Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Værktøjer / Slægtsforskning i udlandet / Norge

At slægtsforske i Norge

Vil man slægtsforske i norske forfædre, må man tænke på, at de 2 lande indtil 1814 var i rigsfællesskab og derved vil der være mange lighedspunkter i arkivalier og oplysninger.

Da mange embeder i Norge indtil 1814 blev besat af danskere, vil det være muligt at finde ansøgninger om embeder og udnævnelser under Rentekammerets Kgl. Resolutioner på Rigsarkivet i København. Da man før 1814 intet universitet havde i Norge, måtte nordmænd tage turen til København, for at få en universitetsuddannelse. Man finder dem under universitetsmatriklen på Rigsarkivet i København. Ligeledes vil man ofte kunne finde de norske embedsmænd og deres hustruer under Enkekassen.

Skriftsproget var dansk, så der er ikke de store problemer med at forstå indholdet i arkivalier. Dog kan der være enkelte ord man ikke lige kan genkende fra dansk som f.eks.:

Ehaant = egenhændig underskrift.

Kårmand = aftægtsmand.

Leilending/gårdbruker = en person der lejer en gård.

Skysskaffer = person der havde til opgave at skaffe heste/båd til befordring af en embedsmand. Strandsitter = betegnelse for folk der boede i små husklynger langs kysten.

Hvor Danmark var inddelt i amter var det tilsvarende for Norge, fylker. For at finde rundt i diverse arkivalier som f.eks. kirkebøger er det nødvendigt at vide hvilket fylke begivenheden skal findes under. De norske fylker er:

Fylker

Nord-Norge: Nordland, Troms og Finnmark

Trøndelag: Nord -Trøndelag og Sør-Trøndelag

Vestlandet: Møre og Romsdal, Sogn og Fjordane, Hordaland og Rogaland

Sørlandet: Vest-Agder og Aust-Agder

Østlandet: Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Oslo, Østfold, Oppland og Hedmark

Rigsarkivet og Statsarkiverne

De statslige arkiver, der fysisk er til rådighed for slægtsforskeren er Rigsarkivet, samt 8 statsarkiver. Det er omkostningsfrit at få mindre opslag i arkiverne udført, dog må man betale for evt. kopier.

Rigsarkivet befinder sig i Oslo. Har fælles adresse med Statsarkivet på Sognsveien 221, få skridts afstand fra bybanens station, Sognsvann. Blandt den store mængde af arkivalier er et stort bibliotek til rådighed, deriblandt en stor samling af bygdebøger.

Statsarkiverne der dækker de forskellige landsdele er:

Bergen dækker: Hordaland, Sogn og Fjordane.

Hamar dækker: Hedmark, Oppland.

Kongsberg dækker: Buskerud, Vestfold, Telemark

Kristiansand dækker: Aust-Agder, Vest-Agder

Oslo dækker: Oslo, Akershus, Østfold

Tromsø dækker: Troms, Finnmark, Svalbard

Trondheim dækker: Møre og Romsdal, Sør - Trøndelag, Nord -Trøndelag, Nordland

Digitalarkivet

Hvordan man slægtsforsker i Norge, kan man få råd om ved at gå ind på: https://arkivverket.no/digitalarkivet.no Her kan man få introduktion til at komme i gang med ”slektsgranskning”. Digitalarkivet er absolut det bedste sted at bruge i sin slægtsforskning, her er meget at søge i for slægtsforskeren. For blot at nævne enkelte typer af arkivalier, der er til rådighed her kan nævnes: Kirkebøger – folketællinger - skatter og afgifter – tinglysningsmateriale – skifter - genealogiske samlinger - historiske fotos – adressebøger.

