Facts vedrørende Erik Jonsen, væbner på Seemgård ved Ribe.

Startet af Niels Ørbæk, 12 Okt 2016 - 18:51

Forrige emne - Næste emne

Niels Ørbæk


Hej alle!

Er det ikke korrekt, at navnet Erik Jonsen af Seem rent faktisk kun optræder i 4 samtidige kilder?
nemlig:
1)22/1-1406 tingsvidne af Højer herredsting om, at Erik Jonsen af Seem("Ericus Ione") pantsætter alt sit gods i Emmerlev sogn til Tord Andersen for 10 mark lybsk.
2) 22/10-1406 Ribe domkirke: Peder Jensen, kannik og official i Ribe erklærer, at Edel, enke efter Erik Jonsen("Edyl relicta Erici Joonsson") af Seem, væbner, for retten har erkendt at have solgt alt det gods i Emmerlev sogn, som Tord Andersen havde i pant fra hendes ægtefælle, til magister Otto, kannik i Ribe.
Enken erklærer, at hun af nød og tvang og af hensyn til sine små børns opfostring har solgt til magister Otto alt det gods i Emmerlev sogn, som i sin tid Tord Andersen havde taget i pant af Erik("Ericum") hendes mand, og som efter arveretten var tilfaldet hende og hendes børn.
3)7/6-1438 nævnes i et stiftelsesbrev for biskop Kristjerns kapel, at biskoppen selv havde givet grunden til kapellet, og at han havde byttet sig til grunden af bispestolen for hovedgården Seemgård og noget andet gods, som han havde købt af væbneren Erik Jonsens enke("relicta Erici Joni") og øvrige arvinger for 160 mark lybsk(Ripae Cimbricae seu Urbis Ripensis in Cimbria - refereret af Kinsch s. 304).
4)7/6-1438 Reg. 3608. Perg. med [2] Segl: 1. G. 815. Ribe Kapitels Arkiv (RA.). Terpager 287: Her nævnes ligeledes, at biskoppen havde købt Seemgård af Helena, Erik Jonsens enke("Helena relicta Erici Jone"), og af hans arvinger, formedelst 160 mark lybsk.

Det vi således rent faktisk ved om Erik Jonsen, er:
1) 22/1-1406 boede han i Seem
2) 22/1-1406 pantsatte han gods i Emmerlev sogn til Tord Andersen.
3) Mellem 22/1-1406 og 22/10-1406 må han være død.
4) 22/10-1406 sælger hans enke godset i Emmerlev sogn til magister Otto.
5) Hans enke hed Edyl eller Helena (begge navne i den latinske tekst).
6) Han efterlod sig små børn.
7) Han var væbner.
8) 7/6-1438 stiftes biskop Kristjerns kapel, og det nævnes, at biskoppen havde købt Seemgård og andet gods for 160 mark lybsk af Helena, Erik Jonsens enke og hans arvinger.
9) Tilnavnet Lille forekommer ikke.
10) 28/-1409 nævnes i biskop Eskils testamente, at en Eric Ione  får et sølvbæger, som hans far havde testamenteret til biskoppen. Om det er den samme Eric person er uvist).

Hvis der ikke er andre, der har fundet samtidige kilder, må man betragte alt andet, der er skrevet om ham som værende usikkert.
Venlig hilsen 
Niels Ørbæk

Jan B. Hansson

#1
Hej Niels,

CitatEr det ikke korrekt, at navnet Erik Jonsen af Seem rent faktisk kun optræder i 4 samtidige kilder?

Det kan vi ikke garantere er rigtigt. Tror der mangler tilføjelsen om at research arbejdet i DIS-tråden:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,115067.0.html
indtil nu kun har frembragt 4 samtidige kilder. Det kan jeg svare Ja til.

Men jeg formoder at der findes meget mere uopdaget gemt i arkiverne. Alene breve, hvor vores fund stammer fra, kan jeg se at Diplomatarium Danicum  
http://diplomatarium.dk/
i Kilder til Danmarks historie 789-1450 opdeler i emnerne: Afladsbreve, Arveret, Kirkeret, Mageskifte, Regnskab, Pantebreve, Skøder, Testamenter. Og en ting er at de slutter ved 1450 et andet forhold er hvor langt er de kommet med med at oversætte og gøre kilderne søgbare så vi kan finde. Kan se udfra opdateringen 16. september 2016 at det er et igang værende projekt. Men alletiders projekt: http://diplomatarium.dk/om

Stødte i går på et Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 1 (1879) 1 der belyser at der er flere nødvendige kilder at trække på især i middelalderen i mangel af de mange stærke kilder der findes efter reformationen - her slægtstilnavn, slægtsvåben og segl (samt generationers arveret til jordegods samt adelen og lav-adelens tildelte vigtige stillinger i samfundet) - altså mere indicium baseret. Slægten Skram er kort nævnt.
https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/35346/67892

Finn Holbek gør meget for at vise slægtsvåben:
http://www.skeel.info/descend.php?personID=I18187&tree=ks&display=standard&generations=6

Nå, tilbage til de 10 punkter. Punkt 1-8 er stærke kilde værdier, da de udover navne angiver familierelationer.
Punkt 10 derimod er modsigende i forhold til 1-8, så det kan meget vel være en anden Eric end vores.

CitatHvis der ikke er andre, der har fundet samtidige kilder, må man betragte alt andet, der er skrevet om ham som værende usikkert.

Her kan svaret kun være ja
vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Niels Ørbæk


Hej Jan!
Jo, der fremkommer sikkert mange flere mulighede, efterhånden som kilderne bliver gjort tilgængelige.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke kan finde nedennævnte oversat til dansk:

Diplomatarium Danicum. Raekke 4, Bd. 7. 1399-1400, Bind 4; Bind 7.
Opsl. 90
Nr. 82
15. juli 1399
Jon Jonsen Lille, ridder, sælger til kapitet i Ribe alt det gods, som hans bedstefader Valdemar Sappi, ridder, besad i Seem sogn.
Den latinske tekst står her, men findes der en dansk oversættelse på nettet?
Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Jan B. Hansson

#3
Hej Niels,

Ja rigtig godt set - lige den kan være en rigtig god ide at kunne nærlæse for oplysninger, da den kan indeholde de søgte stærke kilde værdier, da den kan måske binde flere generationer af familierelationer sammen med Seem ejendomme.
vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Ole Bech Knudsen

Hej Niels, 

Du må på biblioteket for at låne/læse "Danmarks Riges Breve" 4. rk. 7. bd. 1399-1400, som ikke er digitaliseret (endnu !?)

Se redegørelse:

http://dsl.dk/publication?id=122

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Niels Ørbæk