Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Værktøjer / Slægtsforskning i udlandet / Sverige

At slægtsforske i Sverige

1. Inledning

I Sverige er meget af arkivmaterialet digitaliseret. Men til forskel fra, hvordan det er i Danmark, så er ikke meget af materialet frit tilgængeligt. I stedet er man henvist til at tegne abonnement.

De svenske arkiver – landsarkiver og stadsarkiver – har som regel læsesale med computere, hvor man gratis kan få adgang til digitaliseret arkivmateriale.

To af de mest anvendte tjenester er Arkiv Digital og Digitala forskarsalen, SVAR. Arkiv Digital er et privat foretagende, mens Digitala forskarsalen, SVAR, er en del af Riksarkivet.

Læs mere om respektive tjenester:

Arkiv digital: https://www.arkivdigital.se/

Digitala forskarsalen, SVAR: https://sok.riksarkivet.se/svar-digitala-forskarsalen

2. Administrativ inddeling i Sverige

Sverige har siden 1634 været inddelt i ”län”, tidigere var den administrative inddeling i ”landskap”.

”Länsindelningen” har været nogenlunde den samme siden 1810. I 1900-tallets senere årtier er der dog gennemført tre større ændringer, som er vigtig at være opmærksom på, når man slægtsforsker og søger i arkiver:

  • 1968: Stockholm by (överståthållarämbetet) og Stockholms län sammenlægges til et län, Stockholms län.
  • 1997: de to län i Skåne – Malmöhus län och Kristianstads län – sammenlægges til et län, Skåne län.
  • 1998: Göteborgs och Bohus län, Älvsborgs län och Skaraborgs län – sammenlægges til et län, Västra Götalands län (undtagen Habo och Mullsjö kommuner i Skaraborgs län som lægges under Jönköpings län).

Mere om ”länen” og deres historie findes her:
https://sv.wikipedia.org/wiki/Sveriges_l%C3%A4n

3. Svensk arkivorganisation


3.1 Riksarkivet

Det svenske rigsarkiv blev grundlagt 1618 for at bevare og opbevare rigets gamle dokumenter. Riksarkivet er central arkivmyndighed: www.riksarkivet.se

Riksarkivet i Arninge: https://riksarkivet.se/arninge

Krigsarkivet i Stockholm: https://riksarkivet.se/krigsarkivet

Riksarkivet Marieberg: https://riksarkivet.se/marieberg

Slottsarkivet: https://riksarkivet.se/slottsarkivet

3.2 Landsarkiver
Under Riksarkivet findes syv regionale landsarkiver, hvis vigtigste opgave er, at håndtere materiale fra de lokale myndigheder: ”länsstyrelser”, ”domstolar”, ”pastorsämbeten”, ”skolor” m.m.

Landsarkivet i Lund:
- Malmöhus,Kristianstads, Blekinge och Hallands län https://riksarkivet.se/lund

Landsarkivet i Göteborg:
- Göteborgs och Bohus län, Skaraborgs, Älvsborgs och Värmlands län https://riksarkivet.se/goteborg

Landsarkivet i Vadstena:
- Kalmar, Kronobergs, Jönköpings och Östergötlands län https://riksarkivet.se/vadstena

Landsarkivet i Uppsala:
- Uppsala, Södermanlands, Västmanlands, Örebro och Kopparbergs län https://riksarkivet.se/uppsala

Landsarkivet i Östersund:
- Jämtlands län https://riksarkivet.se/ostersund

Landsarkivet i Härnösand:
- øvrige norrländska län https://riksarkivet.se/harnosand

Landsarkivet i Visby:
- Gotlands län https://riksarkivet.se/visby

3.3 Arkiv med landsarkivopgaver
Malmö stadsarkiv, Stockholms stadsarkiv och Värmlandsarkiv er arkiver, som ikke organisatorisk tilhører Riksarkivet, men som har opgaver modsvarende landsarkivernes.

- Malmö stadsarkiv: http://malmo.se/stadsarkivet#"

- Stockholms stadsarkiv: http://stadsarkivet.stockholm.se/

- Värmlandsarkiv: http://www.regionvarmland.se/varmlandsarkiv/

3.4 Nationell arkivdatabas (NAD)
I NAD kan du søge informationer om arkiver i Sverige. NAD er en database med et nationalt billedregister med arkivhenvisninger, register over arkivinstitutioner med kontaktoplysninger samt hjælpedatabaser for topografisk inddelning og forvaltningshistorie.