Registreringscentral for historiske data

Universitetet i Tromsø har denne elektroniske tjeneste, som slægtsforskeren kan have glæde af at se nærmere på. Her kan søges i kirkebøger, folketællinger, matrikler m.m. Adressen er: http://books.google.com/books/about/Registreringscentral_for_historiske_data.html?id

Diverse arkiver, museer og biblioteker

Det kan anbefales at søge på byarkivers hjemmesider, der kan være mangfoldige oplysninger, der kan belyse forfaderens liv i den pågældende by. Her skal blot nævnes nogle forslag:

Har forfaderen været arbejder, findes Arbejderbevægelsens arkiv og bibliotek i Oslo: http://arbark.no/

Har forfædrene levet i Bergen er hjemmesiden til Byarkivet et virkeligt godt sted at besøge på adressen: www.bergen.kommune.no/byarkivet/ekstern/lab

Har man søfolk i slægten i f.eks. Bergen, vil Bergens Søfartsmuseum og bibliotek være et godt sted at se på: http://www.bsj.uib.no

Nasjonalbiblioteket: Henrik Ibsens Gate 110, Oslo. Nasjonalbibliotekets databaser: www.nb.no

Deichmanske Bibliotek: Landets ældste og største bibliotek er et absolut besøg værd. Biblioteket har en meget stor samling af de såkaldte bygdebøker. Man skal tænke på, at danske og norske biblioteker har aftale om fjernlån, spørg dit bibliotek f.eks. Biblioteket befinder sig i Oslo på Arne Garborgs Plass 4. www.deichman.no

Norske fotografer

Under Nasjonalbiblioteket er tjenesten: Preus Museum hvor man får oversigt over norske fotografer. Register over norske fotografer findes under: www.nb.no/nmff

Norske aviser

Aviser kan søges under Nasjonalbiblioteket. www.nb.no

Dødsfald i Norge

Søger man på gravsteder er det en god ide at se gravminner under: www.disnorge.no/gravminner/index.php

Man kan få god hjælp med at finde dødsfald nævnt i aviser ved at søge i Jørgen Gløersen’s store værk: Dødsfall i Norge. De digitaliserede bøger, der dækker tidsrummet 1763-1850, findes under: www.genealogi.no/litteratur/gloersen

Lokalhistorie

Landslaget for lokalhistorie er en paraplyorganisation for lokalhistoriske foreninger i Norge. Der findes en lokalforening i næsten alle kommune. Der udgives bladet ”Heimen”, der vil kunne ses på nettet. Hovedorganisationens adresse på nettet er: http://landslaget.org

En lokalhistoriewiki kan også være værd at se nærmere på under adressen: www.lokalhistoriewiki.no

Norske Laug og medlemmer

Laug for diverse områder af Norge kan ses på: http://da2.uib.no/asp/laug/laug

Her får man navne oplyst, hvornår medlemmet er optaget i et laug og borgerbrevets dato.

Bygdebøger

Har ens slægt boet på det samme sted i lang tid, vil det være en god ide at anskaffe sig en såkaldt bygdebok. Disse følger ofte gårdenes beboere gennem tiderne. Bøgerne udgives ofte af kommuner og kan evt. købes derfra, evt. fjernlånes fra norske biblioteker. Nogle slægtsforskerforeninger/lag, udgiver også bygdebøger og vil kunne købes derfra.

Gårdnavne

Oluf Rygh har udgivet værket Norske Gaardnavne, der kan ses elektronisk på: http://www.dokpro.uio.no/rygh_ng/rygh_felt.html

Folkedragter

Hvis du evt. skriver slægtsbog og gerne vil vise hvordan befolkningen gik klædt på egnen, hvor din slægtshistorie foregår, kan du se folkedragter fra Norge på: https://no.wikipedia.org/wiki/folkedrakt

Ordet for folkedragt er bunad.

Norske Kirker

Oplysninger om de enkelte kirker kan findes under: https://wikipedia.org/wiki/kirker­ i Norge

Geografiske kort

Kort kan findes under: www.kartverket.no/kart

Norsk indvandring i Danmark

Har man norske forfædre i nyere tid, der er indvandret til Danmark, eller selv er indvandret, vil man på Rigsarkivet i Kbh. evt. kunne finde oplysninger om dem ved at søge på: Tilsynet med de fremmede. Fødte udlændinge i København i tidsrummet 1926-1968 blev registreret og kan findes optegnet med fødselsdato og navn og nationalitet i kartotekskasse under: Rigspolitichefen: Tilsynet med udlændinge. Fødselskartotek for udlændingesager.

