Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Vestsjælland / Arrangementer / Slægtshistorisk Forening Vestsjælland: Sociale relationer mellem landboere.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland: Sociale relationer mellem landboere.

Foredrag ved Martin Bork, historiker og Ph.D.

Den almindelige befolkning har kun sjældent efterladt sig egne skriftlige kilder, men alligevel kan vi lære dem at kende ved at kombinere kilderne systematisk. Det er faktisk forbavsende, så tæt vi kan komme på de enkelte menneskers holdninger til hinanden og deres omgivelser. Det uformelle sociale system, i form af sociale relationer hos befolkningen i et landsogn, kan fortælles os om de holdninger til rigtig og forkert livsførelse, som var fremherskende i det gamle landbosamfund. Det kan det fordi sociale relationer er udtryk for menneskeskabte værdier og normer. Hvis f.eks. gårdmand Ole Olsen gentagende gange mødes med gårdmand Hans Jensen, så er det groft sagt fordi Ole Olsen har tillid til, at Hans Jensen opfylder de uskrevne regler for, hvordan man opfører sig over for hinanden, og at han deler det samme livssyn som Ole Olsen selv har. De har med andre ord tillid til hinanden. Gennem de uskrevne regler i deres indbyrdes forhold, får vi indblik i det fællesskab og den kultur, som de var en del af. Ved at undersøge hvem, der omgikkes hvem, får vi indblik i de normer og værdier, som samfundet byggede på.

Foredraget vil give eksempler på, hvordan oplysninger fra en lang række kilder kan kædes sammen til en helhedsforståelse af et lokalsamfunds mennesker. Foredragsholderen vil blandt andet inddrage oplysninger fra folketællinger, kirkebøger, skifteprotokoller, fæstekontrakter, retsprotokoller og matrikelprotokoller.

Vi kan ikke helt genskabe, hvad folk tænkte, men vi kan få et indblik i den overordnede tankegang man levede efter. Foredraget omhandler også bøndernes æresbegreber.

Tilmelding: Senest 8. april 2019 til Kamma Rasmussen på mail ktr@ka-net.dk eller telefon 2532 7396.


Starttidspunkt:
09/04 2019 19:00
Sluttidspunkt:
09/04 2019 21:00
Pris for ikke-medlemmer:
50
Arrangementets adresse:
Mødelokale 1 (op ad trappen og til højre) Kalundborg-Hallerne J.Hagemann-Petersens alle 11 4400 Kalundborg
Sted:
Slægtshistorisk Forening Vestsjælland: Sociale relationer mellem landboere.
Foredrag ved Martin Bork, historiker og Ph.D.

09/04 2019 19:00
Region:
Sjælland