Et flertal af institutionerne offentligører desuden søgbare arkivfortegnelser i NAD samt andre søgemidler. https://sok.riksarkivet.se/nad

3.5 Digitala forskarsalen, SVAR
I Digitala forskarsalen, SVAR, kan du som slægtsforsker, anvende Sveriges største digitale samling af arkivalier med kirekbøger, skøde- og panteprotokoller, kort, skattelister, lægdsruller, skifter, fotos af straffefanger, sømænd, krigsarkivets portrætsamlinger og meget mere. Der findes ca 99 millioner publicerede billeder (svarende til ca 168 millioner sider).

Her findes også materiale, som gør forskningen lettere i form af søgbare registre og databaser (ca 30 millioner poster). Folketællinger er de mest anvendte. De indeholder ca 21 millioner søgbare personer, som levede i Sverige i årene 1860–1930.

Der findes materiale, som er frit tilgængeligt, men for at få fuld adgang til materialet i Digitala forskarsalen, SVAR kræves, at man tegner et abonnement.

Det frie materiale findes her: https://sok.riksarkivet.se/amnesomrade?infosida=amnesomrade-abonnemangsfritt

Oplysninger om abonnement og priser findes her: http://webbutik.riksarkivet.se/se/produkter/abonnemang/

4. Personregistreringen (Folkbokföringen) i Sverige


4.1 Personregistreringens historie

Den svenske personregistrering har gamle rødder. Første gang man nævner kirkebøger er 1571. De ældste bevarede kirkebøger er fra begyndelsen af 1600-tallet.

Kirken havde ansvaret for personregistreringen frem til den 1 juli 1991, hvor det overgik til ”Skatteverket”.

På ”Skatteverkets” hjemmeside kan du læse om den svenske personregistrerings historie: http://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/attvarafolkbokford/folkbokforingenshistoria/densvenskafolkbokforingenshistoriaundertresekler.4.18e1b10334ebe8bc80004141.html?q=sveriges+f%C3%B6rsamlingar+under

4.2 Sveriges sogne gennem tiden
Gennem historien er sognene forandret mange gange, navne har skiftet, sogne er ophørt og nye er kommet til.

På Skatteverkets hjemmeside findes en fortegnelse med oplysninger fra ældre tid frem til 1989 om inddeling, hvordan kirkebøgerne blev ført og opbevaret. Det er et ualmindeligt godt hjælpemiddel for os slægtsforskere: http://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/attvarafolkbokford/folkbokforingenshistoria/sverigesforsamlingargenomtiderna.4.18e1b10334ebe8bc80003817.html

5. Kirkearkiver

For slægtsforskeren er kirkearkivet måske den mest centrale kilde. Her menes med kirkearkiver pastoratsarkiver. Disse arkiver har sin oprindelse i kirkeloven af 1686. I begyndelsen var formålet at kontrollere menneskers forhold til kirken. Efterhånden blev kirkebogsføringen mere omfattande og blev personregistrering.

Kirkearkiverne er inddelt i serier fra A til P. Her følger en fortegnelse over de serier, som slægtsforskeren først og fremmest bruger.

Serie

Indehold

A

I

Husförhörslängder

A

II

Församlingsböcker med fastighetslängder och register

A

III

Böcker över obefintliga

B

 

In- och utflyttningslängder/-böcker

C

 

Födelse- och dopböcker

D

I

Längder över nattvardsungdom (konfirmation)

D

II

Längder över nattvardsgäster (altergæster)

E

 

Lysnings- och vigselböcker

F

 

Död- och begravningsböcker

G

 

Avlösningslängder (fortegnelse over dem som udstod kirketugt), straffjournaler (kriminalregister) m.m.

H

 

Bilag og kungörelseböcker; l eller ll angiver hvilken af ovenstående serier bilagene hører til, f. eks. H II = in- och utflyttningslängder

 

Læs mere om kirkearkiver her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Kyrkoarkiv

5.1 Husförhörslängder och församlingsböcker
”Husförhörslängdernas” oprindelige formål var at vise menighedens evne til at læse og forstå de hellige skrifter. De tidligste ”husförhörslängderna” er ofte individuelt førte og ikke så udførlige som de senere. Efterhånden kom der flere oplysninger i längderna og längderna blev vigtige i personregistreringen. I 1780-erne indførtes en fast formulering af längderna.

En ”husförhörslängd” indeholder som regel de personer, som boede i sognet, og er inddelt efter gårde. Den første rubrik er en navnerubrik; først står gårdens navn og derefter husfaderens, hans hustrus og derefter børnenes, derefter kommer tjenestefolkenes. Næste rubrik indeholder oplysninger om, hvornår og hvor personen var født. Står der intet i rubrikken for sted, var personen født i sognet. De følgende rubrikker indeholder oplysninger om vielse, død samt om personens læsekundskab og kundskaber i kristendom. Længst til højre findes rubrikker for udflytning. Sidst findes en rubrik for specielle optegnelser, som kan give interessante oplysninger om personen.

”Husförhörslängderna” var planlagt til at dække et antal år, ofte fem, men ind imellem op til omkring ti år.

Den førsta ”husförhörslängden” i et sogn har betegnelsen AI:1, næste AI:2 osv. Man kan følge en famile eller person ved at følge längderna.

I slutningen af 1800-tallet blev langt flere læsekyndige og samtidig satte mange spørgsmålstegn ved eksamination af folks kristendomskundskab. År 1888 blev det frivilligt at deltage i ”husförhör” og dermed forsvandt ”husförhörslängdernas” formål. Tilbage blev oplysningerne for personregistreringen og ”husförhörslängderna” erstattes af kirkebøgerne.

Læs mere om ”husförhörslängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Husf%C3%B6rh%C3%B6rsl%C3%A4ngd

5.2 Flyttningslängder
Det var i begyndelsen af 1800-tallet, at man mere generelt begyndte at føre ”flyttningslängder”. Det medførte, at man efterhånden ophørte med at optegne flytninger i ”husförhörslängderna”.

Læs mer om ”flyttningslängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Flyttningsl%C3%A4ngd

5.3 Dop- och födelseböcker
I begyndelsen optegnede man kun dato for dåben. Først frem mod midten af 1700-tallet blev det almindeligt, at man også anførte dato for fødslen.

Læs mere om ”dop- och födelseböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=F%C3%B6delsebok

5.4 Lysnings- och vigselböcker
Indførslen om giftermål optegnedes altid i ”vigselboken” i sognet, hvor bruden boede. Hvis manden var fra et andet sogn, står det i ”vigselboken”.

I ”vigselböckerna”står ofte også alder på kvinden och manden, samt hvem der var brudens forlover. Forloveren var oftest brudens far eller, hvis han ikke levede, brudens ældste bror. Bemærk at i Sverige var en ugift kvinde uanset alder, frem til 1863 altid umyndig, og for at kunne gifte sig måtte hun have værgens tilladelse.

Læs mere om ”lysnings- och vigselböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Vigselbok

5.5 Död- och begravningsböcker
I disse står den dødes navn og dato for dødsfaldet og begravelse. I de aller tidligste ”död- och begravningsböckerna” står der nogen gange kun datoen for begravelsen. Udover disse oplysninger kan der stå, hvor gammel personen var ved dødsfaldet. Dødsårsagen kan være angivet, og der kan være optegnelser om personens liv. Det varierer meget.

Læs mere om ”död- och begravningsböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=D%C3%B6dbok

5.6 Konfirmationsböcker och kommunionlängder
Det var lovpligtigt, at alle voksne mennesker mindst en gang om året gik til alters. Undtagne var kun fanger også kaldet ”uppenbara ogärningsmän”.

Læs mere om ”konfirmationsböcker och kommunionlängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Konfirmationsbok

5.7 Avlösningslängder och straffjournaler
Hvad disse indeholder fremgår af rubrikkerne. Kirken havde ret til at dømme i en del sager, som i dag er rene civilretslige mål, og det er i så fald de udmyntede straffe, som findes noterede i disse ”längder”.

5.8 Serie H: bilag
De begivenheder, som måske er mest interessante i denne afdeling, er ”flyttningsattesterna” og ”lysningshandlingarna”. Desværre er de ofte ikke bevarede. Bilagene indeholder supplerende informationer til ”flyttningslängderna” respektive ”vigselböckerna” og kan mange gange give interessante informationer.

5.9 Sekretessbestämmelser (tilgængelighed)
I Sverige findes en generel 70-årsgrænse for tilgængeligheden af ”folkbokföringshandlingar”, men det gælder i princippet kun for oplysninger om udelukkende personlige forhold.

Læs mere om adgangsregler her: https://wiki.genealogi.se/index.php/Sekretessgr%C3%A4ns

6. Kamerala arkiv (skattearkiver m.m.)

 

6.1 Mantalslängder
Med ”mantalslängder” menes de personfortegnelser, som man udførte hvert år til beskatningsformål.

”Mantalslängder” kan give værdifulde informationer om befolkningen i Sverige fra 1500-tallet till 1991. Hvis der ikke findes kirkebøger bevarede, er ”mantalslängder” den kilde, som man kan anvende i stedet.

Indholdet og udformningen af ”mantalslängderna” varierer meget gennem tiden og i de forskellige områder. Det afhænger af den, som oprettede ”längderna”, nogle skrev udførligt, nogle mere kortfattet.

De ældsta ”mantalslängderna” indeholder kun sparsomme personoplysninger. Ofte er kun husfaderens navn og erhverv angivet, mens oplysninger om øvrige personer i husstanden er sjældne. Efterhånden kom ”längderna” til at indeholde flere oplysninger om personerne i husstanden. Det afhang blandt andet af, at flere skatter kom til, samt at man også optegnede personer, som ikke skulle betale skat. I 1900-tallet blev oplysningerne atter summariske og i ”längderna” angives kun navn, fødselsår, civilstand og erhverv.

Læs mere om ”mantalslängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Mantalsl%C3%A4ngd

6.2 Jordeböcker
”Jordeböckerna” er de ældste af de svenske skattelister. De begyndte i starten af 1500-tallet og anvendtes til at udskrive skat på jord. Af ”jordeböckerna” fremgår, hvem som ejede landejendommen, og om den var ”kronojord” (ejet af staten), ”frälsejord” (ejet af adelen) eller ”skattejord” (selveje).

Læs mere om ”jordeböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Jordebok

7. Juridiske arkiver

 

7.1 Bouppteckningar
Lige så vigtige som kirkebøgerne er ”bouppteckningarna” (skifter), når man slægtsforsker.

”Bouppteckninger” indførtes i 1600-tallet, da en beskatning af arv indebar, at en vis procent af beholdningen i et dødsbo skulle betales i skat. Dog tog det tid inden bestemmelsen slog igennem og ”bouppteckningarna” udførtes og blev arkiveret. Efter 1734 blev det obligatorisk at optegne ”bouppteckning”. Mange ”bouppteckningar” mangler, især i de tilfælde, hvor der ikke fandtes efterladenskaber at beskatte.

Læs mere om ”bouppteckningerne” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Bouppteckningar

7.2 Domböcker
”Domböckerna” indeholder protokoller over ”brottmål” (straffesager), ”klagomål”, ”ekonomiska tvister” m.m. og de findes bevarede fra 1600-tallet og i visse tilfald endda fra ældre tid.

For slægtsforskeren kan ”domböckerna” være særlig interessante når det gælder arvestridigheder. Ved sådanne tvister var parterne tvunget til at bevise sit slægtsskab og det forekommer ind imellem, at man finder slægtsudredninger i disse dokumenter.

Læs mere om ”domböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Domb%C3%B6cker

8. Internetlinks

 

Foreninger:
Foreningen DIS: https://www.dis.se/

Foreningen DIS Syd: http://www.dis-syd.se

Genealogiska föreningen, riksförening för släktforskning: https://www.genealogi.net/

Skånes släktforskarförbund: http://www.sgf.m.se

Sveriges släktforskarförbund: https://www.genealogi.se/

Oversigt over slægtsforskerforeninger i Sverige: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Kategori:Sl%C3%A4ktforskarf%C3%B6reningar_i_Sverige

Kurser:
Arkiv Digitals introduktionskursus i slægtsforskning: https://www.arkivdigital.se/slaktforskning/introduktion

Sven Rosborns slægtforskningskursus med 23 videoafsnit: http://pilemedia.ses/sl%C3%A4ktforskningskurs.html

Tips m.m.:
Arkiv Digitals eksempel på hvordan du slægtsforsker: https://www.arkivdigital.se/slaktforskning/augustahall/sida2

Arkiv Digitals nybegynderhåndbog for slægtsforskning: https://www.arkivdigital.se/slaktforskning

Sveriges släktforskarförbunds Wiki-Rötter: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Huvudsida

 

Maj 2017
Anders I. Andersson og Anders Lindberg, DIS-Syd.

Oversættelse:
Lone Bergmann