Norske Slægtsforskerorganisationer

Gode steder for slægtsforskeren at søge oplysninger er på de 2 norske slægtsforskerforeningers hjemmesider – læg mærke til at forening kan hedde ”lag”. Begge foreninger har lokale afdelinger rundt omkring i landet. Hovedorganisationer i lighed med DIS-Danmark og SSF er:

DIS-Norge Slekt og Data: www.slektogdata.no

Foreningen har til huse i Øvre Slottsgate 2 i Oslo. Udgiver bladet Slekt og Data. DIS i Norge og Danmark har aftale at medlemmer i de 2 foreninger kan bruge hjemmesiden i det andet lands lige som i eget land. Det kan betale sig at besøge foreningens hjemmeside, der er meget slægtsforskeren kan have nytte af, blandt andet en stor linksamling, samt et forum, hvor man kan stille spørgsmål og få god hjælp. Man stiller her spørgsmålene i det landsområde, spørgsmålet hører ind under. På hjemmesiden kan man se bygdebøger, slægtsbøger, folketællinger, kirkebøger, gravminnebasen, og digitale kilder m.m.

Norsk Slektshistorisk Forening/NSF: www.genealogi.no

Foreningen, der har sine lokaler i Øvre Slottsgate 2 i Oslo, har her sit bibliotek. Er man i Oslo og har nogle timer til rådighed, kan det absolut betale sig at lægge vejen forbi foreningens bibliotek indenfor åbningstiden, der kan ses på foreningens hjemmeside. Foreningen udgiver medlemsbladene: Genealogen, samt Norsk Slektshistorisk Tidsskrift. Under foreningen finder man også slektshistoriewiki: www.slektshistoriewiki.no herunder kan man finde slægtsbøger, bygdebøger og kildeskrifter m.m.

Nogle oplysninger om kirkebøger

Ældste kirkebog er fra 1623 (Andebu/Vestfold), 1634 (Bragernæs). En del af de ældste kirkebøger er i tidens løb gået til. Kirkebogen blev fra 1814 ført i 2 eksemplarer: præstens i hele perioden, samt klokkerens (degnen) fra 1814 – 1820; 1890 –

Kirkebøgerne kan findes på nettet på Digitalarkivet.

Dåb. Forældrenes fødselsår nævnt efter 1877. Fødte og døbte tilgængelig til og med 1929. 100 års klausul fra og med 1930.

Konfirmation: En slags konfirmation/overhøring ved bispevisitatserne fra 1536.

Konfirmationsalder i 1700 tallet er ofte i 17/18 års alderen. Konfirmerede tilgængelig til og med 1934.100 års klausul fra og med 1935.

Trolovelse og lysning: Trolovelse var påbudt 1582 – 1799. Denne var bindende. Efterfulgtes med lysning i kirken.

Vielse: Før 1812, hvis der kun bliver nævnt 1 dato, er det trolovelsesdatoen.

Viede, trolovede og lysning tilgængelig, men fra 2016 og frem i tid 60 års spærring.

Døde og begravede, samt dødfødte:

Før 1812 er nævnt afdødes navn – alder – erhverv – af og til dødsårsag.

Efter 1812 nævnt afdødes navn – dødsdag – begravelsesdag – erhverv – opholdssted. 80 års spærring når dødsårsag er nævnt.

Til- og afgang til sognet

Oplysningerne er fuldt tilgængelig – samt ind og udmeldte af statskirken dog 60 års spærring.

Nulevende norske slægtninge

Nulevende slægtninge i Norge, hvor man kender navnet, vil evt. kunne findes med navn, tlf. numre, og adresser, samt kort over hvor vedkommende bor. Søg på tjenesten: http://www.1881.no

 

Juli 2017
Ingrid Bonde Nielsen