Jorden/frie jord

Startet af Annegrete Tønners, 17 Jan 2011 - 12:47

Forrige emne - Næste emne

Annegrete Tønners

Hej!

Ved nedenstående forfaders død er der i Kirkebogen anført 'Jorden', mens der ved andre afdøde er anført 'frie jord'.
Det drejer sig om: Jacob Klauens død i 1801, AO Kbhvn/Sokkelund/Vor Frue, 1794-1813, opsl. 101.
Hvad står disse 2 betegnelser for - uindviet/indviet jord?
Hilsen Annegrete


Arne Feldborg

Citat fra: Annegrete Tønners Dato 17 Jan 2011 - 12:47
Hvad står disse 2 betegnelser for - uindviet/indviet jord?
Det er nok nærmere et spørgsmål om hvorvidt de efterladte havde betalt for gravstedet eller ej.

Se iøvrigt også (som dækker nogenlunde det samme begreb):
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fattig-jord
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Peter Kristiansen

I kort forstand:

Indviet jord - den jord som er indviet til begravelsesplads - altså området indenfor kirkegårdens mure.

Uindviet jord - jord som ikke er indviet til begravelsesplads  - formentlig udenfor kirkegården.

I ældre tider blev f.eks. selvmordere, som jo havde forbrudt sig ved at tage sit eget liv, ofte begravet i uindviet jord - han kunne ikke mere være medlem af "det gode selskab". Jeg ved ikke om det også indebærer, at man ikke kan komme i paradis - man skulle synes, at det burde man overlade til Vor Herre at bedømme... Hvor er der uindviet jord? - På galgebakkerne blev forbryderne ofte begravet efter henrettelsen - det var altså også usalige mennesker - og begravede man ofte selvmorderne.

Jeg kender et sted, hvor der i kirkegårdsmuren er indmuret en stor sten, kaldet selvmorderstenen. Den brugte man til at stå på når en selvmorder skulle begraves på kirkegården (så det blev han dog) - men når man så stod på den, kunne man lempe kisten over muren, istedet for ind igennem lågen. Det er måske for at forhindre den afdøde i at gå igen udenfor kirkegården - han skal gå ud samme vej som ham kom ind - og der er ingen port....

Kirkegårdsjorden - nøjagtig som i dag, så er en af kirkens indtægtskilder salg af gravpladser på kirkegården. I dag betaler man nok mestendels efter gravstedets størrelse - urne, en kiste, to kister etc. men tidligere var beliggenheden i forhold til kirken også en faktor. F.eks. var de dyreste gravsteder i tagdryppet på korets og skibets sydside, i solen - mens pladserne var billigere på nordsiden - i skyggen. Og så var der nogle af mennesker, der var så fattige, at de blev begravet i fri jord - altså uden at betale. De gravsteder har sikkert ligget i det usleste hjørne af kirkegården.

For at illustrere forskellen på rig og fattig, så er det i nogle kirkebøger noteret hvor meget begravelsen kostede og hvor mange klokker som ringede - jo flere penge jo længere tale og jo længere klokkeringning...
M.v.h. Peter Kristiansen

Ann Seiffert

Hej

Nej undskyld at jeg lige lure med her.... Peter, det er virkelig nogle sjove historier ... tænk at det har forgået sådan, det er næsten ikke til at begribe!

Dejligt at lære noget mere... tak :-)

Ann
Ann Seiffert

Annegrete Tønners

Ja, der er spændende at nyde godt af de mange erfarne hoveder.
Hilsen Annegrete

kurt bech

Bare en lille krølle

Før i tiden kunne man osse blive begravet inde i kirken, hvis man enten var noget ved musikken, eller man havde givet kirken en gave. I Roskilde Domkirke ligger således ca 800 begravet men skikken stoppede fordi der opstod en forfærdelig stank i kirken.

Det gamle mundheld med at man var "stinkende rig" skulle efter sigende være pga. stanken som bredte sig i kirken

Vh Kurt




Ann Seiffert

HA, HA... Stinkende rig... den vil jeg bruge i fremtiden ;D

God aften

Ann
Ann Seiffert

Bjarne Smedegaard

https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,465994,466253

En gammel tråd, som tilføjelse, for at have lidt samling på "fri jord".

Bjarne Smedegaard

file:///C:/Users/Agf147/Downloads/78617-165268-1-PB.pdf

Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser,
Daab og Begravelser 1660—70.
Ved H. C. Roede.

Med Hensyn til Begravelsen var den almindelige Regel,
at denne foregik i Kirken eller paa Kirkegaarden, eller som det
hed: »i christen Jord«; enkelte Personer kunde dog ved deres
mislige Vandel forspilde Retten til at faa en sjig Begravelse;
det var de Personer, der nævnes i D. L. 2—10—4: de, der var
107
henrettede for en Misgærning, Bandsatte, der ikke var afløste,
Mindremænd og Selvmordere, der havde tilføjet sig Døden af
fri Vilje. Var man ingen saadan Misdæder, galdt det om for
gode Ord og Betaling at sikre sig et Begravelsessted; Præsterne
og Kirkeværgerne i Købstæderne havde ifølge Recessen (I,
4, 41) Ret til Begravelse i fri Jord, hvis de døde i Bestillingen,
ligesom man heller intet tog af de fattige

Bjarne Smedegaard

https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,122930

Endnu en gammel tråd, hvor frijord debateres.


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116057#151662,25216971

Holmens Kirke: Her er mange i "frijord".
Selv om de sikkert ikke var rige, så kunne det måske være,

at man havde ret til at blive begravet i fri jord, når man var ansat i Sø-Etaten = Flåden?

Hvis nogen har viden om at man i Flåden havde samme ret som en præst der dør i Enbedet, til at blive begravet i fri jord,
så vil jeg gerne høre om det.

Med venlig hilsen Bjarne Smedegaard