Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Sydfyn / Nyheder / Nyhedsbrev nr. 8 i 2018

Nyhedsbrev nr. 8 i 2018

Kære medlemmer i DIS-Sydfyn.

 

Som tidligere fortalt i Nyhedsbrev nr. 6 er Danske Slægtsforskere det nye navn på den forening, der før hed DIS-Danmark.

 

DIS-Sydfyn's bestyrelse har besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Danske Slægtsforskere (DS). Det er en forudsætning for at få tilskud til vore foredrag og få administreret vores hjemmeside og medlemskartotek. Der er ikke nogen krav til os, vi ikke kan opfylde. Vi er stadig 100 % vores egen forening med vore egne vedtægter, men vi indgår i et samarbejde med DS via partnerskabsaftalen.

 

Af det materiale, vi har fået tilsendt, fremgår det, at vi herefter vil få et fast aktivitetstilskud på 1000 kr. Derudover er der et tilskud på 5.500 kr., der justeres efter, hvor mange lokalforeningsmedlemmer, der også er medlemmer i DS. Jo flere der er medlem i DS, jo flere penge udløses til lokalforeningens kasse. I øjeblikket er 56,8 % af medlemmerne i DIS-Sydfyn tillige medlemmer i DS; det vil sige, at DIS-Sydfyn fremover vil få lidt mindre i årligt aktivitetstilskud. DS gør regnskabet op til nytår.

 

Der er ikke mange dage, til at den ny sæson i vores forening  begynder, og du kan stadig nå på mail til dis.sydfyn@live.dk at tilmelde dig udflugten til Den Fynske Landsby lørdag den 1. september.

Tilmeldingsfristen er den 29.8.. Se nyhedsbrev nr. 7.

 

Vi glæder os til igen at mødes med jer til foredrag, første gang den 13.9. kl. 19-21.30, hvor Bodil Grove Christensen vil vise, hvordan vi kan søge i Family Search, verdens største database for slægtsforskere.

 

Den 27.9. kl. 19-21.30 er der medlemsaften, hvor Flemming Knudsen vil følge op på vinterens kursus i lægdsruller. Husk at medbringe computer.

 

Gotisk læsekreds begynder den 12.9. kl. 19-21 på Ørkildskolen afd. Byen. Henvendelse til schmidtkarenmargrethe@gmail.com, hvil du vil deltage.

 

Gratis hjælp til slægtsforskning begynder den 29.9. kl. 10-12 på Svendborg Bibliotek.

 

Alle medlemmer i DIS-Sydfyn har gratis adgang til arrangementer i DIS-Odense, der også tilbyder mange spændende foredrag m.v. i efteråret. Se på hjemmesiden www.dis-odense.dk

Ligeledes tilbyder Rigsarkivet såvel workshops som foredrag på Landsarkivet i Odense. Se på hjemmesiden www.sa.dk

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Medlemsfordele
DIS-Sydfyn tilbyder:
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag