JENS SØRENSEN RENTESKRIVER i København og JOHAN BUSCHMANN i Nyborg

Bjørn Sommer · 20 Apr 2019 - 08:32

https://www.bokselskap.no/boker/taareoffer/tackmadamebladt -

DOROTHE ENGELBRETSDATTER skrev ovenanførte digt til DRUDE HANSDATTER BLADT, der havde været gift med JENS SØRENSEN RENTESKRIVER i København. -

JENS SØRENSEN RENTESKRIVER i København (f. ca. 1610, begr. 22/4 1684 i Sct. Nicolai Kirke i Hans Pedersen Bladts familiegravsted, tæt op til kirkens højkor). – Renteskriver. Ansat 1/2 1641. Brevkammerforvalter indtil 1672. – Købte i 1657 en begravelse (nr. 31) i Sankt Nikolaj Kirke., som solgtes igen i 1698. - 1669-70 Dokumenter vedr. en forsegling af renteskriverne Jens Sørensens og Thomas Thomassens samt Johan Steinkuhls kontordøre. – "Som Eksempler paa Arbejdets Deling i sidste Halv- del af seksten Hundrede og Fyrrerne kan nævnes, at af de daværende Renteskrivere førte Jens Christensen Bog over Restancerne, Jens Sørensen forfattede Ekstrakter over Tegnebøgerne, og ThomasThomassen havde Brevkammeret, det vil sige Arkivet, under sig." – "Mod Slutningen af Frederik III.s Regering kom Thomas Thomassen galt af Sted, idet han sammen med Renteskriver Jens Sørensen og Generalbogholder Johan Steinkuhl blev stævnet for Kammerretten i Anledning af en Misregning fra Jens Sørensens Side paa et Jordegodsudlæg til Proviantforvalter Poul Corneliussen i Nyborg. Denne Misregning havde Thomas Thomassen og Johan Steinkuhl ladet passere. Kammerretten tog først mildt paa dem og idømte dem ikke nogen bestemt Straf, men paa Kongens Befaling om, at dette skulde ske, blev Jens Sørensen dømt paa Ære og Boslod, Thomas Thomassen paa Stilling og Boslod og Johan Steinkuhl paa Stilling. Dommen blev ikke udført, men Gabel lod i Viceskatmester Holger Vinds Nær- værelse forkynde for dem, at det var Kongens Vilje, at Johan Steinkuhl var afsat, og de to andre skulde indsættes i Blaa Taam. Det skete straks om Aftenen samme Dag, og de blev siddende, til Christian V. besteg Tronen/) Jens Sørensen har selv foreviget Begivenheden i en af ham ført Protokol, hvori han egenhændig har skrevet:
,,Den 28. Decbr. 1669 uskyldig udi Arrest, den 9. Febr. 1670 Kongen død og jeg løs, og den 16. Martii Kammeret mig igen leveret."*)
Ogsaa de to andre blev antagne paa ny. Thomas Thomassen arbejdede endnu som Renteskriver ved Nytaar 1676 og modtog Anvisninger paa sin Løn 1677.')" .
3/3 1663 fik Jens Sørensen Renteskriver gods fra Kronen for 443 rdl. 5½ Sk. i forstrækning til Garnisonens Underhold ("Kronens Skøder"). –
1668 er JENS SØRENSEN BORMAN kirkeværge i Høje Tåstrup Kirke ifølge en Sygekalk, han har skænket kirken med indskrift:" "Kongl. Ma. Rentteschrifîver Jens Severin Borman Kircke Wergge til Taastruge(I) Kirche 1668". -
- 15/2 1676 kvitteredes en afregning for resterende besolding 1661 1. Jan.-1676 1. jan. – Gift første gang ca. 1635 med Ane 2655. – Gift anden gang o. 1670 med DRUDE HANSDATTER BLADT. – 15/10 1676 bar hun i Nyborg Kirke sin mands oldebarn Jens Sørensen til dåben, søn af Byfoged Søren Sørensen og Kathrine Johansdatter Koch (= Ane 663). – Drude Hansdatter Bladt (født tidligst 1645/46, død ca. 1690) , som nogle steder anslåes til at være født ca. 1612 ud fra antagelsen af, at hun var mor til alle sin ægtemands børn, blev gift ca. 1670 med enkemanden, Renteskriver Jens Sørensen, hvis sønner kaldte sig Bormann. – Hun blev som enke gift anden gang 24/9 1686 med Sekretær, siden Amtmand i Bratsberg 1692, og Stiftsamtmand i Christianssand Stift 1710 - Henrik Nielsen Adelaer (1660-8/2 1718, død i Søndre Brekke, Skien, Norge). 22/7 1687 og 20/4 1690 begravedes to af deres dødfødte børn i Nicolaj Kirke. Digterinden Dorothe Engelbretsdatter (16/1 1634-19/1 1716), der var præstekone i Bergen, Norge, skrev i hendes forlovelsestid "Taare-Offer" til Madame Drude Bladt, der blev udgivet i 1685. Denne Drude Hansdatter Bladt (født tidligst 1645/46) omtales 1676 som eneste datter blandt flere sønner af Borgmester i København Hans Pedersen Bladt (f. 25/3 1614 på øen Als i Jestrup,Tandslet Sogn. død 4/9 1677 og begr. 17/9 i Sct. Nicolaj Kirke. - Epitafium i Københavns Sct. Nicolai Kirke), søn af Ærlig og velagte mand Peder Christensen Bladt og hustru Karen Hansdatter. Hans Pedersen Bladt blev gift ca. 1645/46 med Martha Hansdatter Rosentierne (f. ca. 1625 i Varberg, Halland, begr. 28/8 1683 i København Sct. Nicolai Kirke). Hans Pedersen Bladt var 1652 medlem af Købmændenes og Kræmmernes Kompagni i København og en af stadens første handlende. 1662 en af direktørerne for Islandsk Kompagni. 1667 formand for de 32 Mænd. Rådmand 16/12 1667. Borgmester 9/5 1676 i København. Fik 22/2 1676 kgl. Konfirmation på et gensidigt testamente med sin hustru af dato 14/6 1675. 1676 havde han været gift i ca. 30 år med sin hustru Marthe Hansdatter fra Varberg, hvis søster var gift med Rentemester Henrik Müller. Hans eneste datter var før 1676 "vel forsynet i Ægteskab" – Borgmester Jens Clausen i Assens – gift med Agatha Hansdatter (død ca. 1663. – Datter af Borger Hans Nummesen i Tønder og Gedske) – førte 1661/62 en vidtløftig proces med Rentemester Henrik Müller, Baltasar Sachmand (= B. Sechmand, Borgmester i København 1672-75 – se O. Nielsen, s. 428, nr. 4), og Hans Pedersen Bladt, der var værger for hans hustrus søskende (Svend Larsen, 1965: "Studier over det fyenske Rådsaristokrati" II, s. 306). – Drude Hansdatter Bladts slægt og hendes to ægtemænd dokumenteres igennem at hun, såvel som begge hendes ægtemænd, er opkaldte i stedsønnen Hans Jensen Bormanns børn, samt ved gravstedet i Sct. Nicolai Kirke. - MARIE JENSDATTER SCHOU (f. ca. 1662 i København, død 28/12 1730 i Ålborg, begr. 3/1 1731 fra Ålborg Vor Frue Kirke).

Mine kilder til JENS SØRENSEN RENTESKRIVER:
"Kancelliets Brevbøger" 3/3 1663. -
"Danmarks Kirker" København I, Sct. Nicolai Kirke: "Forsvundne Begravelser", nr. 19, s. 588. og: Begravelser, nr. 31, s. 606. –
"Personalhistorisk Tidsskrift" 1880, s. 202 og 217. -
"Personalhistorisk Tidsskrift" 1911, s. 282. -
"Personalhistorisk Tidsskrift" 1917, s. 147. -
Erling Gammelmark, Hadsund: "Fra Kongens Rentekammer til Smedien i Ølsted" i "Broby Lokalhistorie"2001, 21. årgang, s. 9-18. Om efterkommerne af Jens Sørensen (1610-1684), renteskriver i København. ("Broby Lokalhistorie" kom som kassettebånd 1992-2006). – Behandler især Renteskriveren Jens Sørensen og sønnen Hans Jensen Bormanns efterslægt. -
"Bidrag til Dansk Statshusholdnings Historie under de to første Enevoldskonger", s. 29+ s. 85-86.
"Afregninger med Statsleverandører fra det 17. Århundrede" (Rigsarkivets Specialregistraturer) ved Frovin Jørgensen, 1980, s. 189.
O. Nielsen: "Kjøbenhavns Diplomatarium" VI, s. 665, nr. 1001.
O. Nielsen: "Kjøbenhavns Historiske Beskrivelse", Del V, Bog IV, s. 428-30: Borgmester nr. 5.

- - - - - - -

JOHAN BUSCHMANN i København og i Nyborg Slotsmølle (f. 16.. i København, begr. 5/11 1671 i Nyborg Frue Kirke: "neden for Quindestoelene i den store Gang ved Taarn Døren, alle Klocher"). - Gift før 1656 med KAREN JENSDATTER (F. 16.., begr. 25/11 1687 Nyborg Frue Kirkegård). -
Borger, Stadskok og Postejbager i København antagelig efter faderen HENDRICH BUSMAND, der nævnes som kok i København 9/1 1640. - Ejede 1659 og 1661 Matr. Nr. 84 i Pilestræde, Købmager Kvarter (= Pilestræde 18), som 1668 og 1689 ejedes af Peter Dantier/Peder Dantih. – Sukkerbager i Nyborg. -
12/6 1660 fik Johan Buskmand, København, "efter Begæring Bevilling paa STENHOLTS MØLLE i Frederiksborg Len imod den Forstrækning, som han i denne Belejrings Tid har gjort til Garnisonens Underholdning i København. Han maa nyde Afgiften af Møllen samt af det dertil liggende Engstykke i sin og sin Hustru, KAREN JENSDATTERS Tid. Dersom de overlever KNUD CHRISTENSEN og ANNE THOMASDATTER, som nu er forundt Møllen, maa de bekomme den uden Stedsmaal og Afgift deres Libstid. De skal paa egen Bekostning holde den ved lige med al tilbehørig. Dog skal de intet have at bestille med det Fiskeri, som findes ved Møllen, eftersom Kongen vil have det forbeholdt til Hofholdningen. Forbydendes etc." –
23/4 1661 fik de seks kokke og indvånere i København Jochum Kiervider, Johan Buskmand, Jacob d. Cammer, Hans Eskildsøn, Olluff Rasmusøn och Mathias Jensøn kongelig bevilling på: "efterdj de udj berøerte krigstider ey alleene lige ved andre deres medborgere haffuer været belastet med stoer indquarteringer, contributioner och deres vagt och tog ved nat och dag paa woldene affvartet med andre woldarbeit, jisvechning och anden betyngelser, som saadanne besuerlige tider medføerde, udstoed haffue, derimod deres handtwerck midlertid gandske haffuer needligget, oc de fast veret alddeles næringsløse, saa de deroffver saa aldeles paa middel och formue ere kommen til agters, att det det nesten til deres yderste ruin och forderff vil henstreche ... haffuer vi naadigst bevilget och tilladt .. at forbemelte (6 kokke) dennem mue lade bruge udj deres konst och handwerck med koogen och anretning til alle bryllupper, som udi det danske Compagnie, laugshuser och andre och huilke de til hielp bestiller mue lade bruge ...". - 24/12 1664 fik han af Generalproviantmester Hans Villumsen i Odense skøde på Nyborg Slotsmølle (Landgilde 105 tønder mel årligt) og kongelig konfirmation herpå 17/2 1665. - Endnu 29/11 1665 er Johan Buschmann indvåner i København, da han får noget jord i Bredeskifte Vænge i Nyborg til erstatning for noget jord, der kom fra Nyborg Slotsmølle i 1661 ved anlæggelsen af Gregers Andersens Bastion. - 1666 afstod han Stenholt Mølle i Nøddebo Sogn til Johan Grimberg, hvis enke Mette 14/4 1673 fik kongelig konfirmation på denne mølle. - 2/10 1671 skødede Johan Buschmann Nyborg Slotmølle til sin svigersøn, byfoged i Nyborg SØREN SØRENSEN. -

Mine kilder til JOHAN BUSCHMANN:
Otto Nielsen: "Kjøbenhavns Diblomatarium", III, s. 208-09: 9. Januar 1640 og s. 524: 23 April 1661. -
"Kronens Skøder" 1665 29/11. -
S. Nygård: "Fortegnelse over Kongelige Resolutioner gennem Rentekammeret", nr. 2549: 1673 14/4. -
H. U. Ramsing: "Københavns Ejendomme 1377-1728. Købmager Kvarter": Matr. Nr. 84. -
"Personalhistorisk Tidsskrift" 1. Række V: "Efterretninger om en del i Nyborg Kirke begravede Personer", nr. 46. –
Johan Buschmand nævnt i Københavns Overformynderis Register til Hovedbog over Værgemaal 1668-1681, fol. 79b. -

Deres børn:

a) JOCHUM JOHANSEN BUSCHMAND (født ca. 1656, død febr. 1674 i København). – Som hans formynder beskikkedes Ole Lauridsen Skrædder. – 16/2 1674 gaves afkald for Jochum, som var ved døden afgangen. -

b) nedennævnte KATHRINE JOHANSDATTER KOCH i Nyborg Slotsmølle (begr. 14/3 1692 på Nyborg Vor Frue Kirkegård "ved den Sønder Side af Skolen. Haver alle Klocker."). -

. . . . . . .

KATHRINE JOHANSDATTER KOCK (begr. 14/3 1692 i Nyborg Slotsmølle). -
Cathrine Johansdatter "Sucherbagerens Datter i Møllen" stod fadder i Nyborg Kirke 4/7 1667 til Organisten Jens Christophersens barn, Christopher Jensen. - Gift første gang o. 1668 med Byfoged i Nyborg fra 30/6 1666 (konf. 17/9 1670) SØREN SØRENSEN (16..-1684), som tilskødedes Nyborg Slotsmølle 2/10 1671. Byfogeden var "en stivsindet person, som bestandig lå i heftig strid med magistraten, da han med halstarrighed nægtede at tage borgerskab som møller og at aflægge den møllere efter konsumptionsforordningen pålagte ed." Imidlertid blev han i Januar 1674, formedelst begåede forseelser under byfogedembedets administration, tildømt at entholde sig fra embedet, "indtil for kgl. Mayestæts Høyesteret paa hans Bestalling er blevet kjendt". Ved højesteretsdommen af 28/5 1675 blev han endeligt afsat fra embedet "for Forseelser mod Kongen". 1684 blev han frakendt møllen, døde samme år og blev begravet på Vor Frue Kirkegård". 11/4 1685 fik enken Cathrine Buschmann kgl. Resolution på, at hun må nyde, bruge og beholde Nyborg Mølle til evindelig arv og ejendom for sig og sine arvinger - og dertil fik hun 16/5 1685 eftergivet 96 Tdr. mel, som krævedes af hende som resterende landgilde af Nyborg Mølle. – Hun var i første ægteskab mor til mindst 3 sønner og 7 døtre og i andet ægteskab mor til mindst 2 sønner og 2 døtre. – Rådmand i Odense Christen Hansen Lime stævnede 26/4 1671 Søren Sørensen i Nyborg for gæld på 137 Sld. for varer, Poul Corneliussen havde fået. - Gift anden gang 1685 med BERTEL SØRENSEN (døbt 9/6 1658 i Nyborg Kirke, begr. 12/5 1728 på Nyborg Vor Frue Kirkegård "Ved den Nordre Side paa Kircken, ringet alle Clocherne").
- Han stod til søs i nogle år og omtales som scoutbynacht Bertel Sørensen i Nyborg Købstads Skifteprotokol. - 1685 blev han ved ægteskabet ejer af Nyborg Slotmølle. – 25/8 1704 tillyste Bertel Sørensen med skiftebrev 6/2 1703 efter sin Sal, Moder Karen Pedersdatter, enke efter Salig Søren Thomasen, et skøde af 24/8 1704 til Rådmand og Handelsmand Knud Pedersen på (nr. 155 og 156) en våning på hjøved Søndervold, forhse 5 fag 2 etager mod Voldgaden, 9 fag 2 etager mod Strædet. Beliggende Norden for Knud Pedersens våning og gårdsrum (Nuværende Vester Voldgade 27). - 17/11 1705 bevilgedes han 12 rigsdaler i godtgørelse for næringstab i den tid, da møllen på grund af kanalarbejdet måtte stå stille. 8/7 1719 fik han skøde på møllen med fuld ejendomsret, så at den tidligere af kongen betingede indløsningsret bortfaldt for fremtiden. Møllen gik i arv gennem datteren ANNE BERTELSDATTER til svigersønnen NIELS BOYESEN (Ane 330-331). - Bertel Sørensen blev gift anden gang 1692 med ELLEN NIELSDATTER, der overlevede ham. -

Hendes børn af to ægteskaber:
a) KAREN SØRENSDATTER (døbt 4/7 1669, begr. 27/8 1676 "i Vor Frue Kierkegaard imod den Nordre Rist. 4 Klocker."). Karen Johan Buskmands bar. Faddere: Johan Buskmand Møller, Palle Jensen Foged på Raunholt, Margrethe Poul Corneliussens, Voldborg Hr. Jørgens i Herrested. –

b) JOHANNE SØRENSDATTER (dåb konfirmeret 2/10 1670, begr. 8/3 1672 "i Vor Frue Kirche .. ved Faaredøren. Hafde 4 Klocker"). Karen Johan Buskmands bar. Faddere: Hans Witt, Jørgen Berentsen, Kirstina Tønne Madsens, Sidsel Kirstina Madsdatter. -

c) ANNA MARGRETHA SØRENSDATTER (døbt 26/11 1671). Voldborg Hr. Jørgens i Herrested bar. Faddere: Thomas Købke Rådmand, Thomas Sørensen, Christina Borgmester Tønne Madsens, Anna Margrethe Nielsdatter. -

d) JOHANNE SØRENSDATTER (døbt 12/1 1673, begr. 1/4 1673 "i Vor frue Kierkegaard ved den Norder Rist. 4 Klocker."). Elsebeth Hr. Præsedentens bar. Faddere: Borgmester Lauritz Jørgensen, Cornelius Rask Rådmand, Rudolph Møller, Kirsten Hans Witts, Dorthe Sophia Poulsdatter. –

e) ANNA SOPHIA SØRENSDATTER (døbt 1/3 1674, begr. 29/3 1674 "i Vor Frue Kierkegaard ved den Nordre Rist. 4 Klocker."). Velbårne Frue Hagendorn Oberst van Cagnons bar. Faddere: Løjtnant Jørgen Stammes, Niels Thomasen, Hans Olufsen, Margrethe Poul Cornelissens, Anna Sørensdatter. –

f) JOHAN BUSCHMAND SØRENSEN (døbt 10/9 1675). Karen Salig Johan Buschmands bar. Faddere: Hr. Præsident, Niels Nielsen Visiterer, Rasmus Bang Foged på Raunholt, Ellen Mester Hans Mules, Lisabeth Hansdatter Krag af Mesinge. –

g) JENS SØRENSEN (døbt 15/10 1676, begr. 22/8 1677 "i Vor Frue Kirkegaard ved den Nordre Rist. 4 Klocker." ). Drude Bladt Jens Sørensens af København bar. Faddere: Bjørn Knudsen, Niels Nielsen Visiterer, Hans Andersen i Solkendrup Mølle, Øllegaard Poul Zachariassens Proviantmesters, Marie Cathrine Nielsdatter. –

h) KAREN SØRENSDATTER (døbt 8/2 1678). Karen Salig Johan Buschmands bar. Faddere: Peder Ibsen Rådmand, Anthoni Hansen Beendrejer, Gertrud Carsten Wulffs Postmesters, Kirsten Sørensdatter. –

i) CORNELIUS RASCH SØRENSEN (døbt 8/6 1679). Velbårne Frue Dorthe Juel velbårne Hr. Oberst von Offenbergs bar barnet. Faddere: Mads Hansen Byskriver, Christen Wigandt, Anne Margrethe (Nielsdatter Wandal) Hans Olufsen (Viborg)s, Karen Borgmester Lauritz Jørgensens, Sidsel Kirstine Lerche. –

j) DORTHE SØRENSDATTER (døbt 11/3 1681, begr. 16/7 1682 "i Vor Frue Kirkegaard ved den Nordre Rist. 4 Klocker."). Helvig Thomas Købkes bar. Faddere: Petter Nielsen Byfoged, Jørgen Brun Toldbetjenter, Sidsel Hans Andersens, Agnete Carstensdatter Wulff. –

k) SØREN BERTELSEN (døbt 29/11 1686). Anne Jørgen Bruns bar barnet. Faddere: Jens Jørgensen Amtsskriver, Peder Sørensen, Thomas Sørensen, Dorithe Peder Jensens. -

l) ZONE BERTELSEN (døbt 9/5 1688). Mette Thomas Sørensens bar barnet. Faddere: Jørgen Brun, Knud Pedersen, Anne Margrethe Hans Olufsens, Karen Sørensdatter. –

m) DORTHE BERTELSDATTER (døbt 6/11 1689). Maren Peder Sørensens bar barnet. Faddere: Peder Jensen With, Wolf Smechel, Anne Jørgen Bruuns, Ingeborg Rudolphsdatter. -

n) ANNE BERTELSDATTER i Nyborg Slotsmølle (= Ane 331. - døbt 9/10 1691, begr. 30/7 1781 i Nyborg). Anne Einer Floriss bar barnet. Faddere: Antonne Hansen Raadmand, Johannes Volf Postmester, Kirstine Sophie Smechols, Kirsten Christensdatter. -

Det er bemærkelsesværdigt, at DRUDE BLADT JENS SØRENSENs i København 15/10 1676 bærer JENS SØRENSEN til dåben, som er opkaldt efter sin mors morfar. -

Det kunne tyde på, at hun i anledning af dette navneopkald er rejst til dåben i Nyborg. -

Spørgsmålet er:

Var JOHAN BUSCHMANNs kone KAREN JENSDATTER mon datter af JENS SØRENSEN RENTESKRIVER ? - - -

Karin Andersen · 20 Apr 2019 - 14:33

Hej Bjørn.

Jeg ser, at du har lidt om Marie Jensdatter Schou.

Måske kan du have glæde af at læse vores tråd her: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=124647.0

Venlig hilsen

Karin

Bjørn Sommer · 20 Apr 2019 - 17:12

DOROTHE ENGELBRETSDATTER skrev to digte til DRUDE HANSDATTER BLADT:

Tack til Madame Bladt for Bindebrevet.

Got Folck Recher mig een Haand
Jeg er bunden med it Baand,
Knøtted i een Knude:
Binde-brefued gich fuld glat,
Det var ret Madame Blat
Lille Smucke Drude:
Du saa mend begynder vell,
Lær dig till dyd-ædle Siell,
Gud har og sin scholle
For det suage quinde Kiøn
Skabt i Hiernen som en Søn
Derpaa bør vj stolle:
Gimmer-lam er icke skemt,
Blef end lit paa dennem glemt
Mellum os at Sige,
Huor af buxe-folcked vill
Giøre sig for meget till,
Bør vj derfor Vige?
Ney huad giøris det behof
Gud befaller i sin Lof
Baade mand og quinde,
At de schall af hiertens Grund
Ærre hannem med een Mund,
Drag det kun til Minde,
Est du vred paa Buxe-Folck?
Spørsmaall sagde Christen Holch
Da hand sad i tancker,
Jeg gad fort ad Himmerig,
Men du maa noch giffte dig
Førend døden bancker.
Encker er vj begge too,
Fuld af Sorig, fuld af troo,
Hiertet Herren letter,
Hand uddelle, derfor her
Huad dig best og tienligst er,
Og all Jammer Sletter:
For de taarer vi kand saa,
Glæde Negger følger paa
Oven till her effter
Gud schall da huert boodfuld Kree
Med forklared øyen see,
Trotz spot mullers Keffter
Nu far vel Jeg holder op,
Tach for mig dydzired Krop,
Tack, ieg siger atter,
Hilß din Broder Monsieur Blat,
Haf self tußind gode Nat
Med din Søde Datter.

Til Madame Bladt.

God Dag, min Søde Drude Blat,
Huor far du lille Engell?
Jeg drømte Gilt om dig i nat,
Og om dit Enche-Hengell,
Mig siuntis det fick fodefær,
Og du lod af at græde,
Fordj de mørche Sørge-træer,
Blef ofuertagt med Glæde,
Huad det betyder, spørgis vell,
Du vedst nock huad ieg meener,
Snart med en dydig Ægtefæll,
Dig Trøstens Gud forleener:
Tag kun ved troen, om du vill
Mens lychen er i Vente
Mit amen schal ieg lege till,
Af mig du got fortiente;
Din høflighed var altid stoor,
Der i blef ingen Venden,
Du med mig hid ad Sundet foor,
Bestandig indtill enden:
Nu staar her i min Almanach,
Hør, Dorothe tag penen,
Send frem en half snees Lester tach
Til Drude Encke Venen,
Hun giorde dig dend sidste heer
Og derfor først bør helßis,
Een anden tid her vancher meer,
Om ieg fra hafued frelsis,
Kom dog ihu dend Nebbed Gaas,
Paa Kroen Qvinculeret,
Begiort var vist det henge laas,
Og schincken balsameret,
Noch stræbbed hand med Elschous Sang
Klint fast ved Leierbencken,
Slap saa et føll og gich sin gang
Skam faa hans Røf for schenchen
Men hin der kom fra Oldenburg,
Var finnere i traaen,
Hand ofred schiønt een Hancke-Kurg
Ney bøyed dybt mood taaen,
Og hartad giorde sig saa Krum,
Som Hunden i een Gryde,
Vognmandens Complement var Grum
Fi fi det bag-beest – – –
Min Vert forandrer og sit maall
Hand foor i Morgis ilde,
Og drack sin Sallig Kones schaall
Saa lenge flaschen vilde,
Fra Jde Borgemester Brams,
En hilßen ieg maa bære,
Saa vel som fra dend tyche bams,
Der for os schulde schiære,
Med munden kand ieg schiemte lit
J taarer brysted Suemmer,
Og blifuer aldrig, Sorgen quit,
Før Døden hiertet klemmer,
Jmidlertiid er det min trøst
Forløsningen tilstunder,
Og da skal ald Bekymrings Røst,
Gaae med een fart her under.
Blif Gunstig, lef i fred og Roo
Fra Verdens falsche nycke
Du med din himel plante groo
J Velstand fryd og Lyche,
Adieu Madam, og tack for mig,
Min dyde-fulde Drude,
Vj findes glad i Himmerig
Der med er tallen ude.

Bjørn Sommer · 20 Apr 2019 - 17:28

Kære Karin Andersen!

Tak for linket vedr. JENS SØRENSEN RENTESKRIVER. -

Indtil videre har jeg vedr. Marie Jensdatter Schou dannet mig følgende mening:

MARIE JENSDATTER SCHOU (f. ca. 1662 i København, død 28/12 1730 i Ålborg, begr. 3/1 1731 fra Ålborg Vor Frue Kirke). – Gift uden trolovelse og lysning 10/9 1705 i Københavns Helliggejsts Sogn i huset hos Regimentkirurg Stilling med Christian Jørgensen Reitzer (f. 5/10-1665 i København, død 29/2 1736 i Flensborg, begr. i Børglum). – Etatsråd, Professor Juris, Bogsamler og Mæcen. – 28/6 1726-1730 Stiftsamtmand over Ålborg Stift. –
Hun var på trods af påstand herom sikkert ikke datter af Jens Sørensen Renteskriver; men da Antonette Rhode, hvis navn i 1705 var skrevet i kirkebogen i stedet for hendes, var datter af en Renteskriver Anders Sørensen, har man valgt at anse bruden for en renteskrivers datter – altså i stedet indsat navnet Jens for Anders! - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Karin Andersen · 20 Apr 2019 - 18:14

Hej Bjørn

Marie er en udfordring - ingen tvivl om det.

Vielsen i 1705 foregik i Regimentskriver Kihlings hus. Han hed Jacob og var gift med Helene Sophie Rode, som var søster til både Antonette og Marie Rode. De tre piger var døtre af Renteskriver Anders Sørensen og Anne Rode (datter af Storkøbmanden Steffen Rode).

Kbh. A., Sokkelund H., Helligånds Kirke (1702-1735). Opsl. 18.
1705. Torsdag d. 10. Septembr. Blef WelEdle og Welb. Hr. Assesor
og Professor Christian Reitzer og Anthonette Rhode fra Suser?-
gade hos Regimentsk. [Jacob] Killing i huset? copuleret og sammenviede af Mag.
Thestrup foruden nogen foregaaende trolovelse eller Liußning.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115797#151076,25073554

Det samtidige bryllupsdigt, som Christian Grøndberg fandt dokumenterer vel udmærket, at Christian Reitzer blev gift med Marie Rode.

Citat fra: Norlis Antikvariat - Vårkatalogen 2017
281

[BRYLLUP] J. M.: Et lidet Bryllups-Digt. Til Mine Højtærede Venner Brudgommen Den Velædle og Velbyrdige Mand Christian Reitzer. Assessor udi Consistorio og J. U. Professor i det Kongel. Universitet, Bruden Den Velædle og Velbyrdige Jomfru Maria Rhode. Kiøbenhavn. 1705.

(14) s. Senere skinnryggbind med marmorert overtrekkspapir. Fraktur. Vignetter i tresnitt. Delvis litt fuktplettet materie, ellers meget pen.

"Hvor mange Fade ej, snart uden, snart med Buller Brad-Pander, Gaase Naal, Gryder og Casseroller, Prad-Sped og Vaffel-Jern, Kiød-Gaffel, Øse-Skee, Bord-Krantz, Tallerkener, Former til Bakkelse."

Ved begravelsen i Ålborg 1731 kaldes Reitzers kone ganske vist for Schou, men ved dåben af Christian Reitzers og Maries søn Jørgen, er de fleste faddere slægtninge af/til Steffen Rhode.

Staden København, Vor Frue sogn. 1704FV-1713FV. Opsl. 180.
1707. 1. dec. Vel-ædle og Velbr.: Hr. Professor Christian Reitzer i S. Peders stræde med sin Velbr. frue. E. S. K. Jørgen. F. Hans Excell. Hr Ober Secretaire Ditløv Wibe, Velbr. Hr. Justits Raad, Doct. Caspar Bartholin [gift med Anna-datter af Else Rode] , Nobiliss Dn. Doct. Johannes Bartholinus , SS Theolog Profesor Seig. Frantz Rhode {søn af Steffen Rode], Velbr. Fr. Anna Fabricia, Hr. Justitz Raad Caspar Bartholins bar Barnet og holdt det over Daaben, Mad.me Helene Sophie Regiments Kvarteermesters Jacob Kihlings på Kiøbmagergade holte Christen Huen. Hun var datter af Anders Sørensen og Anne Rode]
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119863#158932,26708850

Hvor Schou kommer ind i billedet har jeg ingen idé om - men det kan jeg måske få. :-D

Venlig hilsen

Karin

Bjørn Sommer · 22 Apr 2019 - 04:43

Hej, Karin!

Tak for uddybning. - - -

Bruden ANTHONETTE RHODE var fra SNAREGADE. -

Med venlig hilsen

Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 22 Apr 2019 - 06:22

ANTHONETTE RHODE (begr. 18/4 1754 i Viborg Domsogn) siges ved sin død at være jomfru, og altså ugift. -

Hun indsatte i 1716 - da hun boede i Randers - til sin universalarving sin søster HELENE SOFIE RHODE i Randers (begr. 31/10 1740 i Viborg Domsogn), der ved sin død var barnløs enke, men i 1738 havde indsat sin søster Antonette Rhode, som boede hos hende i Viborg, til sin universalarving (S. Nygårds Samlinger). -

S. Nygård har fra kilden 36, 218 - som må være "Danske Kancellis Jydske Registre" bind 36, fol. 218 - fremdraget HELENE SOFIE RHODE i Randers, ANTONETTE RHODE sammesteds, førstnævntes morbror, sal. FRANDS RHODE (død 14/3 1713 i Snaregade, København) og sidstes mor afg. ANNE RHODE, samt sidstes søster MARIE RHODE, vist gift med Justitsråd REITZER. -

Det er rigtigt, at CHRISTIAN REITZERs hustru ved sin død kaldes MARIE SCHOU. -

http://www.roderne.n.nu/steffen/stephan-rode-og-hustru-marie
har en note herom:
"Den Marie, Nygaard nævner, der er gift med Justitsråd Reitzer, kan være Else Rodes barnebarn Anna Maria Reitzer som er datter af Jørgen Ernst Reitzer og Anna Fabricius. Anna Maria Reitzer har i 1716 været forældreløs)." -

i

Bjørn Sommer · 22 Apr 2019 - 08:51

"Tach for mig dydzired Krop,
Tack, ieg siger atter,
Hilß din Broder Monsieur Blat,
Haf self tußind gode Nat
Med din Søde Datter." -

Dorothea Engelbretsdatter skrev i 1685 i takkedigtet for bindebrevet, at DRUDE HANSDATTER BLADT da var enke med en datter. -

HVEM denne datter var, er ikke nævnt, men det kan være hende, der i 1718 var gift med den PEDER RUSSEL, som i 1718 indgav en ansøgning i anledning af sin svigerfaders, Stiftamtmand HENRIK ADELERs begravelse. -

Kilder

[S374] Norske Stamtavler Bind 1. Wilhelm Lassen, med bistand af Assistent i Rigsarkivet, Cand.jur. O. Gr. Lundh, side 66, b3. -
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I77997&tree=2 -

Bjørn Sommer · 23 Apr 2019 - 07:16

Datteren, som DRUDE HANSDATTER BLADT havde med sig fra ægteskabet med JENS SØRENSEN RENTESKRIVER, var:

SOPHIA CHRISTINA BORREMAND (begr. 21/8 1699 ved Gjerpen). - Den 21 aug 1699 nevnes at Hr. amtmand Adlers Jomfrue ble begravet ved Gjerpen. -

Kilde: https://gamleskien.no/getperson.php?personID=I4529&tree=GamleSkien -

Hun døde som jomfru og var altså ikke som min kildehenvisning hævder gift med FRANDS COLLIER i Skien (begr. 31/5 1699 i Kapellet, Skien i Telemark). -

Denne Frands Collier var kommet til Skien fra England og blev gift første gang efter 1679 med INGER MARGRETHE SØRENSDATTER fra Skien (døbt 9/4 1665 i Skien, begr. 3/7 1694 i Skien). -

FRANDS COLLIERs anden hustru blev i stedet Henrik Adelaers og Drude Hansdatter Bladts datter, MARGRETHE HENRIKSDATTER ADELAER. - Hun ble gift anden gang med Assessor PEDER RUSSEL i Skien. -
http://gamlegjerpen.no/Bygdebok/Brekke/SBrekke.htm -

I bygdebogen siges:" Eieren, amtmann Henrik Adeler brukte S. Brekke som avlsgård fra ca. 1696 til ca. 1711. Det samme gjaldt for assessor Petter Russel (enemagistrat i Skien 1716-1722) fra 1711–1725. Petter Russel var forøvrig gift med Henrik Adelers datter Margrethe som da var enke etter trelasthandler Francis Collier (d. 1699). -
Russel ble fratatt sitt embete i Skien i 1722, ble dømt og satt i fengsel på Munkholmen ved Trondheim." -

Om PEDER RUSSEL, se i øvrigt:
Norske Stamtavler Bind 1. Wilhelm Lassen, med bistand af Assistent i Rigsarkivet, Cand.jur. O. Gr. Lundh, side 66, b3. - https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I77997&tree=2 –
https://www.slekt.org/books/schneider/5.html -
https://www.slekt.org/books/schneider/6.html -
https://slekt.org/books/schneider/4.html - = J. A. Schneider: "Fra det gamle Skien", Kap. IV, V og VI. -

Bjørn Sommer · 23 Apr 2019 - 08:58

"FRANDS COLLIERs anden hustru blev i stedet Henrik Adelaers og Drude Hansdatter Bladts datter, MARGRETHE HENRIKSDATTER ADELAER. - Hun blev gift anden gang med Assessor PEDER RUSSEL i Skien." -
http://gamlegjerpen.no/Bygdebok/Brekke/SBrekke.htm -

FRANDS COLLIERS andet ægteskab fandt sted mellem 1694-1699 - og da vel efter den tids skik og brug nærmest meget kort efter den første hustrus død. -

En datter af HENRIK ADELAER og DRUDE HANSDATTER BLADT, der blev gift med hinanden i 1686, ville da være mellem ca. 8-13 år gammel, hvilket også på dette tidspunkt i historien ville have været for ung til ægteskab. -

Dette medfører, at MARGRETHE enten må være datter af JENS SØRENSEN RENTESKRIVER og DRUDE HANSDATTER BLADT - og derved Henrik Adelaers steddatter! - samt den datter, der er nævnt i Dorothe Engelbretsdatters digt fra 1685 - eller at hun ikke var enke efter Frands Collier, da hun blev gift med PEDER RUSSEL. -

Men dette betyder så også, at
SOPHIA CHRISTINA BORREMAND (begr. 21/8 1699 ved Gjerpen), der omtales som Hr. Amtmand ADLERs "Jomfrue", må have været en datter af JENS SØRENSEN SKRIVERS første ægteskab, der tjente som "Jomfrue" i huset hos sin stedmor DRUDE HANSDATTER BLADT. -

Ifølge digtet havde DRUDE HANSDATTER BLADT nemlig kun een datter fra sit første ægteskab. - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Karin Andersen · 24 Apr 2019 - 01:32

Hej Bjørn

Du laver jo altid sådan et godt stykke arbejde, så jeg tænker det er en tanketorsk i dit svar #5. Der var jo ikke en brud der hed Antonette Rode, selv om præsten skriver det i kirkebogen.

Hvis jeg læser dit indlæg #6 korrekt, går jeg ud fra, at vi er enige om, at den fra dit første indlæg nævnte " - MARIE JENSDATTER SCHOU (f. ca. 1662 i København, død 28/12 1730 i Ålborg, begr. 3/1 1731 fra Ålborg Vor Frue Kirke)" på en eller anden måde er "forvekslet" med Christian Reitzers hustru som hedder Marie Rode. :-D Christian Reitzers Maria, kaldes ganske vist Schou ved sin begravelse i Ålborg, men han var gift med Marie Rode, så hvor Schou navnet er kommet ind i billedet vides endnu ikke.

MARIE ~~JENSDATTER SCHOU~~ Rode (f. ca. 1662 i København, død 28/12 1730 i Ålborg, begr. 3/1 1731 fra Ålborg Vor Frue Kirke, og dermed hører hun vel egentlig ikke længere med til denne fortælling.

Jeg ser, at Peters hjemmeside eksisterer endnu, det er jeg lidt ked af. Han har kopieret mit arbejde (der er skrevet på dansk) og indsat det som sit eget. Han er svensker. Jeg har adskillige gange bedt ham om at slette det - endnu uden held ser jeg.

Den note du har "Den Marie, Nygaard nævner, der er gift med Justitsråd Reitzer, kan være Else Rodes barnebarn Anna Maria Reitzer som er datter af Jørgen Ernst Reitzer og Anna Fabricius. Anna Maria Reitzer har i 1716 været forældreløs)." er min egen note, men der er sket rigtig meget, specielt vedr. Steffen Rode og hans slægt, siden jeg skrev den note.

Jeg har arbejdet videre med Rode-folket og på Rhode-listen gennem årene og listen er tilgængelig her på forum under emnet "Slægtshistorier", hvor den kan desværre kun ses af medlemmer. Her kan jeg løbende opdatere, det kan jeg desværre ikke på Peters hjemmeside. Her har jeg også de oplysninger du har brugt tid på at finde om Rodene i dit svar #6.

Venlig hilsen

Karin

Bjørn Sommer · 24 Apr 2019 - 06:30

Tak for kommentaren, Karin!

Brudens virkelige navn, MARIE, er jo også at finde i det samtidige bryllupsdigt, som du jo også har fremlagt. -
Udsagnet "ANTHONETTE RHODE er fra Snaregade" forholder sig kun til kirkebogens TEKST. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

I mellemtiden har jeg fundet frem til skiftet efter FRANS COLLIER i Skien, der påbegyndtes 7/5 1699 og blev afsluttet 14/8 1700 i Skien byfogeds Skifteprotokol:
https://www.digitalarkivet.no/view/25/fa00000000418264 -
Ud fra denne kan jeg nu med sikkerhed korrigere tidligere formodninger. -

Han var gift med SOPHIA CHRISTINA BORREMAND.
Hans svigerfar var Justitsråd og Amtmand HENDRICH ADLER, der var enkens lavværge. -

Han var stedfar til:
LISBET ASCH. -

Han var far til:
JOSEPH FRANTZEN COLLIER og

FRANS FRANTZEN COLLIER.

Hans svoger var:
JØRGEN SMIT, der var børnenes formynder.

- - - - - -

Heraf kan udledes:

SOPHIA CHRISTINA BORREMAND må være den datter, som DRUDE HANSDATTER BLADT havde med sig fra ægteskabet med JENS SØRENSEN RENTESKRIVER. -

SOPHIA CHRISTINA BORREMAND er IKKE IDENTISK med den "Hr. Amtmand Adlers Jomfrue", som blev begravet 21/8 1699 ved Gjerpen. -

SOPHIA CHRISTINA BORREMAND var enke efter FRANDS COLLIER - og påstanden om, at PETER RUSSEL ægtede Frands Colliers enke, medfører så, at PETER RUSSEL må have ægtet SOPHIA CHRISTINA BORREMAND. -

Dette påståede ægteskab medfører så, at PEDER RUSSEL kan kalde HENRIK ADELAER sin svigerfar - hvilket han jo også gør i 1718! - - -

- - - -
Men, når Bygdebogen hævder, at PEDER RUSSEL forøvrigt var gift med HENRIK ADELAERs datter MARGRETHE, så kunne det være interessant at vide, hvor kilden til denne oplysning befinder sig ?

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Christian Grøndberg · 24 Apr 2019 - 22:34

Først mange tak for de fine digte. Dem er jeg ikke stødt på før.

Jens Sørensen Borman får med første kone (ukendt navn) i hvert fald 3 børn:
- Søren Jensen Borman (præst i Lønborg)
- Hans Jensen Borman (præst i Marslev)
- Thomas Jensen Borman (borger i Vordingborg)

Jens og Drude Hansdatter Bladt ses viet i august 1668. Jens dør i april 1684.

Efterfølgende bliver Drude gift med Henrik Adeler.

Spørgsmålet er, om Jens fik flere børn? Jeg har (endnu) ikke fundet nogle langtlevende, men din "Bormand" i Norge kunne godt ligne enten et barn eller et barnebarn.

I Bladts familiegravsted ses, udover Jens selv, et dødt barn fra ægteskabet med Drude:

Citat fra: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy1_459-621.pdf
19) 1650 kobt af Hans Pedersen Biat for 180 sldr. 1678 forenet med 20) og opmuret. 1719 repareret af kirken og 1726 solgt til rådmand Jens Kuur for 170 rdl. 1737 købt af justitsråd Mahling. Fig. begravelser kendes: Hans Pedersen Blåts tre børn 26. febr. 1650, 8. dec. 1651, 22. aug. 1656 — borgmester Bladt 17. sept. 1677 — sønnen Peters to små børn 8. og 20. aug. 1679 — renteskriver Jens Sørensens lidet barn 24. juni 1682— ved samme, Marte Hans Pettersen Bladts 28. aug. 1683 — Jens Sørensen 22. april 1684 — »efterkommeren«, sekretær Hendrich Adlers to dødfødte børn 22. juli 1687, 20. april 1690 — assessor Hindrich Biat 12. okt. 1704

I et andet gravsted ses Jens Sørensens to døde børn (et fra hvert ægteskab), hans døde moder samt et dødt barnebarn:

Citat fra: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy1_459-621.pdf
31) 1646 købt af Jacob Køhn for 135 sldr. O. 1657 købt af renteskriver Jens Sørensen. 1698 købt af Strange Helmers. 1711 købt af skipper Jacob Jacobsen. 1780 købt af kirken for 10 rdl. Fig. begravelser kendes: Jacob Køhns første hustru 16. juli 1646 — sammes liden søn 2. sept. 1654 — Jens Sørensens lidet barn 6. sept. 1657 — sammes moder maj 1665 — sammes sønnedatter, Christine Lisabeth 27. sept. 1677 — sammes
eget dødfødte barn 11. febr. 1680

----------

Lige et par kommentarer:

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 23 Apr 2019 - 07:16
...
Hun døde som jomfru og var altså ikke som min kildehenvisning hævder gift med FRANDS COLLIER i Skien (begr. 31/5 1699 i Kapellet, Skien i Telemark). -
...

Man kan dog ikke i alle tilfælde regne med jomfru-benævnelsen i forhold til at konkludere dette.

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 23 Apr 2019 - 08:58
...
Men dette betyder så også, at
SOPHIA CHRISTINA BORREMAND (begr. 21/8 1699 ved Gjerpen), der omtales som Hr. Amtmand ADLERs "Jomfrue"...
tjente som "Jomfrue" i huset hos sin stedmor DRUDE HANSDATTER BLADT.
...

Jeg mener ikke, man kan konkludere, at hun var husjomfru.

----------

Hvad findes der af kilder? Er der samtidige kilder?

Dansk biografisk Lexikon kalder Ryssels kone for et barnebarn til Jens Sørensen Borman:

Citat fra: http://runeberg.org/dbl/14/0470.html
...
P. R. synes allerede o.
1700 som Handelsmand at være bosat i Skien, hvor han ved denne
Tid blev gift med M. Frands Colliers Enke, Sophie Christine
Bormand, Datter af Sognepræsten til Marslev Mag. Hans Jensen B.
...

Dog kan der sagtens være fejl heri, så det er værd at undersøge nærmere.

Og så var der skiftet, du fandt, efter tredje hustru til Frantz Collier:

Citat fra: https://www.slekt.org/skiensk3.html
Skien Skifteprotokoll nr. 3
1696 - 1713
...
200   1699.07.05   Frantz Collein
            Enke:   Sophia Christina Børremand (staves også Bormand)
            Barn:   Joseph, Frans
               Inger

Og samme her, skifteforretning afskrevet på Digitalarkivet:
https://www.digitalarkivet.no/nn/view/27/pa00000000495316

"Joseph" og "Frans" er af andet ægteskab, jævnfør følgende. Hvem "Inger" er i ovenstående er ikke tydeligt, da det både kunne være et barn eller blot den døde hustru nummer 2.

Citat fra: https://www.slekt.org/skiensk2.html
230b   1696 - 27 mai      sal. Inger Margrete Smidt "ved Bryggevandet"
            Enkem.:   Frantz Coller
            Barn:   Lisbet Asch - 1 ekteskap
               Josep, Frands Collier - 2 ekteskap
            Morbror: Jørgen Smit

I følgende afskift nævnes Ryssel som ægteskabelig efterfølger til Colliers hustru. Jeg kender ikke kilden eller dens troværdighed, men den er samtidig:

Citat fra: http://gamlegjerpen.no/Bygdebok/Falkum/FalkumS.htm
Overhoffrettens Avsigtsprotokoll. Sak nr 36, år 1703. (Avskrift: Jan Christensen).

"1703 Udi den Sag Imellem Petter Ryssel paa den eene Side oc David Jockim paa den anden Siide ere Saaledis den 19 April 1703 dømbt oc afsagt.
David Jockim lader selv tillige med sin Moder Kiersten Jensdatter pantsette til Assessor Halvor Borse den omtvistede gaard Falkum med des meere gods for 1470 Rd som skulde betalis til tvende terminer oc hvis samme termiiner ei blev holden, skulde Assessor Borse have magt uden viidere Søgning att selge samme gods oc pant paa offentlig Auction, da nu terminerne var forfalden oc de ei indfant sig med betalingen blev godset udi David Jockims eegen overværelse den 15 Jun. 1696 effter at dette tvende gange var avslagen, til Frantz Collier som høyst bydende solt for 1280 Rbdl. Efter skiødet af den 22 jun. 1696 med de vilkor, at det skulle staae hannem oc hans Moder til løsning udi toe aar. Da de toe aar vare forbi, befundis David Jockim iche at være kommen med penge at indløse godset, oc i hvor vell David Jockim vill siden .......... for at hans odels-løsnings Rett dertill, saa kand sligt iche Gielde mod Sjau Aars forskrivelse oc offentlig Auction. Hvorfore oc hans proclama af den 27 Jul 1698 som er først forkyndt den 22 Jun. 1701 paa Søndre Falkum ei for noget gyldigt eere at ansee.
Efter Frantz Colliers død ere dette gods deelt mellem børnene oc Enken, som Pitter Ryssel nu haver til Egte. Oc som bem: Ryssel vil tage gaarden til brugs, lader hand ved tvende vidner både for jueld David Jockim gaarden opsife, saa oc dagen for faredag det samme erindre, dette uagtet lader dog David Jockim gaarden pløye oc tilsaae, hvorudi over Pitter Ryssel motte søge hannem ved Retten for Sorenskriveren Peder Pedersen, som dømmer David Jockim fra gaarden oc allene at være forbrudt. Ti kand den indstefnte Laugtingsdom ei befaldis, mens Sorenskiverens Dom herved stadfestis udi omkostning for aarsagende process befaler David Jockim til Petter Ryssel tiiden oc fiire Rbd at ud Redis inden sex Uger affter denne dombs lovlige forkyndelse effter adfærd effter Laugen."

Hvis Ryssel ægter Sophie Christine Bormand, som skulle være blevet enke i starten/midten af 1699 (kilde?), så har hun skullet skynde sig meget, for at være blevet gift igen og nå at dø senere samme år. Så jeg tænker, du har ret i, at det er to forskellige damer (hende der dør 1699 og hende der er gift med Collier og Ryssel).

Her er i øvrigt en dåb hvor Colliers hustru nævnes med navn (samt nogle "Borman"):

Citat fra: http://gamlegjerpen.no/Kirkeb/GjerpenDopte/GjerpenDopte1681-1745.htm
Gjerpen første Kirkebok 1681 - 1745
...
2/6-1698. Tor Haralsen paa S. Brekke ejer, hans datter Kiersten.
Test: Elew Fos, Ole M. Fos, Madame Sophie Kierstine Colgiers, Maren Kierstine Borman.
...
20/11-1698. Niels Limis søn Hans.
Test: Jørgen Holst, Jacob Truman, Kirsten Jørgen Holstis, Kierstine Bormand, Niels Foses qnd Maren.

I dette kartotekskort
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=182683#182683,31014112
nævnes et "Skiftecommisorium o. 'Sl.' J.S. forrige Renteskriver" og der henvises til "Sjællandske Missiver". Jeg kan ikke finde denne kilde i "Daisy". Det burde være under arkivskaber "Danske Kancelli". Det kan være, kilden har et andet kaldenavn.
(min søgning)

----------

Jeg kender ikke de nævnte bygdebøger, men det virker som om, de ikke er samtidige, men i stedet summeret op efterfølgende.

Hvor og hvornår bliver Drude gift med Henrik Adeler? Kilde? Flere steder på nettet nævnes årstallet 1686.

Hvor og hvornår dør Drude? Kilde? Vel allertidligst i 1690, hvor Henrik Adeler får gravlagt et barn i Bladts familiegravsted. Drude ses ikke gravlagt her. Er hun død senere i Norge?

Hvornår blev Adeler gift efterfølgende med Margrete Hansdatter Stork (Struch/Storch)?

Hvem er Sophie Christine Bormand datter af? Vi fik styr på navnet, og vi kan gætte på en datter eller et barnebarn af Jens Sørensen Borman, men jeg vil gerne se en bedre kilde.

Har vi i øvrigt en henvisning til kirkebogen i forhold til hende der dør i 1699?

Med venlig hilsen
Christian

Bjørn Sommer · 25 Apr 2019 - 00:53

Kære Christian Grøndberg!

Jeg tror desværre ikke, der findes nogen bedre kilder vedr. SOPHIA CHRISTINA BORREMAND end Dorothea Engelbretsdatters digt, hvori det er dokumenteret at DRUDE BLADT har een datter hos sig før hun bliver gift anden gang med HENRIK ADELAER, kombineret med, at SOPHIA CHRISTINA BORREMAND er dokumenteret i skiftet efter FRANDS COLLIER, som dennes enke, samt "datter" af HENRIK ADLER. -

Med kendskab til, at DRUDE BLADT 15/10 1676, da hun bar JENS SØRENSEN til dåb i Nyborg Kirke, var gift med JENS SØRENSEN i København, er det heller ikke svært at påpege, at der er tale om den DRUDE HANSDATTER BLADT, som først var gift med JENS SØRENSEN RENTESKRIVER i København, der også bar slægtsnavnet BORMAN. -

Før jeg fandt frem til skiftet efter FRANDS COLLIER kunne det tænkes, at SOPHIA CHRISTINA måske var identisk med den "Jomfru", der blev begravet i 1698; - især da Bygdebogen havde angivet navnet "MARGRETHE", som Hans Adlers datter, der var gift første gang med FRANDS COLLIER og gift anden gang med PETER RUSSEL. -

Først med fundet af skiftet efter FRANDS COLLIER blev det bevist, at dennes enke ikke hed "Margrethe"; men "SOPHIA CHRISTINA BORREMAND". -

Det var forekomsten af navnet "MARGRETHE", der gjorde det nødvendigt at betragte SOPHIA CHRISTINA som en datter af JENS SØRENSEN RENTESKRIVERS første ægteskab; men da navnet "Margrethe" nu bortfalder og må erstattes med SOPHIA CHRISTINA, nu fundet som enken efter Frands Collier, bortfalder begrundelsen for denne antagelse. -

Derfor er SOPHIA CHRISTINA BORREMAND at betragte som eneste barn af Renteskriver JENS SØRENSEN BORMAN og anden hustru DRUDE HANSDATTER BLADT. - - -

Du har endvidere fremdraget dette:
Citat fra: http://gamlegjerpen.no/Bygdebok/Falkum/FalkumS.htm
Overhoffrettens Avsigtsprotokoll. Sak nr 36, år 1703. (Avskrift: Jan Christensen).

"1703 Udi den Sag Imellem Petter Ryssel paa den eene Side oc David Jockim paa den anden Siide ere Saaledis den 19 April 1703 dømbt oc afsagt.
David Jockim lader selv tillige med sin Moder Kiersten Jensdatter pantsette til Assessor Halvor Borse den omtvistede gaard Falkum med des meere gods for 1470 Rd som skulde betalis til tvende terminer oc hvis samme termiiner ei blev holden, skulde Assessor Borse have magt uden viidere Søgning att selge samme gods oc pant paa offentlig Auction, da nu terminerne var forfalden oc de ei indfant sig med betalingen blev godset udi David Jockims eegen overværelse den 15 Jun. 1696 effter at dette tvende gange var avslagen, til Frantz Collier som høyst bydende solt for 1280 Rbdl. Efter skiødet af den 22 jun. 1696 med de vilkor, at det skulle staae hannem oc hans Moder til løsning udi toe aar. Da de toe aar vare forbi, befundis David Jockim iche at være kommen med penge at indløse godset, oc i hvor vell David Jockim vill siden .......... for at hans odels-løsnings Rett dertill, saa kand sligt iche Gielde mod Sjau Aars forskrivelse oc offentlig Auction. Hvorfore oc hans proclama af den 27 Jul 1698 som er først forkyndt den 22 Jun. 1701 paa Søndre Falkum ei for noget gyldigt eere at ansee.
Efter Frantz Colliers død ere dette gods deelt mellem børnene oc Enken, som Pitter Ryssel nu haver til Egte. Oc som bem: Ryssel vil tage gaarden til brugs, lader hand ved tvende vidner både for jueld David Jockim gaarden opsife, saa oc dagen for faredag det samme erindre, dette uagtet lader dog David Jockim gaarden pløye oc tilsaae, hvorudi over Pitter Ryssel motte søge hannem ved Retten for Sorenskriveren Peder Pedersen, som dømmer David Jockim fra gaarden oc allene at være forbrudt. Ti kand den indstefnte Laugtingsdom ei befaldis, mens Sorenskiverens Dom herved stadfestis udi omkostning for aarsagende process befaler David Jockim til Petter Ryssel tiiden oc fiire Rbd at ud Redis inden sex Uger affter denne dombs lovlige forkyndelse effter adfærd effter Laugen."

Derved er det fastslået, at PETER RUSSEL blev gift med FRANDS COLLIERs enke SOPHIA CHRISTINA BORREMAND. - - -

Og i 1718 omtaler PETER RUSSEL sin svigerfar, HANS ADELAERs begravelse. -

En STEDFAR omtales o. år 1700 ofte som "FAR" - og HENRIK ADELAER derfor også som "SVIGERFAR" til FRANDS COLLIER og PETER RUSSEL. -

Når HENRIK ADELAER er "svigerfar" til FRANDS COLLIER og PETER RUSSEL, kan SOPHIA CHRISTINA BORREMAND umuligt være barnebarn af JENS SØRENSEN RENTESKRIVER; men MÅ være frugten af HENRIK ADELAERs hustru DRUDE HANSDATTER BLADTs første ægteskab med netop Renteskriver JENS SØRENSEN BORMAN. -

Det medfører også, at SOPHIA CHRISTINA er HALVSØSTER til bl. a. Præsten i Marslev Hr. HANS JENSEN BORMAN ( - og ikke kan være datter af denne). -

- - -
Betegnelsen "JOMFRU" foranstillet: F. eks. "Jomfru Christentze" betyder en endnu ugift frøken udenfor bondestanden, der for det meste endnu er hjemmeboende, men f. eks. i kirkebogen er noteret for at bære barn til dåben eller stå fadder. - De indbydes hertil for at kaste glans over dåbsbegivenheden ved deres tilstedeværelse. -

Betegnelsen "JOMFRU" stillet bag et ejefalds-s: F. eks. "Adelers Jomfru" betegner en ugift pige, som er ansat som "Jomfru" i en husstand. Disse kan også forekomme som faddere eller bære børn til dåben, især hvis de er beslægtede med en af barnets forældre. -

En gift kvinde, der er ansat i en fremmed husstand, kaldes "HUSHOLDERSKE" - eller ved den stilling, hun er ansat til at bestride, f. eks. "FADEBURSKVINDE", "KOGEKONE" eller "MEJERSKE" m. m. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 25 Apr 2019 - 08:51

At HENRIK ADELAER er stedfar til SOPHIA CHRISTINA BORREMAND synes for mig oplagt at kunne godtgøre, at hun er den i Dorothe Engelbretsdatters digt om bindebrevet nævnte datter af DRUDE HANSDATTER BLADTs første ægteskab med JENS SØRENSEN RENTESKRIVER. -

Imidlertid siges HENRIK ADELAER, at have været gift anden gang med MARGRETHE HANSDATTER STRUCH, der var enke efter Sognepræst i Marslev og Birkende på Fyn Hr. HANS JENSEN BORMANN. -
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I77979&tree=2 -

Blandt Jens Sørensen Renteskrivers børn af første ægteskab var Sognepræsten i Marslev og Birkende fra 26/3 1673-1690 Hr. Magister HANS JENSEN BORMANN (f. 1/6 1653 i København, død 5/6 1690), der altså er halvbror til den i digtet nævnte datter af DRUDE HANSDATTER BLADT. -

HANS JENSEN BORMANN fik 4/8 1674 bevilling til at måtte ægte MARGRETHE HANSDATTER STRUCH (f. ca. 1660, begr. 17/10 1731 i Horsens), som 1719 boede som hans enke i Horsens og var mor til præstesønnen CASPER HANSEN BORMAN, der i 3 år havde boet hos sin mor i Horsens (Rentekammerets Resolutionsprotokol 77, 1441. - S. Nygårds Samlinger). -

HENRIK ADELAER (død 8/2 1718 i Skien), kan derfor ikke have været gift anden gang med en MARGRETHE HANSDATTER STRUCH, der i perioden 1717-19 beviseligt har opholdt sig som enke i Horsens, hvor hun oven i købet senere også blev begravet 17/10 1731! -

Ægteskabet er en senere, lærd konstruktion, der skal forklare, hvordan HENRIK ADELER kan være stedfar til en SOPHIA CHRISTINA BORREMAND; men det har aldrig fundet sted!

SOPHIA CHRISTINA BORREMAND er derfor entydigt og i medfør af Dorothea Engelbretsdatters digt ENESTE OVERLEVENDE BARN i ægteskabet mellem Renteskriver JENS SØRENSEN BORMAN og DRUDE HANSDATTER BLADT. - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Christian Grøndberg · 25 Apr 2019 - 12:17

Hej Bjørn,

Tak for svar.

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 25 Apr 2019 - 00:53
Betegnelsen "JOMFRU" foranstillet: F. eks. "Jomfru Christentze" betyder en endnu ugift frøken udenfor bondestanden, der for det meste endnu er hjemmeboende, men f. eks. i kirkebogen er noteret for at bære barn til dåben eller stå fadder. - De indbydes hertil for at kaste glans over dåbsbegivenheden ved deres tilstedeværelse. -

Betegnelsen "JOMFRU" stillet bag et ejefalds-s: F. eks. "Adelers Jomfru" betegner en ugift pige, som er ansat som "Jomfru" i en husstand. Disse kan også forekomme som faddere eller bære børn til dåben, især hvis de er beslægtede med en af barnets forældre. -

En gift kvinde, der er ansat i en fremmed husstand, kaldes "HUSHOLDERSKE" - eller ved den stilling, hun er ansat til at bestride, f. eks. "FADEBURSKVINDE", "KOGEKONE" eller "MEJERSKE" m. m. -

Min kommentar var ikke et forsøg på at ændre på den normale brug af betegnelsen, men blot for at påpege, at der ikke findes regler uden undtagelser. Jeg er ind i mellem stødt på brugen af "Jomfru" om enker, og ville derfor ikke udelukke denne (mis)brug af betegnelsen.

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 25 Apr 2019 - 08:51
HENRIK ADELAER (død 8/2 1718 i Skien), kan derfor ikke have været gift anden gang med en MARGRETHE HANSDATTER STRUCH, der i perioden 1717-19 beviseligt har opholdt sig som enke i Horsens, hvor hun oven i købet senere også blev begravet 17/10 1731! -

Jeg har set de nævnte kilder, jævnfør den anden tråd, Karin Andersen linkede til. Indtil nogen viser mig en kilde med tyngde, som beviser det modsatte, er jeg fuldstændig enig med dig i, at Margrethe Storch (datter af amtsskriver, tolder og foged Storck) ikke blev gift med Henrik Adeler efter manden Hans Jensen Bormans død.

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 25 Apr 2019 - 08:51
SOPHIA CHRISTINA BORREMAND er derfor entydigt og i medfør af Dorothea Engelbretsdatters digt ENESTE OVERLEVENDE BARN i ægteskabet mellem Renteskriver JENS SØRENSEN BORMAN og DRUDE HANSDATTER BLADT.

Digtet hentyder i hvert fald til, at Drude kun har en enkelt hjemmeboende datter. Der nævnes ikke noget om drenge, eller om børn der eventuelt ikke bor hjemme, men med dette forbehold er jeg helt på linje med dig: Jeg læser digtet som, at Drude har et enkelt barn; en datter, som må svare til Colliers og senere Ryssels hustru Sophie Christine Bormand, der altså er en Jensdatter.

Med venlig hilsen
Christian

Bjørn Sommer · 25 Apr 2019 - 14:45

Tak for svaret, Christian!

Jeg ser, at der har indsneget sig nogle ANENUMRE visse steder i mine egne tekster.
Disse er naturligvis fra min endnu i sin helhed upuplicerede: "ÆTTETAL FOR BRØDRENE KELVIN og BJØRN SOMMER" (p. t. 2019). -

Ud fra det foregående kan vi i øvrigt konkludere, at DRUDE HANSDATTER BLADT ikke nødvendigvis behøver at være død o. 1690; men at man stadig bør søge spor efter hende også senerehen end dette år.
Jeg har imidlertid endnu intet senere fundet. - - -

Jeg vil nu forsøge at redegøre for. hvem de kvinder var, der i Nyborg Kirke bar JOHAN BUSCMANN og KAREN JENSDATTERs datterbørn til dåben. -
1. Johan Buschmands kone eller enke KAREN JENSDATTER (begr. 25/11 1687 i Nyborg Kirke). - Hun var børnenes mormor. -

Bar 4/7 1669 KAREN SØRENSDATTER. -
Bar 2/10 1670 JOHANNE SØRENSDATTER. -
Bar 10/9 1675 JOHAN BUSKMAND SØRENSEN. -
Bar 8/2 1678 KAREN SØRENSDATTER. -

2. VOLDBORG Hr. JØRGENS i Herrested. = VOLDBORG LAURIDSDATTER BARFOED (død 7/2 1684). -
Hun var datter af Sognepræst i Hesselager 1629-1634 Hr. Laurids Christensen Barfoed (ca. 1596-1634) og hustru Mette Nielsdatter Foss (1601-1681), se Aage Barfoed, 1951: "Kjøbmann i Nakskov Christian Barfoed. Hans forfedre og etterkommere", s. 7. – Lis Klarskov Jensen: "Humble-slægten." -
Gift første gang med Sognepræst 4/11 1646-1663 i Herrested, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Hr. RASMUS RASMUSSEN HERRESTED (1620-1663) og anden gang med eftermanden 5/8 1663-7/4 1684 Hr. JØRGEN HENRIKSEN RANDERS (1633-7/4 1684. – Skifte 21/5 1684 Svendborg Amts gejstlige skifteprotokol, fol. 2) ("Personalhistorisk Tidsskrift" 2. række IV, s. 212) . –

Bar 26/11 1671 ANNA MARGRETHE SØRENSDATTER. -

3. ELSEBETH Hr. Præsidentens = ELISABETH ANDERSDATTER SCHEFFER (f. 26/2 1619 i Nyborg, død 19/9 1690 i Nyborrg). -
Datter af Rigens skriver, senere Tolder og Rådmand i Nyborg Anders Hansen Scheffer og hustru Kirsten Eriksdatter (Svend Jacobsen, 1965: "Studier over det fynske Raadsaristokrati i det syttende Århundrede", II, s. 206 nr. 3. -
Gift første gang 1640 med Sognepræst i Nyborg og Provst i Vindinge Herred fra 1645 MADS PEDERSEN LERCHE (f. 1610, død 1660. - Svend Jacobsen, II s. 168, nr. 2 og Resen, s. 212). - Gift anden gang 1664 med CLAUS RASCH (f. 1639, død 1705), Amtsforvalter, Præsident i Nyborg, senere Politimester i København. -

Bar 12/1 17773 JOHANNE SØRENSDATTER. -

4. Velb. Frue HAGEDORN Oberst van CAGNONs. - Ikke identifiseret. -

Bar 1/3 1674 ANNA SOPHIA SØRENSDATTER. -

5. DRUDE BLADT JENS SØRENSENs af København. = DRUDE HANSDATTER BLADT, gift første gang senest 1676 med Renteskriver i København JENS SØRENSEN BORMAN. - Gift anden gang med HENRIK ADELER. -
Kan have været gift med børnenes mormors far. -

Bar 15/10 1676 JENS SØRENSEN. -

6. Velb. DORTHE JUEL velb. Hr. Oberst von OFFENBERG.
1664 gaves bevilling til at Kaptajn RUDOLF von Offenberg (begr. i Lyngå) må vies i Randers til velb. DORTHE JUEL af hendes egen Sognepræst Hr. Otto Thomesen Lyngaae i Haslund ("Personalhistorisk Tidsskrift 6. R. II. s. 261). -

Bar 8/6 1679 CORNELIUS RASCH SØRENSEN. -

7. HELVIG THOMAS KØBKES. = HELVIG JENSDATTER ROSENBERG (f. 1650 i Nyborg). -

Bar 11/3 1681 DORTHE SØRENSDATTER. -

8. ANNE JØRGEN BRUNS = ANNE SØRENSDATTER (døbt 16/5 1654, begr. 21/7 1699 i Nyborg Kirke, - Svend Jacobsen II, 275). -
Datter af Købmand og Rådmand i Nyborg Søren Thomsen Kolding og hustru Karen Pedersdatter. -
Søster til Bertel Sørensen og hans børns faster. -

Bar 29/11 1686 SØREN BERTELSEN. -

9. METTE THOMAS SØRENSENS = METTE HENRIKSDATTER (begr. 5/3 1700 i Nyborg Kirke. - Svend Jacobsen, II, 275). -
Bertel Sørensens svigerinde. -

Bar 9/5 1688 ZONE BERTELSEN. -

10. MAREN PEDER SØRENSENS = MAREN NIELSDATTER WANDAL (døbt 22/7 1666, død 3/5 1696). -
Bertel Sørensens svigerinde og kusine til hans mor Karen Pedersdatter. -

Bar 6/11 1689 DORTHE BERTELSDATTER. -

11. ANNE EJLER FLORIS = ANNE NIELSDATTER WANDAL (døbt 24/8 1662, begr. 16/7 1700 i Nyborg Kirke). -
Kusine til Bertel Sørensens mor, Karen Pedersdatter. -

Bar 9/10 1691 ANNE BERTELSDATTER. -

Af disse 11 kvinder var tilsyneladende ingen i familie med SØREN SØRENSEN. -

nr. 1 og sandsynligvis nr. 5 kan relateres til KATHRINE JOHANSDATTER KOCK (begr. 14/3 1692 i Nyborg fra Nyborg Slotsmølle). -

nr. 2, 3, 4, 6 og 7 tilhører egnens honoratiores. -

nr. 8-11 havde relation til børnenes far BERTEL SØRENSEN, hvis mor KAREN PEDERSDATTER var broderdatter af Købmand i Nyborg NIELS JENSEN RIBER, som drev forretning i fællesskab med SØREN THOMSEN KOLDING. -

NIELS JENSEN RIBERS børn kaldte sig "WANDAL". -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Christian Grøndberg · 26 Apr 2019 - 11:09

Citat fra: Christian Grøndberg [5470] Dato 24 Apr 2019 - 22:34
I dette kartotekskort
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=182683#182683,31014112
nævnes et "Skiftecommisorium o. 'Sl.' J.S. forrige Renteskriver" og der henvises til "Sjællandske Missiver". Jeg kan ikke finde denne kilde i "Daisy". Det burde være under arkivskaber "Danske Kancelli". Det kan være, kilden har et andet kaldenavn.
(min søgning)

Missiven/tegnelsen handler blot om oprettelsen af en kommision til skifte efter Jens Sørensen forrige renteskriver.

Missive nr. 156:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19976994#268384,50730749

Bilagene til sagen er der desværre ikke, og det er heller ikke garanteret, at der ville have stået noget for os interessant i disse bilag, da sagen som skrevet blot omhandler oprettelse af kommisionen og ikke selve skiftet. (Ingen ved nr. 156):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977002#268465,50775370

Med venlig hilsen
Christian

Christian Grøndberg · 26 Apr 2019 - 12:00

Der figurerer en Drude Ryssel/Russel som fadder nogle gange i perioden 1717-1734. Mon ikke denne er opkaldt efter sin mormoder?

Med venlig hilsen
Christian

Bjørn Sommer · 27 Apr 2019 - 05:00

Kære Christian:

I første udgave af "Dansk Biografisk Lexicon" ved C. F. Bricka findes en interessant biografi om RYSSEL (RUSSELL), PEDER i bind XIV, s. 268-69, der meddeler, at han var født på Strømsø, hvor faderen, THOMAS RUSSELL (eller RYSSEL), en indvandret engelskmand, var Købmand. Moderen, ALHED HENRIKSDATTER, der anden gang ægtede Generalfiskal HIERONYMUS BRÜGMANN, omkom 17/2 1696 ved en ildebrand.
Biografien, hvis forfatter var H. J. Huitfeldt-Kaas, meddeler til slut, at PEDER RUSSEL endnu i 1734 levede i Skien med hustru og 6 uforsørgede børn, da en Kommission var nedsat for at ordne hans indviklede affærer; men her synes han ikke at være død". -

http://runeberg.org/dbl/14/0470.html -

DRUDE RUSSEL var derfor uden nogen tvivl opkaldt efter sin mormor, DRUDE HANSDATTER BLADT. - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 27 Apr 2019 - 07:01

Christian Grøndberg har fremdraget dette vedr. Renteskriver JENS SØRENSEN BORMAN og DRUDE HANSDATTER BLADT:

"Jens Sørensen antages at være født i starten af 1600-tallet. Han dør i 1684 og begraves i købmand/borgmester Hans Pedersen Bladts familiegravsted. Jens Sørensens kone døde på tidspunkt, hvorefter han ægtede Drude Hansdatter Bladt - datter af Hans Pedersen Bladt og Marthe Hansdatter - datterdatter af rådmand Hans Jensen og Drude Root (Rode?) i Varberg. Jens og Drude ses viet i august 1668 i "Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser, Daab og Begravelser 1660—70"." -

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,124647.0.html

DRUDE HANSDATTER BLADT (født tidligst 1645/46) omtales 1676 som eneste datter blandt flere sønner af Borgmester i København HANS PEDERSEN BLADT (f. 25/3 1614 på øen Als i Jestrup,Tandslet Sogn. død 4/9 1677 og begr. 17/9 i Sct. Nicolaj Kirke. - Epitafium i Københavns Sct. Nicolai Kirke), søn af Ærlig og velagte mand Peder Christensen Bladt og hustru Karen Hansdatter. Hans Pedersen Bladt blev gift ca. 1645/46 med MARTHA HANSDATTER ROSENSTIERNE (f. ca. 1625 i Varberg, Halland, begr. 28/8 1683 i København Sct. Nicolai Kirke). Hans Pedersen Bladt var 1652 medlem af Købmændenes og Kræmmernes Kompagni i København og en af stadens første handlende. 1662 en af direktørerne for Islandsk Kompagni. 1667 formand for de 32 Mænd. Rådmand 16/12 1667. Borgmester 9/5 1676 i København. Fik 22/2 1676 kgl. Konfirmation på et gensidigt testamente med sin hustru af dato 14/6 1675. 1676 havde han været gift i ca. 30 år med sin hustru Marthe Hansdatter fra Varberg, hvis søster var gift med Rentemester Henrik Müller. Hans eneste datter var før 1676 "vel forsynet i Ægteskab" -

O. Nielsen: "Kjøbenhavns Historiske Beskrivelse", Del V, Bog IV, s. 428-30: Borgmester nr. 5. -

- - - - -
En stedsøn af DRUDE HANSDATTER BLADT var Sognepræsten i Marslev og Birkende i Bjerge Herred, Odense Amt, på Fyn, Magister Hr. HANS JENSEN BORMAND (f. 1/6 1653 i København, død 5/6 og begr. 14/7 1690 i Marslev Kirke. – Gravsten i kirken). - Han blev gift efter bevilling af 4/8 1674 med MARGRETHE HANSDATTER STORCH, der som tidligere nævnt blev begr. 17/10 1731 i Horsens som hans enke). - Hun var datter af Kongelig Amtskriver og Ridefoged på Bornholm HANS CHRISTENSEN STORCH (f. ca. 1620, død 1679 på Store Almegård, Knutsker Sogn på Bornholm) og hustru KIRSTEN MICHELSDATTER (f. 1629 i Rutsker Præstegård, død ca. 1697 i Rønne) og opkaldt efter sin mormor MARGRETHE JØRGENSDATTER SODE. -
Hendes slægtsnavn "STORCH/STORK" er nævnt både i ægteskabsbevillingen 1674 og på mandens gravsten i Marslev Kirke. -

På hans gravsten er følgende indskrift:

"GRAF SKRIFT OVER/ DEND MEGED HÆ/DERL: OG HØYLÆRD/ NU SAL: MAND HER/ MAG: HANS BORMAND VEL VÆRDIGE/ SOGNE PRÆST TIL MARSLEU OG BIR/KINDE SOM BLEF FØD UDI KIØBEN/HAFN ANNO 1653 DEN 1 JUNII ORDI/NERED ANNO 1673 DEND 26 MARTII/ OG DØDE 1690 DEND 5 JUNII UDI/ HANS ALDERS 37 AAR DETTE MIN/ TROHIERTIGE OG HØYTELSKEDE/ SIÆLE SØRGER TIL SIDSTE ÆRE/ MINDE OPSAT/ HER LIGGER BORMAND DYDENS SØN/ SOM PRISLIG VAR BEGAUED/ HAMS KIERNE SIEL HAR HIMMEL LØN/ HER BLEU HANS SKALL BEGRAUED/ HAND LÆRDE OS I ANDAGTS SVEED/ OG VAR I HERRENS TEMPEL/ FOR SIN HØY ELSKED MEENIGHED/ ET TRØSTELIG EKSEMPEL/ DER FOR O LÆSER HUO DU EST/ DRAG DISSE ORD TIL MINDE/ OG LAD FOR DENNE HIMMEL GIEST/ DIG MED PRIS OFFER FINDE. / AF HANS OPRIGTIG BEFUNDEN VEN OG TIENER/ IENS STEN SESTED/ BEKOSTED AF D: SL: MANDS ENCKE MARGRETTE/ HANS DATTER STORK EFTERLAT SIG HEN/DER SIT 30 AAR MED/ 9 SMAA BØRN DET/ 10 MED FADEREN SAL:/ HER UNDER HUILER". –

Af de 10 børn ses døbt i Marslev Kirke:

DRUDE HANSDATTER BORMANN (f. 1/1 1681 og døbt 4/1. I kirke 9/2 1681). – Gift første gang ca. 1698 med Degn i Sønder Broby Laurids Pedersen Køge (Skifte 8/1 1711 Svendborg Amts Gejstlige Skifteprotkol, fol. 101. – Erik Brejl, nr. 24) - Gift anden gang med Degn i Sønder Broby Peder Jacobsen Koch (død 4/9 1728. – Skifte 11/9 Sallinge Herreds gejstlige Skifteprotokol, fol. 242. – Erik Brejl, nr. 52). -

HELENA ELISABETH HANSDATTER BORMAN (f. 12/3 1682). –

JENS SØREN BORMAN (f. 20/10 og døbt 25/10 1685). Susc. Maria Johannis f. uxor Laurentii Casparis. Testes: Johannis Boltrupis, Severinus Severini Dalum, Clara-Maria et Clara Skøt. –

CASPER CHRISTIAN FREDERIK BORMAN/BORNEMAND (døbt 2/11 1686, begr. 25/6 1763 i Horsens). Den højædle og velbårne frue Fru Generalløjtnant Løvenhielms på Vejrup holdt barnet. Faddere: Oberstløjtnant Sehested på Selleborg og hans Velbyrdige Frue, Fru Mette-Sophia Pasberg, desligeste Magister Jens Pedersen, Sognepræst til Christians Dal, item Maren Hansdatter Krag. – 6/5 1719 søgte han tjeneste som Kontrollør og Toldbetjent i Horsens. Han havde boet i 18 år i København. Han opholdt sig nu på tredje år hos sin gamle mor i Horsens for at drive noget købmandsskab, og var præstesøn fra Fyn.(Rtk. Resol. Nr. 77. 1441 – S. Nygårds Samlinger). – 21/6 1728 tog han borgerskab i Horsens på nogen Handel-og Købmandsskab. – Blev Vicebyfoged og Auktionskasserer i Horsens. - Gjorde testamente 18/4 1763, som blev konfirmeret 17/2 1764 af Kongen efter hans død. -

HENDRIK ADELER BORMAN (døbt 3/5 1688). Præstekvinden i Rønninge, Maren Hr. Mads Grams holdt barnet. Faddere: Hr. Claus i Fraugde og hans kæreste, Hr. Mads Trane i Rønninge, –

FRIDERICH HANS BORMAN/BORNEMAND ved Åen i Horsens (døbt 29/8 1689 i Marslev Kirke). Gertrud Boltes holdt barnet. Faddere: Hr. Claus i Fraugde, Laurids Jespersen på Krydrup. – Opkaldt efter Hr. Generalløjtnant Løvenhielms sal. Søn. – Borger og Skipper i Horsens 4/5 1717. – Gift første gang med Maren Christensdatter (begr. 28/3 1738 i Horsens). – Gift anden gang 6/2 1739 i Horsens Kirke med Maren Andersdatter Alrøe. – Far til: HANS HENRIK BORMAN (f. 30/10 1714). –

Navnene på de fire ældste børn mangler altså. - - - -

DE MANGLENDE NAVNE ER:

En KIRSTEN HANSDATTER BORMAND (f. ca. 1675 i Marslev, død 1703 i Skien, Norge). -

En JOHANNES HANSEN BORMAND (f. ca. 1676 i Marslev, død 1739 i Paris, Frankrig). -

En JENS JØRGEN HANSEN BORBAND (f. ca. 1679, død før 1763). -
http://www.bornholm-stamtavle.dk/stamtavle/jochum/HTMLFiles/HTMLFiles_44/P59365.html -

samt muligvis:

ELISABETH HANSDATTER "BORNEMANN". – Var 1706 gift med Borger i Ringkøbing PEDER SØRENSEN AARGAB. – Han fik i 1706 kongelig bevilling på sælhundefangst. – Han var gift første gang med Maren Pedersdatter den Yngre, som var datter af Peder Christensen og under formynderskab af Peder Hansen Emmerlev i Ringkøbing (Skifte 26/11 1690 Ringkøbing Købstad, fol. 184 og 248 b. – Erik Brejl, nr. 176) der var gift med Johanne Hansdatter (Skifte 27/9 1686 Ringkøbing Købsted, fol. 96 b. – Erik Brejl, nr. 153). – Maren Pedersdatters halvsøster var Johanne Hansdatter, som hun var arving efter. -

- - - -
Dvs., at HANS JENSEN BORMANDs mor kan have heddet "KIRSTEN" - eller evt. "ELISABETH". -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 27 Apr 2019 - 07:28

29/5 2017 skrev Karin Andersen på den tråd, hun har henvist til:

"Mht. Renteskriver Jens Sørensen, vil jeg med 98% sikkerhed påstå, at han er gift med Kirsten Lauridsdatter.
Man kunne tro, at der i midten af 1600 tallet levede adskillige Jens Sørensen´er i Staden København. Det gør der ikke. Jeg har 70 poster med en Jens Sørensen person. Ved hjælp af titel, adresse og/eller nævnte ægtefæller kan disse 70 poster fordeles på nok 23 forskellige personer. 3 af Jenserne er gift med en Kirsten Jens Sørensen Vagt (i tårnet) på Klokkerhøjen er -1639-1650-gift med Kirsten Jensdatter., Jens Sørensen Mariager Bøsseskytte i S. Anna er -1638- gift med Kirsten Jørgensdatter og Jens Sørensen Renteskriver der er gift med Kirsten Lauridsdatter. Jeg har kun fem Jenser, der er nævnt uden ægtefæller og ingen af dem er renteskrivere.

Når jeg kun skriver 98% sikker skyldes det, at jeg har forsøgt at koncentrere min forskning omkring 1645. Som du kan se af årstallene ved kirkebogsoplysningerne er det ikke helt lykkedes for mig. Usikkerheden ligger i, at der kan være en Jens Sørensen, der "pludselig" er blevet voksen og gift med en Kirsten uden at jeg har opdaget det, en der er kommet udefra eller en af de andre, der har mistet sin kone og har giftet sig igen med en Kirsten. Vi mangler desværre kirkebøgerne fra St. Nicolaj sogn, så indimellem dukker der overraskelser op. Jeg ville udelukke Hr. Jens Sørensen som din, da Hr. betegnelsen næsten udelukkende bruges om kirkens folk."
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,124647.0.html -

Eftersom ELISABETH HANSDATTER "BORNEMANN" ikke med sikkerhed kan siges at tilhøre den slægt, der ellers kaldte sig "BORMAND" støtter de bevarede navne på Hans Jensen Bormands døtre Karin Andersens opfattelse, selv om KIRSTEN HANSDATTER BORMAND jo så kan være opkaldt både efter sin farmor og sin mormor. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 27 Apr 2019 - 17:07

27/5 2017 skriver Christian Grøndberg på den tråd, Karin Andersen har henvist til: "Udover de nævnte børn Søren og Hans Jensen Borman ses det at Jens Sørensen havde endnu mindst én søn: Jeg har fundet et skifte i Vordingborg efter Maria Johansdatter Dysing, som i tredje ægteskab var gift med en "Signor Thomas Bormand, borger i Vordingborg". Denne ses at have økonomiske udestående med sine brødre Søren og Hans samt "Signor Lauritz Andersen, forrige renteskriver i København". Thomas nævnes i hovedstaden måneden efter som "Jensen Borman" ved indgåelse af ægteskab. " –
29/5 2017 svar fra Karin Andersen, bl. a.: "Christian jeg har nærstuderet dine oplysninger og sat dem lidt på plads i min database.

Måske er den sag du omtaler fra Vordingborg en sag med Kirsten Lauridsdatters far?". -

- - - -
Desværre har Christian Grøndberg i dette tilfælde ikke fået dateret skiftet efter MARIA JOHANSDATTER DYSING. -

Min søgning efter en LAURIDS ANDERSEN RENTESKRIVER i København finder frem til en, der fungerer som sådan i 1668 og 1669. -
(Julius Wilcke: "Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III 1625-1670" = http://www.danskmoent.dk/wilcke/w2b7.htm - ). -

Denne kan være en søn af den ANDERS LAURIDSEN RENTESKRIVER i København, som omtales i Vægt-regnskaberne:
https://www.kobenhavnshistorie.dk/index.php/29-bog/vognaegt/149-vaegt-1625 -

ANDERS LAURIDSEN RENTESKRIVER. i København. – 5/7 1625 rejste han med 4 vogne fra København til Roskilde med Kongens penge og med 1 vogn til Roskilde, som skal til Tyskland.. – 27/11 1626 var han sendt med 1 vogn fra København til Helsingør efter nogle penge. – 13/3 1627 rejste han fra København til Roskilde med 11 vogne, som skal til Tyskland. – 29/6 1627 rejser han fra København med 4 vogne til Roskilde på vej til Kongens hovedkvarter med penge. – 13/9 1627 rejser han med 7 vogne til Roskilde på vej til Kongen i Tyskland med sølv, forstrakt af borgerne. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 28 Apr 2019 - 06:11

Skiftet efter MARIA JOHANSDATTER DYSING i Vordingborg fandt sted 29/8 1685 (Skiftedokumenter 1670-1699, nr. 11). -

https://ctr.hum.ku.dk/research-programmes-and-projects/previous-programmes-and-projects/earlymodern/postdocproject/norwegian_probate/skifter_fra_vordingborg.pdf -

Camilla Luise Dahl omtaler skiftet i "Skifter fra Vordingborg 1660-1694", således, som nr. 14:

"Maria Johansdatter Dysing var hustru til "Signor Thomas Bormand" i Vordingborg, der må have været indenfor kirken eller skolevæsenet. Han var hendes tredje ægtemand og ægteskabet var barnløst, hendes arvinger var to døtre med to tidligere mænd, nemlig datteren Florentina Wilhelmia von Høfuel på 16 år og datteren Anna Catharina Brouers på 6 år. Maria Johansdatter Dysing tilhørte byens overklasse, men det var kun få klæder hun efterlod, måske fordi de allerede var bortgivet forlods.

Maria Johansdatter Dysing, wife of "Signor Thomas Bormand", the couple had no children, she left behind two daughters of previous mariages: Florentina Wilhelmia von Høfuel age 16 and Anna Catharina Brouers aged 6. She belonged tothe upperclasses.Dend sl: Qvindes Gangkleder,,1sort silchegroffgrøns Mantoff ...9 sldr1rød tafftes skiørt ...6 dlr1cartons slopkiol ...3 dlr 1 mk 1par brune atlaskes Ermer ...1mk1sort hofuet tafft ...2 mk1sort Axel-Rask ...2 mk1huid Linet Nattrøye ...2 mk." -

Skiftedokumenterne 1670-1699 fra Vordingborg synes ikke at forekomme blandt de affotograferede arkivalier fra Vordingborg endnu.

Dog kan det heraf slås fast, at den "Signor Lauritz Andersen, forrige renteskriver i København", der sammen med Thomas Bormands brødre Søren og Hans i 1685 havde økonomisk udestående med Thomas Bormand i Vordingborg, er identisk med renteskriveren i København, der nævnes som sådan i 1668-69. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 28 Apr 2019 - 08:00

Laurits Andersen Renteskriver købte 1673 gravsted i København Sankt Nicolai Kirke, nr. 13: "Fig. begravelser kendes: Detløff Witte 15. aug. 1655 — sammes hustru 13. juni 1664 — Laurits Ander¬sens moder 17. febr. 1674 — sammes liden søn 20. juli 1674 — sammes liden søn 13. jan. 1675 — sammes 12 dage gamle barn 19. juli 1675 — et lidet barn 28. jan. 1685 (med flere senere). -

Danmarks Kirker, Københavns Amt, Sankt Nicolai Kirke: Begravelser, s. 586, nr. 13. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 28 Apr 2019 - 23:11

LAURITZ ANDERSEN RENTESKRIVER synes at kunne være den samme som LAURITZ ANDERSEN DUE, tidligere Renteskriver, senere Rådmand i København, der var gift med MAGDALENE FRIIS. -
De var forældre til CATHARINA DUE (31/10 1677-2/11 1768), som var gift med LAURITZ CHRISTOPHER ULFELDT (14/9 1678-26/12 1762). -
Et epitafium over disse er bevaret i Køge Kirke. -
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=112720.0 -
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=99973.0 -
http://www.gravstenogepitafier.dk/koege2.htm -

Regelsen har fremdraget H. U. Ramsing: "Københavns Ejendomme": Strand Kvarter matr. nr. 30, skøde 01.03.1669 til Laurids Andersen Due - renteskriver,
siden rådmand. Efter enkens død (M.F.) blev gården ved auktionsskøde af 19.12.1722 solgt.

"2. Lavrids Andersen (Rådmand i København1685-1717) se Femte Del S. 449. (O. Nielsen: http://www.eremit.dk/ebog/khb/6/khb6_3-6.html - ). -

O. Nielsen: Femte del s. 449:
449

25. Lavrids Andersen (1685-1717) var Renteskriver og blev Raadmand 11. Maj 1685, formodenlig samtidig med at han blev Kvæsthusforvalter; fra den sidste Stilling gik han af 1688. Han ejede Nr. 36 i Læderstræde og fik 1669 Skøde paa en Grund i Stormgade. Han omtales iøvrigt kun sjelden og døde 25. Sept. 1717. -
http://www.eremit.dk/ebog/khb/5/khb5_4-

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Christian Grøndberg · 29 Apr 2019 - 10:30

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 27 Apr 2019 - 07:28
Eftersom ELISABETH HANSDATTER "BORNEMANN" ikke med sikkerhed kan siges at tilhøre den slægt, der ellers kaldte sig "BORMAND" støtter de bevarede navne på Hans Jensen Bormands døtre Karin Andersens opfattelse, selv om KIRSTEN HANSDATTER BORMAND jo så kan være opkaldt både efter sin farmor og sin mormor. -

Hej Bjørn,

Angående "Borman" og "Borneman", så vil jeg lige gentage lidt fra den anden tråd; Jens Sørensen Bormans børn brugte Borman (også den i denne tråd fundne datter i Norge). De to nævnte børn, som var præster, kaldte sig selv Borman, men kaldes (af andre) i nogle kilder Borneman. Enkelte børn af begge præster blev kaldt (og kaldte sig dog) Borneman og Borman i flæng.

----------

Et eksempel herpå er Johannes Hansen Borman, som du tidligere nævnte med Paris som dødslokation. Han var en lidt spøjs fyr, kan jeg læse mig til, og han bliver kaldt vægelsindet. Han havde studeret "til præst" herhjemme, men var på et tidspunkt taget udenlands og endt i Frankrig, hvor han skulle have vendt sig mod katolicismen.

Han møder dernede en Joachim Christoph Nemeitz, og Johannes har givet Nemeitz indtrykket af, at Johannes er en Borneman:

Citat fra: https://books.google.dk/books?id=A15hAAAAcAAJ&pg=PA239&dq=bornemann+nemeitz&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjw9-Dx5_ThAhUrxaYKHYV-CLcQ6AEITzAG#v=onepage&q=bornemann%20nemeitz&f=false
...Der Bibliothecarius davon war zu meiner Zeit der Abbé Bornemann, aus dem bekannten Geschlecht der Bornemänner in Dännemark...

Da Johannes taler med Ludvig Holberg dernede, betegner han sig dog som Borman.
http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/search?keyword=borman*&smode=simple

Der står også lidt af det samme i bogen Momoirer:
https://books.google.dk/books?id=PnX4DQAAQBAJ&pg=PT325&lpg=PT325&source=bl&ots=NpDxEZHp_r&sig=ACfU3U0YyS_Evn8AkKaQnqeEe6ZgkSzcSA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj0qo7vgfDhAhVHmIsKHb7EDIYQ6AEwBHoECAcQAQ#v=onepage&q=bormann%7Cborman%7Cborneman%7Cbornemann%7Cbormanns%7Cbormans%7Cbornemans%7Cbornemanns&f=false

Med venlig hilsen
Christian

Christian Grøndberg · 29 Apr 2019 - 12:15

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 28 Apr 2019 - 23:11
25. Lavrids Andersen (1685-1717) var Renteskriver og blev Raadmand 11. Maj 1685, formodenlig samtidig med at han blev Kvæsthusforvalter; fra den sidste Stilling gik han af 1688. Han ejede Nr. 36 i Læderstræde og fik 1669 Skøde paa en Grund i Stormgade. Han omtales iøvrigt kun sjelden og døde 25. Sept. 1717. -
http://www.eremit.dk/ebog/khb/5/khb5_4-

Denne renteskriver og senere rådmand er højst sandsynligt den person, som Thomas Jensen Borman har et økonomisk udestående med ved skiftet i 1685. At han kaldes tidligere renteskriver er dog ikke helt "spot-on", da han i 1685 må beholde sin renteskriverstilling, indtil en rådmandsplads er ledig.

Kartotekskort:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17142310#182480,30980029

Fra Sjællandske Registre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981252#272323,51924837

Citat fra: Bjørn Sommer [5392] Dato 28 Apr 2019 - 08:00
Laurits Andersen Renteskriver købte 1673 gravsted i København Sankt Nicolai Kirke, nr. 13: "Fig. begravelser kendes: Detløff Witte 15. aug. 1655 — sammes hustru 13. juni 1664 — Laurits Ander¬sens moder 17. febr. 1674 — sammes liden søn 20. juli 1674 — sammes liden søn 13. jan. 1675 — sammes 12 dage gamle barn 19. juli 1675 — et lidet barn 28. jan. 1685 (med flere senere). -

Danmarks Kirker, Københavns Amt, Sankt Nicolai Kirke: Begravelser, s. 586, nr. 13. -

Og nummer 12:

Citat fra: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy1_459-621.pdf
12) O. 1653 købt af kgl. vinskænk Claus Ohm eller dennes arvinger for 165 sldr. 1670 købt af kirken for 50 sldr. 1692 erhvervet af rådmand Laurits Andersen. [1770 købt af agent Bodenhoff.] Fig. begravelser kendes: Claus Ohm 16. okt. 1653 — en fremmed mand, som vinskænk Adolf Meier lod nedsætte, 15. juni 1660 — rådmand Lars Andersen 11. okt. 1717 — sammes enke 16. febr. 1722 — Christian Dues lidet barn 2. dec. 1724— agent Andreas Bodenhoff 12. aug. 1794.

13) 1646 købt af trompeter Erhart Sterche. 1654 købt af kæmner Detløff Witte. 1673 købt af renteskriver Lauritz Andersen. 1770 købt af agent Bodenhof for 100 rdl. 1792 betaltes yderligere 200 rdl. mod at 12) og 13) aldrig skulle hjemfalde. Fig. begravelser kendes: Detløff Witte 15. aug. 1655 — sammes hustru 13. juni 1664 — Laurits Andersens moder 17. febr. 1674 — sammes liden søn 20. juli 1674 — sammes liden søn 13. jan. 1675 — sammes 12 dage gamle barn 19. juli 1675 — et lidet barn 28. jan. 1685 — Christian Dues lidet barn 5. juli 1718 — kommandør Uhlfelds barn, Henrich Christian Due, 5 år, 4. okt. 1731 — Andreas Due 4. april 1746 — islandsk købmand Christian Due 12. febr. 1748 — fru Mathilda Catharina (Bodenhof) nedsat i ligkammeret [under alteret] 9. marts 1770 for at overføres til graven når den er istandsat — agent Boden- hoffs datter, 13 år, 10. april 1773 — Rasmus Bodenhoffs datter, Mathilde Cathrine Andrea, 5/4 år, 4. febr. 1792.

Jeg tror dog ikke på, at han kan være fader til Jens Sørensen Bormans første kone, som formodes at have heddet Kirsten/Kirstine Lauridsdatter, grundet kronologien: Jens Sørensen skulle være gift med Kirsten senest i midten af 1640'erne, mens Laurids Andersen først dør i 1717.

Med venlig hilsen
Christian

Christian Grøndberg · 29 Apr 2019 - 22:49

Jeg har fået en kopi af en kort artikel fra "Norsk slektshistorisk tidsskrift", 1952, "Lidt om Bladt og Adeler". Af interessante nedslag for denne tråds emner kan nævnes følgende. Validiteten af oplysningerne kan vi jo kigge nærmere på.

- Drude Bladts broder, Henrik Bladt, var apoteker og politimester i Bergen og døde under et ophold i København i 1705. Det er ham vi så i Bladts familiegravsted tidligere i denne tråd. Det siges i artiklen, at Drude overlevede sin broder.
- Det siges, at Drude ikke fik børn med Jens Sørensen Borman, men at alle Borman-børnene er fra Jens' første ægteskab.
- Et af Hans Jensen Bormans 9 (10) børn var Kirsten Bormand, død 1703 i Skien, hvor hun i febr. s.å. havde ægtet overhofretsprokuratør Søren Rasmussen Lime/Lihme, begr. 22. febr. 1723.
- Sophie Christine Bormand skulle derfor også, ifølge artiklen, være fra Jens' første ægteskab. Gift 1. gang 12. maj 1698 i Gjerpen med englænderen Francis Collyer (Collier), trælasthandler i Skien, som førte stort hus og blev begr. 31. maj 1699 i byens kirke. Gift 2. gang med Peter Ryssel, interimsmagistrat i Skien, senere assessor i Overhofretten og for øvrigt en forvorpen svindler, som en tid sad på Munkholmen.
- Drude og Henrik Adeler havde flere børn, men ingen efterlevende søn.
- Der gættes på, at Drude indbragte Henrik Adeler formue, som nok indestod i fast ejendom i København. Henrik Adeler optog flere store lån med sikkerhed i sine bygårde, og indfriede dem efterhånden.

Med venlig hilsen
Christian

Bjørn Sommer · 29 Apr 2019 - 23:19

Kære Christian!

Tak for dine righoldige henvisninger og de mange supplerende oplysninger. - - -

Heller ikke jeg tror på, at LAURITZ ANDERSEN DUE kan være identisk med faderen til Renteskriver Jens Sørensen Bormands første hustru; men det var rart at få fastslået, hvem den "tidligere Renteskriver LAURITZ ANDERSEN i København" var, som sammen med SØREN JENSEN BORMAN og HANS JENSEN BORMAN i 1685 lå i proces med THOMAS JENSEN BORMAN i Vordingborg. -

Nu hælder jeg til, at Renteskriver JENS SØRENSEN BORMANs første hustru kan have været en søster til den i 1625-27 nævnte ANDERS LAURIDSEN RENTESKRIVER. i København. – 5/7 1625 rejste han med 4 vogne fra København til Roskilde med Kongens penge og med 1 vogn til Roskilde, som skal til Tyskland.. – 27/11 1626 var han sendt med 1 vogn fra København til Helsingør efter nogle penge. – 13/3 1627 rejste han fra København til Roskilde med 11 vogne, som skal til Tyskland. – 29/6 1627 rejser han fra København med 4 vogne til Roskilde på vej til Kongens hovedkvarter med penge. – 13/9 1627 rejser han med 7 vogne til Roskilde på vej til Kongen i Tyskland med sølv, forstrakt af borgerne. -
https://www.kobenhavnshistorie.dk/index.php/29-bog/vognaegt/149-vaegt-1625 - 1626 og 1627. -

Med baggrund i Dorothe Engelbretsdatters digt til Drude Bladt vedr. bindebrevet kan vi dog fastslå, at Drude Bladt i 1685 havde en datter fra ægteskabet med Renteskriver Jens Sørensen Borman. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.