Bodil Marie Larsdatter født 6. januar 1765 i Holsted, Ribe Amt

Startet af Peer Petersen, 18 Apr 2018 - 12:43

Forrige emne - Næste emne

Peer Petersen

Bodil Maries forældre er Lars Nissen og Elisabeth Johannesdatter. Ved en folketælling i 1801 nyder Lars Nissen aftægt og bor hos en svigersøn (Thue Hansen). Jeg kan beregne at Lars må være født omkring 1732 og Elisabeth må være født omkring 1720. Desværre er kirkebogen for perioden næsten ulæselig. Er der mon nogen der kan fortælle noget om Lars og Elisabeth?

Peer

Søren Tafdrup

Hej Peer,

FT-1787, opslag 5, cirka midt, link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=578#578,51936

Det må være Las og Elisabeth, der ses her hos datter og svigersøn. Ifølge aldersangivelserne her skal Las være fra 1731 og Elisabeth fra 1726. Står der i øvrigt Elisabeth? - svært at tyde.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Har du fundet Lars og Elisabeths giftemål? Hvis forloverne er nævnt her, giver det måske et fingerpeg, hvis/såfremt de kommer fra et andet sogn. Jeg har 'bladret' lidt i Holsted-kirkebogen og sidder med en fornemmelse af, at de begge meget vel kan være født i et andet sogn.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Prøv at se her, opslag 125 øverst til venstre, link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#164307,27595650

20. september 1801 blev Lars Nielsens hustru Els?? af ?? begravet gammel 73 år. Er det ikke Elisabeth? Måske værd at få det tydet. Der er et stednavn, som måske betyder noget. Aldersangivelsen her peger i retning af fødsel omkring 1728.

Videre: 10. maj 1804 blev Lars Nielsen begravet, 60 år gammel nævnt her. I så fald født ca. 1744. Er det mon den rigtige Lars? Link: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#164307,27595651
Opslag 126, øverst til højre.

Når tidspunkter for deres død er fundet, kan skifterne måske findes. Har kan være vigtige oplysninger.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Lidt mere her: Jeg har bemærket hjemmesiden...
https://www.vores-jysk-fynske-aner.dk/tng/getperson.php?personID=I26035&tree=aner
.... hvor det fremgår, at Bodil Marie Larsdatter havde 4 børn:

1. Margrete Thuesdatter,   f. 1784, Nørre Holsted, Holsted Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1806, Nørre Holsted, Holsted Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 22 år)
2. Lars Thuesen,   f. 1 dec. 1785, Nørre Holsted, Holsted Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 2 mar. 1866, Nørre Holsted, Holsted Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 80 år)
3. Hans Thuesen,   f. 1788, Nørre Holsted, Holsted Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 24 apr. 1874, Eskelund, Brørup Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 86 år)
4. Maren Thuesdatter,   f. 1798, Nørre Holsted, Holsted Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 6 nov. 1838, Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 40 år)

Margrete ses her på opsalg 13, nederst til venstre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#164307,27595538

Lars ses her på opslag 15, øverst til højre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#164307,27595540
Jeg hæfter mig ved, at en af fadderne her hedder Kiersten Magrethe Johannesdatter. Hun kunne være en søster til Bodils mor, Elisabeth Johannesdatter.

En mulighed er at kikke fadderne til Bodils børn igennem. Måske kan nogle af disse lede til opklaring angående Bodils forældre.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Nu er jeg stødt på Johannes Andersen i Astoft i Føvling sogn. Min 'mave' siger mig, at han må indgå i familien på en eller anden måde. Han fik sin datter Magrethe døbt 18. januar 1761 i Feuling sogn, link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#162277,27269499
Det er tredje dåb, til venstre midtfor.

Ole Westermann har tydet dåben, link: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,137123.0.html

Når man 'bladrer' frem i kirkebogen finder man Johannes Andersen i Astoft flere gange som fadder, og i 1763 får han sin datter Maren døbt, link: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#162277,27269501
Nederst til højre.

Først en Magrethe og så en Maren. Bodil fik også først en Magrethe og siden en Maren.

Google Maps reagerer ikke på lokaliteten Astoft. Men Rasmus Fall udfærdigede i 1980 et skrift ved navn "Astoft" i Føvling sogn fra 1583 til 1900.

Den Magrethe Johannesdatter, som blev født i 1761 er næppe identisk med tidligere nævnte Kiersten Magrethe Johannesdatter (der mangler et "Kiersten"). Men de kunne være søstre. (Johannes Andersen fik også en søn Hans døbt 13. juli 1766 - opslag 13. Der er, så langt jeg er nået i dag.)
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Hej Peer,

Nu har du jo ikke reageret på de inputs, jeg er kommet med, men det når du jo nok til før eller siden. Den seneste udvikling er lidt spændende, synes jeg.

Jeg har ledt efter vielsen af Bodil Maries forældre, Lars Nissen og Elisabeth Johannesdatter, uden held. Så vidt jeg kan se mangler der vielser i Holsted/Føvling-kirkebogen for den periode, det handler om.

Jeg har fundet dåben af Bodil Marie, - den første i anden kolonne her (opslag 37):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#162277,27269530
Jeg kan ikke se nogen dato (6. januar), så jeg har ikke spottet, hvor du har den dato fra. 

Jeg forsøgte så at 'bladre' tilbage for at se, om de evt. fik andre børn. Og på opslag 36 fandt jeg en Lars Nissen i Nørre Holsted, som i 1763 fik sin datter Bodil døbt (første kolonne, anden dåb). Men hun døde vist senere samme år (opslag 44, tredje kolonne nederst).

Nå, men den seneste udvikling handler om Kiersten Magrethe Johannesdatter, - hende der var fadder ved dåben af Bodils søn Lars i 1785. Da jeg 'bladrede' tilbage, dukkede hun op. Hendes far, Johannes Andersen, fik hende døbt i august 1760 i Holsted kirke, link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123896#162277,27269527
Tredje kolonne, anden dåb.

Ole Westermann har også tyden denne dåb:

Eodem Dca blef Johannes An-
ders(ens) Pige-barn af forne N. Holsted
døbt, og kaldet KIERSTEN MAGRETE;
Compatr. Hanß Thuesen tien. i Sdr Holsted
Thøger Anders(en) ibm. Peder Anders(en) -
Kiersten Thueßdtr tienendes i Aalunde
og Nielß Mortens(ens) hustro af N. Holsted

"forne N. Holsted" må jo betyde, at Johannes A. på dette tidspunkt netop er flyttet fra Nørre Holsted til Astoft, som han senere identificeres ved. Altså en forbindelse til Nørre Holsted, hvor Lars Nissen boede. Bemærk også, at Hans Thuesen er en af fadderne. Han var far til Thue Hansen, som senere blev gift med Bodil Marie. Der er også en Kiersten Thuesdatter iblandt fadderne. Det er jo nok Hans' søster.

Jeg tror fortsat, at Johannes Andersen må være i familie med Elisabeth Johannesdatter på en eller anden måde. Men hvor er the missing link?

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Peer Petersen

Hej Søren

Tak for alle dine beskeder. Jeg har været bortrejst og ser først meldingerne nu. Tak skal du have. Det giver meget at arbejde videre med.

Peer