Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 8 i 2017

Nyhedsbrev nr. 8 i 2017

DIS Sydfyn din aktive lokalforening

Nyhedsbrev nr. 8 i 2017 – Dis-Sydfyn

Kære Medlemmer i Dis-Sydfyn

I ønskes alle en rigtig glædelig Jul samt et lyst og lykkeligt nyt år med godt helbred og masser af spændende slægtsforskning.
Med venlig hilsen

Nani

Det er med stor glæde, at jeg videresender dette:

Julegave fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie ønsker alle en rigtig glædelig jul!
Hver dag i december indtil juleaften kommer der en ny vejledningsvideo for slægtsforskere og personalhistorikere på vores hjemmeside www.genealogi.dk. Her kan man se, hvordan man arbejder med lægdsruller, fattigvæsen, faderskabssager, skattemandtal samt opslagsværker, og meget, meget, mere.

Videoerne kan fra den 1. december findes her: www.genealogi.dk/index.php/video

Med julehilsner Samfundets bestyrelse

Michael Dupont

Julegaveidéer:

Har du en slægtning, som er interesseret i slægtsforskning, så er Jørgen Greens nye bog »Slægtsforskning for begyndere« en oplagt gavemulighed.

Medlemmer af de slægtshistoriske foreninger og DIS-Danmarks lokalforeninger kan ved bestilling af bogen hos Forlaget Grifo inden 10. december købe bogen 150 kr. inkl. forsendelse (normalpris 198 kr).

Bestilling skal ske via mail til bestilling@grifo.dk

OM BOGEN
Rigsarkivet har efterhånden lagt så mange arkiver ud på nettet, at de fleste mennesker i dag kan starte deres slægtsforskning på nettet uden at tage til arkiverne.

SLÆGTSFORSKNING FOR BEGYNDERE hjælper dig i gang med at finde oplysninger om dine slægtninge på nettet og på arkiverne. Ved hjælp af eksempler og henvisninger til de relevante hjemmesider og arkiver gennemgås de mest anvendte arkivalier og hjemmesider for slægtsforskere.

Bogen er opdelt i en række kapitler startende med ordforklaringer på fagudtryk, som du vil støde på i bogen og i forbindelse med din slægtsforskning. 

Herefter følger en beskrivelse af, hvordan du kommer i gang med din slægtsforskning, hvad du kan finde på nettet, hvad du selv må lægge ud på nettet, og hvor du kan få hjælp med din slægtsforskning.

De næste kapitler hjælper dig med at søge efter oplysninger om dine slægtninge på nettet ved brug af Arkivalieronline, og om hvordan du finder og bestiller arkivalier på nettet til Rigsarkivets læsesale i arkivdatabasesystemet Daisy.

Med venlig hilsen 
Michael G. Schmidt

Dis-Odense: Julegaven til slægtsforskeren? www.gotisk.dk

Bogen om gotisk håndskrift Gotisk - lær at læse og skrive gotisk

Bogen koster 110 kr. plus porto og er på 62 sider. På gammeldags skolemester manér bliver du ført igennem at lære at skrive gotisk håndskrift. Vi starter med at skrive en linje af hvert bogstav…

Derudover er bogen spækket med gotiske tekster, du kan gå i gang med at tyde og en masse gode råd og teori om gotisk skrift.

En blanding af skrivning og læsning er ideelt til at blive bedre til at tyde den svære skrift.
Ved køb af bogen får du adgang til at logge ind og se masser af gotiske tekster - og løsninger.

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag