydfyn har erfarne slægtsforskere, der helt gratis stiller sig til rådighed med hjælp og vejledning til slægtsforskning. Der er ingen tilmelding – mød bare op.

Dis-Sydfyn tilbyder sine medlemmer gratis træning i gotisk skrift. Det sker på Vestre Skole onsdag aften kl. 19-21.
Næste gang er: 12. oktober
Hvis du har lyst til at deltage, så mail til Karen Margrethe Schmidt: schmidtkarenmargrethe@gmail.com

 Købte du bogen: Gotisk - lær at læse og skrive gotisk!Hjemmesiden er nu opdateret med endnu flere gotiske tekster og løsninger. Du finder billedfilerne med den gotiske skrift på www.gotisk.dk og løsningerne dukker op, når du logger dig ind. Flere af de nye tekster er lidt sværere end dem i bogen, men der skal jo også være lidt sjov til jer, der er blevet lidt bedre nu fortæller Mette Fløjborg

 

Rigsarkivet: Flere borgerlige vielser på Arkivalieronline
Der er kommet flere borgerlige ægteskabsbøger på Arkivalieronline, så materialet nu udgør ca. 90% af det materiale, som i alt skal scannes fra Fængselsarkiver på Arkivalieronline
Materialet består først og fremmest af duplikater af ægteskabsbøger og journaler over udstedte attester fra 1923 til 1960 fra Jylland og Fyn.
Desuden er der protokoller over indgåede borgerlige ægteskaber fra retsbetjentarkiver i tiden fra 1851, hvor det blev muligt at blive borgerligt viet, og frem til 1923. Der er endvidere notarialprotokoller, hvor borgerlige ægteskaber kan være skrevet ind i. Ordlyden af testamenter er også ofte indført i notarialprotokollerne.
Arkivalierne er digitaliseret og scannet i samarbejde med mormonerne.

 

Materiale fra bl.a. Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, Børnehuset på Christianshavn og Viborg Tugthus kommer på nettet 29. september.

Arkivalierne består af: Mandtal over dels Forbedringshusets lemmer 1773 – 1846, dels over Børne- og Rasphusets lemmer 1773 – 1846 fra Børnehuset på Christianshavn. Journal over indkomne fanger 1810 – 1846 samt Fortegnelser over Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset 1831 – 1861 fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.
Slaveruller 1741 – 1777 fra Københavns Stokhus

Fangeprotokol, mands- og kvindefanger 1849 – 1874, Meddelelser vedrørende løsladelse 1868 – 1875 samt Dagbøger 1812 – 1875 fra Viborg Tugthus

 

Om fængselsarkiverne
Der er stor forskel på fængselsarkivernes omfang, men de indeholder alle fortegnelser over de indsatte. Disse bøger har meget forskellige navne såsom mandtal, journaler over indkomne fanger, slaveruller, fangeprotokoller og stambøger.

Indholdet i bøgerne kan variere en del, men navn, fangenummer, alder, dom, forbrydelse samt ankomst- og afgangsdato er faste elementer. Desuden er der ofte oplysninger om erhverv, ægteskabelig stilling, fødested og sidste opholdssted.

Venlig hilsen
Dis-Sydfyn
Nani Krejsing, formand

 

 

 

 

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag